I et lille hjørne af Den Sorte Diamant i København sidder fem unge kvinder ved et bredt bord bøjet over deres laptops. Vægge polstret med mahognibrune arkivskabe omkranser dem, og fra toppen kigger hvide kalkbuster af mænd med monokler, fyldige skæg og vigende hårvækster dem over skulderen.
»Hun søger vel bekræftelsen? Gør hun ikke?«, siger en af kvinderne prøvende og lavmælt for ikke at forstyrre gruppen i den anden ende af bordet.
»Har hun sagt det, eller er det noget, vi siger? Vi kan jo lige lave den rød. Ja, vi laver den rød, ikke? Så kan vi kigge på det senere«, svarer en anden.
En af dem er 22-årige Freja Skjødt. De andre fire er en del af hendes projektgruppe, og på deres computerskærme ligger et næsten færdigt projekt om kropsaktivisme, som markerer den snarlige afslutning på deres første semester på Roskilde Universitet.
Deres projekt beskæftiger sig med DR 3-dokumentaren om Ida Rud - eller ’Tykke Ida’, som hun blev døbt i dokumentarens titel. Og de er næsten i mål. En enkelt retter i det endelige dokument, mens andre læner sig ind over hinandens computerskærme og diskuterer formuleringer.
Jeg nåede frem til, at der var for lang vej til målet
Det med at skrive et projekt i en gruppe på fem personer er nyt for dem alle. Men for Freja Skjødt er det – i modsætning til de andre i hendes gruppe – også udtryk for en kulturforandring forårsaget af et tidligt sporskifte i den akademiske verden. I sommeren 2017 startede hun på statskundskab på Københavns Universitet, men det tog hende kun to og en halv måned at finde ud af, at statskundskabssporet ikke nødvendigvis ville tage hende i den retning, hun ønskede.
»Der var en fortælling om, at statskundskab er et generaliststudie, der er meget bredt, og som åbner for enormt mange muligheder«, fortæller Freja Skjødt.
Men i løbet af hendes to sabbatår fandt hun ud af, at den stærke interesse for politik, hun havde haft i folkeskolens sidste år og op gennem gymnasiet, nok var blevet erstattet af en spirende interesse for den humanistiske gren af universitetsverdenen.
Ville ikke miste hurtigstartsbonus
Det harmonerede ikke godt med at blive generalist inden for den politiske verden. Og så var en ikke uvæsentlig faktor for hendes valg af statskundskab, at hendes karaktergennemsnit fra gymnasiet var endt der, hvor det gjorde. Med to sabbatår i bagagen skulle det være i 2017, hvis ikke hun skulle miste sin hurtigstartsbonus og dermed muligheden for lige akkurat at kunne krybe over den daværende adgangskvotient for statskundskab på Københavns Universitet i kvote 1.
»Selv om jeg helst ikke vil indrømme det, betød det på daværende tidspunkt også noget for mig, at jeg ved at vælge statskundskab kunne udnytte det snit, jeg havde tilkæmpet mig gennem gymnasiet«, fortæller Freja Skjødt og understreger, at valget også hang sammen med en politisk interesse, hun har haft siden folkeskolen.
»Jeg fortalte også mig selv dengang, at det kunne jo ikke gå galt med at vælge statskundskab, for jeg kan jo bare dreje det i en humanistisk retning. Men så nåede jeg frem til, at der var for lang vej til målet, og at man godt kunne gå en federe vej til målet i stedet for at skulle igennem en masse fag, der ikke sagde mig noget. En femtedel af fagene sagde mig måske rigtig meget, men det var ikke nødvendigt for mig at bruge 5-6 år på mange fag, jeg ikke fandt så spændende«, siger hun.
Kulturforandringen består dog ikke så meget i de faglige forskelle mellem statskundskab og den humanistiske bachelor. Den består for Freja Skjødt mest af alt i måden, hvorpå man studerer de to forskellige steder.
På RUC er der helt andre krav til gruppearbejde end på KU, fortæller Freja Skjødt der trives klart bedst med at være studerende i fællesskab.
»Jeg havde bare brug for, at der skulle ske noget helt nyt efter KU. Og gruppearbejdet er så fremtrædende på RUC. På statskundskab er de egentlig okay til at sige, at det er en fordel for dig at være i en læsegruppe, men du kan jo godt gå alene. Der er nogen, der holder øje med dig på RUC, og du kan ikke bare droppe ud, uden der er nogen, der ved det. Der er et andet fællesskab. Der er selvfølgelig også fællesskab på statskundskab, og de fleste var rimelig sociale på mit hold. Men der var nogle, hvor man godt kunne mærke, at de skulle bare kun have undervisning. Men man er bare nødt til at have meget med hinanden at gøre på RUC på grund af gruppearbejdet«, fortæller Freja Skjødt og fortsætter:
»Jeg synes også, at lektorerne er gode til at sige, at vi skal lære for at lære noget, og at det ikke bare skal være for at få en god karakter. Det er processen, det handler om – at udvikle sig. Den slags er der meget fokus på i forhold til KU«.
Kærester på kollegium
Det mere gruppefokuserede, sociale studieliv passer Freja Skjødt rigtig godt. Det stemmer overens med tilværelsen på Egmont Kollegiet, hvor hun bor. Og kollegietilværelsen stemmer overens med det højskoleophold, hun gennemførte i sit sabbatår. På højskolen mødte hun sin kæreste, som hun deler kollegieværelse med.
Hvordan er det at bo på kollegieværelse med sin kæreste?