Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan blev salget af Radius en brandvarm politisk kartoffel

I sidste øjeblik har S og SF forpurret frasalget af Ørsteds elnetselskab - en handel vurderet til 20 milliarder. Bliv klogere på baggrunden og forløbet her.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad er Radius?

Radius er energikoncernen Ørsteds såkaldte elnet.

Det vil sige, at Radius ejer kablerne i jorden og elmålerne ude hos en million forbrugere i Københavnsområdet, Nord- og Midtsjælland - både private og virksomheder.

Radius har med andre ord ansvaret for, at det hele virker, når du tænder kontakten.

Hvorfor skal Radius sælges?

Radius’ ejer, Ørsted, har besluttet at satse fokuseret på grøn energi i form af især havvindmølleparker.

Derfor offentliggjorde Ørsted tilbage i juni 2018, at planen var at frasælge de dele af virksomheden, der ikke vedrører kerneforretningen.

Herunder altså Radius, som vurderes at kunne indbringe Ørsted omkring 20 milliarder kr.

Hvem vil købe Radius?

Siden sommer har en lang række interessede selskaber og konsortier sværmet om Radius, men ifølge erhvervsmediet Energiwatch var feltet af mulige købere skåret ned til fire:

1. Et rent dansk bud, nemlig forsyningsselskabet SEAS-NV i samarbejde med ATP.

2. Et konsortium af det danske pensionsselskab PKA og et canadisk pensionsselskab, Omers.

3. Det børsnoterede italienske energiselskab Enel.

4. Og endelig yderligere et canadisk pensionsselskab, CDPQ.

Hvem bestemmer, hvem Radius skal sælges til?

Det gør i sidste ende Ørsteds bestyrelse. Men eftersom den danske stat stadig ejer 50,1 procent af Ørsted (som tidligere hed DONG), skal der være politisk enighed om salget.

Efter at både Socialdemokratiet og SF søndag officielt sagde nej til at støtte regeringen, måtte Finansministeriet meddele Ørsted, at salgsprocessen er stoppet.

Det skete dagen før, at de fire bejlere skulle have adgang til mere detaljet viden om Radius’ forretning i den såkaldte due diligence.

Hvorfor siger Socialdemokratiet og SF nej i sidste øjeblik?

Ifølge erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S), har partiet hele tiden været imod et salg på de nuværende præmisser, men at finansminister Kristian Jensen (V) havde udbedt sig et mandat, hvilket Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen så sendte i weekenden i form af et nej.

S er ikke som sådan imod et frasalg af Radius, men stiller krav, fordi elnettet er såkaldt kritisk infrastruktur.

Derfor lyder betingelsen for S’ accept, at staten enten beholder over 50 procent af ejerskabet - altså at Ørsted i praksis kun sælger halvdelen af Radius - eller at køberen bliver et forbrugerejet selskab.

Med andre ord vil Socialdemokraterne, SF (og også DF, Enhedslisten og Alternativet) ikke sælge til f.eks. en udenlandsk kapitalfond.

Hvorfor er kapitalfonde som ejere af Radius et problem?

En kapitalfond skal skaffe mest muligt afkast til sine ejere. F.eks. tjente Goldman Sachs angiveligt 12 milliarder kroner på at købe en del af statens aktier i DONG (som nu er Ørsted) og derefter sælge aktierne videre.

Et lignende opkøb af Radius kan, frygter partierne, føre til højere elpriser for forbrugerne, men giver også en risiko for, at Radius kunne blive videresolgt til f.eks. kinesiske eller russiske købere.

Den form for udenlandsk indflydelse på kritisk infrastruktur ønsker politikerne ikke.

Hvad siger Ørsted til det?

Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, har nu oplyst, at der ikke er kapitalfonde blandt de sidste interesserede købere i feltet.

Han mener desuden, at forbrugerne er beskyttet mod en ny ejers kraftige prisstigninger, fordi monopolforetagender som Radius er lovreguleret.

Og samtidig ville der i den nu kuldsejlede salgsproces være blevet indsat en klausul om, at køberen ikke måtte videresælge Radius de første fire år, siger Poulsen til Finans.dk

På den måde har Danmark og EU tid til at gennemføre lovgivning, der kan blokere for salg af kritisk infrastruktur til købere, som et land vurderer truer den nationale sikkerhed.

Hvad sker der nu?

Foreløbig har opbremsningen af salgsprocessen kostet Ørsted et fald i aktiekursen på cirka 2,3 procent.

Det kan skyldes skuffelse hos investorerne, der havde regnet med, at et salg af Radius til en høj pris smittede af på udbyttebetalingen.

Men hvis der kan opnås politisk enighed om betingelserne, kan i hvert fald en del af Radius stadig sælges fra.

Dog bliver provenuet i sagens natur betydeligt lavere, hvis ikke hele Radius er til salg, og prisen falder yderligere, hvis man på forhånd frasorterer udenlandske købere, lyder vurderingen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge finansminister Kristian Jensen betyder det forpurrede salg og deraf manglende penge i kassen, at Ørsted nu risikerer at måtte låne penge til sin havmøllestrategi.












Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden