Dansk Folkepartis Pia Adelsteens vil »muligvis gerne« stille op til Europaparlamentsvalget.
Foto: Jens Dresling

Dansk Folkepartis Pia Adelsteens vil »muligvis gerne« stille op til Europaparlamentsvalget.

Danmark

Mens Anders Vistisen krydser fingre for at blive EP-spidskandidat, melder endnu en DF'er sig på banen

DF’s miljøordfører og tidligere EU-ordfører, Pia Adelsteen, overvejer at stille op til Europaparlamentsvalget i maj. Hun vil dog ikke svare på, om hun gerne vil være spidskandidat: »Det må være op til ledelsen«.

Danmark

Dansk Folkeparti har mildt sagt trukket beslutningen længe.

Og nu kort før, at partiet ventes - som det sidste parti - at udpege kandidaterne og ikke mindst spidskandidaten til det kommende valg til Europaparlamentet i maj, melder endnu mulig kandidat sig på banen.

EU-ordfører Pia Adelsteen bekræfter over for Politiken, at hun »muligvis gerne vil stille op til Europaparlamentsvalget«.

Den nuværende gruppeformand for partiet, Anders Vistisen, har for længst lagt billet ind på at blive spidskandidat, men ledelsen har endnu ikke truffet en beslutning. Den ventes at blive truffet i januar.

Undervejs har Vistisen flere gange offentligt kritiseret DF-ledelsen for at trække beslutningen i langdrag. Noget, der ifølge de fleste DF’ere ikke har gavnet hans egne chancer - tværtimod.

Og nu melder Pia Adelsteen sig altså på banen som en mulig kandidat.

»Jeg har jo været EU-ordfører i seks år, så jeg synes ikke, det er uinteressant« begrunder Pia Adelsteen sin interesse.

Ingen kommentar til spidskandidatur

Hun er sparsom med oplysningerne om sagen, men bekræfter altså, at det er noget, hun for tiden overvejer.

»Ja, det er det, men det er jo helt op til ledelsen, hvem de vælger, til hvad det nu måtte være. Det er jo noget, de afgør, men ja, det er også noget, jeg overvejer«.

Hvis ledelsen bad dig om det, kunne du så se dig selv som spidskandidat?

»Det tror jeg ikke, jeg har nogen kommentar til«, forklarer Adelsteen og tilføjer:

»Det må være op til ledelsen, hvem den vurderer, der skal være spidskandidat. Det skal jeg ikke sidde og ytre ønske om«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce