0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tidligere FOA-formand Poul Winckler er død

Forbundsformand i FOA kalder Poul Winckler »et billede på den danske model«. Han blev 81 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Poul Winckler ses her efter det snævre ja til mæglingsforslaget i 2002.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fagforbundet FOA's første formand, Poul Winckler, er søndag afgået ved døden.

Det skriver FOA i en pressemeddelelse.

Forbundsformand Mona Striib hylder i pressemeddelelsen den tidligere FOA-formand, der blev 81 år. Hun siger, at FOA først og fremmest vil huske Winckler som en fremragende forhandler:

»Han var et billede på den danske model, når den er bedst. Altid med fokus på helheden - og altid med en hensigt om at balancere tingene, så både små og store grupper kunne se sit aftryk i de fælles løsninger«.

Han bliver beskrevet som drivkraften bag etableringen af flere social- og sundhedsuddannelser, der blev grundlagt i starten af 90'erne.

Samtidig forbedrede han pensionsindbetalingerne og barselsreglerne på det offentlige arbejdsmarked.

»Det er en af dansk fagbevægelses historiske skikkelser, der i dag ikke er her mere. FOA skylder Poul Winckler en meget stor tak. Æret været hans minde«, siger hun.

Winckler, der var uddannet portør, blev som 43-årig valgt til formand for Dansk Kommunal Arbejderforbund, som han i 1993 fik fusioneret med Husligt Arbejderforbund.

Fusionen kom til at hedde FOA, og Winckler var formand, til han som 65-årig faldt for aldersgrænsen i 2002. Han nåede altså i alt 22 år som formand.

Sideløbende med fagforeningsarbejdet sad han fra 1997-2001 i byrådet for Socialdemokratiet i Farum. I de senere år engagerede han sig i det lokale kirkeliv.

FOA er Danmarks tredje største fagforbund med cirka 180.000 medlemmer. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner.

ritzau

Annonce