Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.
Foto: Jens Dresling

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Danmark

Dansk Folkeparti kan sikre Løkke flertal for sundhedsreform: Det ser godt ud. Men vi har mindst to indsigelser

De overordnede linjer i regeringens forslag til en sundhedsreform får opbakning fra Dansk Folkeparti. Men støttepartiet har en række bekymringer.

Danmark

En udbredt skepsis over for regeringens forslag til en sundhedsreform i oppositionen efterlader Dansk Folkeparti som en afgørende faktor.

Og der er gode udsigter til, at regeringen og dens støtteparti inden for nogle måneder kan lande en politisk aftale, der medfører større forandringer i det danske sundhedsvæsen.

Sådan lyder vurderingen fra sundhedsordfører Liselott Blixt (DF). Hun stiller sig meget positivt over for det forslag til en sundhedsreform, som regeringen har præsenteret i dag.

»Vi er meget positive. Jeg kan ikke se, at der skulle være de store udfordringer«, siger hun.

Men...

Trods en tæt dialog om forslaget mellem sundhedsministeren og Dansk Folkeparti, så møder regeringens støtteparti op til forhandlingerne med en række egne forslag.

Ifølge Liselott Blixt tager dagens udspil fra regeringen ikke i tilstrækkelig grad hånd om situationen hos de praktiserende læger, der set med hendes øjne er overbebyrdede.

»Vi har set mange, der er holdt op, fordi de oplever et større pres«, siger hun.

Uden at ville gå i detaljer med sine egne forslag nvæner DF’eren, at det kan løses ved at se på de økonomiske rammer og muligheden for at ansætte flere ude i konsultationerne.

Dansk Folkeparti bakker op om, at de nuværende fem regioner med folkevalgte erstattes af en ny struktur, der har til formål at skabe bedre sammenhæng i behandlingsforløbene.

Men djævlen ligger i detaljen.

Liselott Blixt vil se meget nøje på hvilke opgaver, der overgår til kommunerne. Specialer som sklerose og epilepsi risikerer at miste kvalitet, hvis de flyttes ud, fremhæver hun.

»Der vil vi gerne have en løsning, som betyder, at det ikke bare bliver fragmenteret og splittet op, sådan at specialiseringen udgår«, siger Liselott Blixt.

Hedt DF-ønske opfyldt

Med forslaget til en sundhedsreformen får Dansk Folkeparti opfyldt ønsket om, at regionerne i deres nuværende form skal nedlægges. Det gælder ikke mindst de fem regionsråd med til sammen 205 folkevalgte, hvor DF aldrig har vundet stort fodfæste.

Dansk Folkeparti har om nogen kæmpet mod centralisering. Ifølge kritikere af den nye struktur så er det netop, hvad den her reform vil føre med sig. Har I også den bekymring?

»Det mener vi ikke. Vi har altid kæmpet for, at det var ministeren, der var ansvarlig. Det var faktisk noget af det vigtigste, sådan at man ikke kan kaste aben frem og tilbage hele tiden«, siger Liselott Blixt.

Men medfører den her struktur mere eller mindre centralisering set med Dansk Folkepartis øjne?

»Mindre. Vi mener, at vi decentraliserer, fordi vi kommer ud til den enkelte kommune«.

For ganske vist nedlægges regionsrådene. Men reformen indebærer også et forslag om 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal ledes af en bestyrelse med blandt andre borgmestre og formænd for kommunale sundhedsudvalg, fremhæver Liselott Blixt.

Får sundhedsministeriet i København mere eller mindre magt med den nye struktur?

»Sundhedsministeren skal have mere ansvar«.

Men får sundhedsministeren også mere magt?

»Jeg tror, det er det samme, men et større ansvar«.

Medfører den nye struktur med forvaltninger uden direkte valg mere eller mindre demokrati?

»Jeg mener, det er det samme demokrati, her ligger det bare ude i kommunerne og hos folketingspolitikerne i stedet for«.

Får Dansk Folkeparti efter din opfattelse mere politisk indflydelse med den nye struktur?

»Det bliver det samme, tror jeg. Der bliver ikke nogen forskel«.

Ifølge regeringen er det de nuværende formænd for regionsrådene, der skal sidde i spidsen for de fem nye sundhedsforvaltninger. Er det en god ide?

»Ja, det synes jeg faktisk godt. De ved da, hvad der sker på området«.

Dansk Folkeparti har ingen regionsrådsformænd. Kan I leve med, at ingen af jeres folk kan gå efter at blive formænd for de fem nye sundhedsforvaltninger?

»Ja, det kan vi sagtens. Det er ikke posterne, vi kigger på. Vi kigger på, at patienterne skal have den bedste behandling«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce