Politikerne kan ikke blive enige om sundhedsvæsenet med den nye reform rykker nærmere eller længere væk fra borgerne.
Foto: Emma Sejersen

Politikerne kan ikke blive enige om sundhedsvæsenet med den nye reform rykker nærmere eller længere væk fra borgerne.

Danmark

Fører sundhedsreformen til mere centralisering? Politikere er stærkt uenige

Borgerne sikres mere nærhed, lyder det fra regeringen og DF. Nej – Løkkes sundhedsreform vil føre til øget centralisering, mener oppositionen.

Danmark

Regeringens længe ventede sundhedsudspil har omsider set pressekameraernes blitzlys.

Siden præsentation i Spejlsalen i Statsministeriet har både tilhængere og kritikere meldt sig på banen. Politiken giver dig et overblik over fortalernes og kritikernes argumenter.

Læs, hvad udspillet går ud på, her:

Kritikerne

Skeptikerne først. Knap havde statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans ministerhold skitseret sundhedsplanerne, før oppositionen gik i krig med at skyde det ned.

I Socialdemokratiet mener man, at reformens farvel til regionsrådene til fordel for en regeringsudpeget ’sundhedsbestyrelse’ og 21 nye sundhedsfællesskaber skaber mere centralisering i sundhedsvæsenet. Det vil sige, at beslutningerne bliver taget længere væk fra borgerne.

Når regionerne i fremtiden skal ledes af bestyrelsesmedlemmer, svækker det demokratiet, mener partiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Den nye struktur vil også skabe et mere indviklet og bureaukratisk system, skriver skatteordfører Jesper Petersen (S) på Twitter. Han vedhæfter et lignende tweet fra den tidligere formand for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, der ligeledes dømmer udspillet ude.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper tvivler ligeledes på, at ændringer af strukturer i sundhedsvæsnet vil forbedre kvaliteten.

Tilhængerne

Paradoksalt nok er formålet med regeringens udspil mere nærhed – og ikke centralisering, som flere frygter, den vil føre til.

For at nå sine mål om at forebygge 40.000 indlæggelser og en halv million ambulante, kortvarige besøg på sygehuset vil regeringen blandt andet etablere en ’Nærhedsfond’ på seks milliarder kroner.

I regeringens støtteparti, DF, mener sundhedsordfører Liselott Blixt ikke, at reformen skaber mere centralisering.

»Vi mener, at vi decentraliserer, fordi vi kommer ud til den enkelte kommune«, siger hun med henvisning til de 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal ledes af en bestyrelse med blandt andre borgmestre og formænd for kommunale sundhedsudvalg.

At regionsrådene nedlægges, høster roser fra Konservative, Liberal Alliance og DF, der længe har ønsket dem døde og borte.

Flere politikere er ikke lig med et bedre sundhedsvæsen, mener Liberal Alliances politiske ordfører og gruppeformand, Christina Egelund:

Også fra den ellers kritiske socialdemokratiske kant møder regeringen positive toner:

Formanden for Kommunernes Landsforening – den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, mener, at sundhedsudspillet er et skridt i den rigtige retning.

»Regeringens reformudspil indeholder en del af de elementer, der skal til for at styrke det nære sundhedsvæsen, men det kan kun lykkes, hvis kompetencer og økonomi følger med«, siger han i en pressemeddelelse fra KL.

Især er det positivt, at regeringen lægger op til at etablere og udbygge kommunale sundhedshuse, mener han.

»Med opførelsen af supersygehusene har det hele tiden været nødvendigt med kommunale sundhedshuse. Sundhedshusene skal i samarbejde med egen læge fremover varetage mange af de funktioner, som lige nu kræver besøg på hospitalerne. Det vil give kommunerne mulighed for at hjælpe borgerne tæt på deres egen hverdag, og det er dén vej, vi skal«, lyder det fra Jacob Bundsgaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce