0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det fulde overblik: Sådan vil regeringen ændre sundhedsvæsenet

Onsdag præsenterer regeringen sit længe ventede bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er tirsdag formiddag opdateret med regeringens fulde udspil.

Onsdag klokken 10 præsenterer seks ministre fra V-LA-K-regeringen det udspil til en sundhedsreform, der har været længe undervejs.

Her er et overblik over indholdet:

Ny struktur:

  • De nuværende fem regionsråd, hvor der i hvert råd sidder 41 folkevalgte politikere, bliver nedlagt.
  • I stedet foreslår regeringen at oprette ’Sundhedsvæsenet Danmark’, der ledes af en bestyrelse udpeget af regeringen, som får ansvar for akutområdet, it og indkøb. Bestyrelsen vil både bestå af fagpersoner og repræsentanter for patientforeningerne og skal have hovedsæde i Aarhus. Det er regeringen, der hvert år skal lægge en udviklingsplan for bestyrelsens arbejde, så den overordnede retning for sundhedsvæsenet fremover fastsættes nationalt.
  • Under ’Sundhedsvæsenet Danmark’ skal der oprettes fem sundhedsforvaltninger, der hver især dækker samme geografiske områder, som regionerne gør i dag. Sundhedsforvaltningerne bliver ansvarlig for driften af sygehuse og vil også blive ledet af hver sin bestyrelse. Til en start vil de nuværende regionsrådsformænd blive tilbudt formandsstolene, men på sigt vil det ikke være folkevalgte, der skal stå i spidsen for forvaltningerne.
  • Derudover bliver der oprettet 21 sundhedsfællesskaber. I ledelsen af dem vil både sidde repræsentanter fra områdets sygehuse, almen praksis og folkevalgte fra de nuværende kommunalbestyrelser. Sundhedsfællesskaberne skal sikre, at kommuner og sygehuse samarbejder, og at behandlingen er den samme uanset postnummer. Sundhedsfællesskaberne bliver bygget op omkring de nuværende 21 akutsygehuse.

Mere personale:

  • Som bebudet i statsministerens nytårstale vil regeringen uddanne flere sygeplejersker. I perioden 2019-2022 vil der blive optaget 2.000 flere på uddannelserne end i perioden 2015-2018.
  • For at sikre flere praktiserende læger skal der oprettes omkring 160 flere uddannelsesstillinger i almen medicin, og der skal oprettes omkring 100 nye ydernumre for at sikre flere praktiserende læger.
  • 10-15 flere akutberedskaber skal sikre, at hjælpen kommer hurtigt alle steder i landet, hvis der sker en ulykke og et nyt landsdækkende lægevagtnummer skal sikre ens behandling ved ikke-livstruende sygdom.

Flere patientrettigheder:

  • Sygehuse og hospitaler skal fremover forpligtes til at hjælpe patienter med at få behandling et andet sted, hvis de ikke selv kan tilbyde behandling inden for fristen.
  • Patientrettighederne skal udvides til også at gælde speciallægeområdet.
  • Der skal være flere patientvejledere på sygehusene.
  • Førstegangsfødende have ret til at blive to dage på et hospital eller et barselshotel efter en fødsel

Nye mål:

  • Reformen skal ifølge regeringen føre til, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg, end tilfældet er i dag. Det er især patienter med lidelser som lungesygdommmen KOL, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, angst og depression, som regeringen forventer i højere grad kan behandles i eller tættere på hjemmet.
  • Derudover skal reformen ifølge regeringen føre til 40.000 færre indlæggelser, fordi tilbuddene hos egen læge og kommunen bliver bedre.

Hvor kommer pengene fra?

  • En såkaldt ’nærhedsfond’ på 6 milliader kroner frem mod 2025 skal styrke det nære sundhedsvæsen. Nogle af pengene kommer fra besparelser, der opstår, når man omdanner regionerne.

Hvad vil de andre?

  • Dansk Folkeparti har længe haft et stærkt ønske om at afskaffe regionerne. Regeringen har derfor umiddelbart flertal for store dele af sit udspil.
  • Socialdemokratiet og den øvrige opposition har modsat afvist at ændre afgørende på den nuværende struktur. Hvis Mette Frederiksen får flertal efter valget, kan hun derfor annullere planerne om et nedlægge regionsrådene.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden