0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny lov kritiseres for at svække borgere og virksomheders retssikkerhed

Regeringen forringer borgere og virksomheders muligheder for at gøre indsigelser, når myndigheder træffer væsentlige afgørelser, der kan være til deres ugunst. Sådan lyder advarslen om nyt lovforslag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
NYBØLL LARS
Foto: NYBØLL LARS
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgere og virksomheder risikerer i ringere grad at blive hørt, når myndigheder træffer væsentlige beslutning om alt fra nedsættelse af sociale ydelser til byggegrunde.

Sådan lyder kritikken af et nyt forslag fra regeringen, der har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden og udnytte den digitale udvikling.

»Regeringen forringer borgernes og virksomhedernes grundlæggende retssikkerhedsgaranti uden at sætte andet i stedet«, siger lektor i persondataret og forvaltningsret Hanne Marie Motzfeldt fra Københavns Universitet.

Den samme vurdering lyder fra vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia, der har til formål at styrke fokus på og respekten for grundlæggende retsstatsprincipper og menneskerettigheder.

»Flere borgere må leve med, at myndighederne træffer forkerte beslutninger, fordi borgernes mulighed for at medvirke til sagens oplysning forringes«, siger hun.

Med lovforslaget lægger regeringen op til to ændringer af forvaltningsloven, der særligt i samspil får kritikerne til at råbe vagt i gevær.

Digital kommunikation bliver obligatorisk

Med den ene ændring af forvaltningsloven vil regeringen gøre det klart, at ministre kan gøre det obligatorisk for borgere og virksomheder at kommunikere med det offentlige på digital vis.

I lovforslaget hedder det således, at ministre »kan fastsætte regler om, at henvendelser, meddelelser mv. til den offentlige forvaltning på nærmere angivne sagsområder« skal ske digitalt.

Selv om personer med handikap får mulighed for at søge dispensation, så vækker beslutningen kritik, fordi den går videre end de nuværende regler, der allerede giver mulighed for obligatorisk digital kommunikation på udvalgte områder.

»Den foreslåede bestemmelse giver en meget vid adgang for de enkelte ministre til selv at fastsætte regler uden at Folketinget kan overveje, hvad det betyder for eksempelvis udsatte borgere«, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Høring kan klares i én postgang

Med den anden ændring af forvaltningsloven vil regeringen give enkelte ministre sammen med Justitsministeriet videre beføjelser til at bestemme, hvordan borgere og virksomheder skal høres.

Når myndigheder træffer en beslutning, der er væsentlig og til ugunst for en borger eller virksomhed, så foregår det typisk ved hjælp af en klassisk partshøring.

Her sender myndigheden de relevante informationer til den pågældende part, der får mulighed for at gøre indsigelser inden for en vis tidsfrist.

Først derefter træffer myndigheden en afgørelse. Den proces skal sikre, at myndigheden har de oplysninger, der skal til for at træffe en lovlig og korrekt afgørelse.

Fremover vil regeringen give de enkelte ministre mulighed for i stedet at benytte sig af såkaldte agterskrivelser. Her sender myndighederne med det samme et udkast til en afgørelse, der træder i kraft, hvis ikke borgeren gør indsigelse.

Med andre ord kan orientering og afgørelse komme i én og samme postgang. Formålet med lovændringen er da også at skabe en mere effektiv forvaltning.

»Der er områder, hvor det kan komme til at gøre ondt på borgerne, fordi partshøring er en mere grundig proces og knyttet til princippet om dialog med borgerne«, siger Hanne Marie Motzfeldt

.

Rygdækning skydes ned

I kommentarerne til lovforslaget understreger regeringen, at den ikke har i sinde at forringe borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Der er alene er tale om at »fremrykke afgørelsens virkningstidspunkt«, fordi borgerne »skal partshøres i samme omfang som hidtil«, bemærker regeringen om muligheden for at benytte sig af agterskrivelser.

»Forslaget indebærer alene, at der spares en unødig postgang, når parten ikke har bemærkninger til det fremsendte«, står der videre.

Men den slags forsikringer i kommentarerne til lovforslaget gør ikke indtryk på kritikerne.

Justitia opfordrer regeringen til at dropper de foreslåede ændringer. Når man både åbner for mere digital kommunikation og flere agterskrivelser, frygter Birgitte Arent Eiriksson særligt for ressourcesvage borgere.

»At en agterskrivelse er et udkast til en afgørelse betyder i sig selv, at mange borgere på forhånd vil opgive at gøre indsigelser. De vil tænke: Hvad nytter det. Her er en partshøring i sin natur meget mere lydhør«, siger hun

.

Det har ikke været muligt at få et interview med justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men i et skriftligt svar erkender han, at den rette balance skal findes.

»Regeringen sendte før jul et lovudkast i høring. Lovforslaget skal, uden at gå på kompromis med retssikkerheden for borgere og virksomheder, skabe bedre rammer for digitalisering i det offentlige sådan, at myndighederne kan yde en hurtigere service. Nu vil vi nøje læse høringssvarene igennem, naturligvis med øje for om vi har fundet den rette balance«, skriver han.

Annonce