0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Lau-nielsen
Foto: Morten Lau-nielsen

»Jeg har hele tiden været bekymret for, at der ville komme et udspil, hvor man ville fravælge en folkevalgt forankring i forhold til sundhedsvæsenet. Jeg er blevet bekræftet i, at det er på vej, siger formanden for Danske Regioner Stephanie Lose.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Formanden for Danske Regioner er »rigtig skuffet«

Regeringen vil nedlægge regionerne som del af sundhedsudspil.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det ærgrer formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), at regeringen tilsyneladende vil lade de fem regioner, der driver sygehusene, lade livet.

»Jeg har hele tiden været bekymret for, at der ville komme et udspil, hvor man ville fravælge en folkevalgt forankring i forhold til sundhedsvæsenet. Jeg er blevet bekræftet i, at det er på vej«.

»Det er jeg rigtig skuffet over, og jeg vil gerne advare om, at man skulle tro, at det ville være godt for det danske sundhedsvæsen«, siger hun.

Venstre-politikeren, der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark, har tidligere luftet sin frygt for, at det folkevalgte led ville blive skrottet.

»Når man har et regionsråd, der er folkevalgt til at stå for en række beslutninger i relation til sundhedsvæsenet, får man nogle andre beslutninger, end hvis det er bestyrelser, og folk, der ikke er på valg«.

»Så får man en anden form for demokrati, og der bliver potentielt længere fra dem, som skal udsættes for beslutningerne, til dem som tager beslutningerne«, siger hun.

Afventer at se det samlede udspil

Stephanie Lose fortæller, at hun endnu kun læst om regeringens planer i medierne og afventer derfor stadig at se det samlede udspil.

Det er flere medier, som fra centrale kilder tirsdag erfarer, at regeringen vil nedlægge regionerne. Det er først onsdag morgen klokken ti, at regeringen præsenterer sit udspil til den nye sundhedsreform.

I stedet for regionerne skal der oprettes de 21 sundhedsfællesskaber, som Løkke introducerede i sin åbningstale i oktober sidste år. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.

Det står endnu ikke klart, hvornår regeringen vil nedlægge regionsrådene, hvor der sidder 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

De blev oprettet for 12 år siden, og der var senest valg til dem i efteråret 2017.

Også regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen er bekymret. Han betragter det, som regeringen vil fremlægge, som en centralisering.

»Det er det, som jeg har frygtet længe«, siger han.

» Som jeg lige har set det, så vil økonomien komme til at ligge i en central bestyrelse, som ikke engang er folkevalgt«.

Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, finder det ligeledes problematisk, at man tilsyneladende vil fjerne det folkevalgte led.

» Når det handler om sundhedsvæsenet er det virkelig noget, som optager borgerne«, siger hun.

Ærgelse og bekymring

Også regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman er bekymret.

»Jeg er bekymret for, at man vil komme til at centralisere en række beslutninger - at de i stedet skal træffes af embedsmænd eller i bestyrelseskonstruktioner«, siger hun.

Og Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Region Midtjylland, ærgrer sig over, hvordan regeringen har grebet processen an i forhold til, om regionsrådene skal lukkes:

»Det er ærgerligt, at man ikke har lavet en anden proces, hvor man har været åben og har inddraget dem, der ved noget om sundhedsvæsenet«.

»I stedet har man lavet en skrivebordsreform, som man vil have vedtaget i høj hast uden mulighed for at få en ordentlig debat om, hvad indholdet skal være, fordi der ikke er tid til det nu«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden