Foto: Emma Sejersen
Danmark

Det fulde overblik: Sådan vil regeringen ændre sundhedsvæsenet

Onsdag præsenterer regeringen sit længe ventede bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud.

Danmark

Artiklen er tirsdag formiddag opdateret med regeringens fulde udspil.

Onsdag klokken 10 præsenterer seks ministre fra V-LA-K-regeringen det udspil til en sundhedsreform, der har været længe undervejs.

Her er et overblik over indholdet:

Ny struktur:

  • De nuværende fem regionsråd, hvor der i hvert råd sidder 41 folkevalgte politikere, bliver nedlagt.
  • I stedet foreslår regeringen at oprette ’Sundhedsvæsenet Danmark’, der ledes af en bestyrelse udpeget af regeringen, som får ansvar for akutområdet, it og indkøb. Bestyrelsen vil både bestå af fagpersoner og repræsentanter for patientforeningerne og skal have hovedsæde i Aarhus. Det er regeringen, der hvert år skal lægge en udviklingsplan for bestyrelsens arbejde, så den overordnede retning for sundhedsvæsenet fremover fastsættes nationalt.
  • Under ’Sundhedsvæsenet Danmark’ skal der oprettes fem sundhedsforvaltninger, der hver især dækker samme geografiske områder, som regionerne gør i dag. Sundhedsforvaltningerne bliver ansvarlig for driften af sygehuse og vil også blive ledet af hver sin bestyrelse. Til en start vil de nuværende regionsrådsformænd blive tilbudt formandsstolene, men på sigt vil det ikke være folkevalgte, der skal stå i spidsen for forvaltningerne.
  • Derudover bliver der oprettet 21 sundhedsfællesskaber. I ledelsen af dem vil både sidde repræsentanter fra områdets sygehuse, almen praksis og folkevalgte fra de nuværende kommunalbestyrelser. Sundhedsfællesskaberne skal sikre, at kommuner og sygehuse samarbejder, og at behandlingen er den samme uanset postnummer. Sundhedsfællesskaberne bliver bygget op omkring de nuværende 21 akutsygehuse.

Mere personale:

  • Som bebudet i statsministerens nytårstale vil regeringen uddanne flere sygeplejersker. I perioden 2019-2022 vil der blive optaget 2.000 flere på uddannelserne end i perioden 2015-2018.
  • For at sikre flere praktiserende læger skal der oprettes omkring 160 flere uddannelsesstillinger i almen medicin, og der skal oprettes omkring 100 nye ydernumre for at sikre flere praktiserende læger.
  • 10-15 flere akutberedskaber skal sikre, at hjælpen kommer hurtigt alle steder i landet, hvis der sker en ulykke og et nyt landsdækkende lægevagtnummer skal sikre ens behandling ved ikke-livstruende sygdom.

Flere patientrettigheder:

  • Sygehuse og hospitaler skal fremover forpligtes til at hjælpe patienter med at få behandling et andet sted, hvis de ikke selv kan tilbyde behandling inden for fristen.
  • Patientrettighederne skal udvides til også at gælde speciallægeområdet.
  • Der skal være flere patientvejledere på sygehusene.
  • Førstegangsfødende have ret til at blive to dage på et hospital eller et barselshotel efter en fødsel

Nye mål:

  • Reformen skal ifølge regeringen føre til, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg, end tilfældet er i dag. Det er især patienter med lidelser som lungesygdommmen KOL, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, angst og depression, som regeringen forventer i højere grad kan behandles i eller tættere på hjemmet.
  • Derudover skal reformen ifølge regeringen føre til 40.000 færre indlæggelser, fordi tilbuddene hos egen læge og kommunen bliver bedre.

Hvor kommer pengene fra?

  • En såkaldt ’nærhedsfond’ på 6 milliader kroner frem mod 2025 skal styrke det nære sundhedsvæsen. Nogle af pengene kommer fra besparelser, der opstår, når man omdanner regionerne.

Hvad vil de andre?

  • Dansk Folkeparti har længe haft et stærkt ønske om at afskaffe regionerne. Regeringen har derfor umiddelbart flertal for store dele af sit udspil.
  • Socialdemokratiet og den øvrige opposition har modsat afvist at ændre afgørende på den nuværende struktur. Hvis Mette Frederiksen får flertal efter valget, kan hun derfor annullere planerne om et nedlægge regionsrådene.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce