Sagt i ugen

Danmark

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

»Der er visse elementer af finansieringen, der minder om ’tænk på et tal’. Hvordan det skal realiseres, er fuldstændig uklart«.

(Jyllands-Posten)

Lars Løkke Rasmussen (V) på spørgsmålet om, hvorvidt der findes et regnestykke, som man kan få at se:

»Det har vi selvfølgelig selv. Det får I sikkert på et eller andet tidspunkt, vil jeg tro. Prøv lige at høre, vi har fremlagt et forslag på 140 sider, det er jo ikke det eneste papir, der ligger bag rapporten. Jeg ved ikke, hvad man tænker om os«.

(’Slotsholmen’, P1)

Margrethe Kusk Pedersen, leder af Helsingør Kommunens Center for Sundhed og Omsorg, i forbindelse med den 92-årige Einar Flintrups sag:

»Jeg kan sige, at nogle gange forandrer en borgers situation sig jo. Det kan gå i begge retninger. Man kan blive mere selvhjulpen eller det modsatte. Og man er altid velkommen til at få sagen oplyst på ny!«.

(Helsingør Dagblad)

Håndboldspiller Mikkel Hansen:

»Jeg er ligeglad med, om folk tolker mig som arrogant, hvis jeg ikke lige smiler efter en kamp«.

(Jyllands-Posten)

Den engelske tv-vært Piers Morgan om Gillettes nye ’det bedste en mand kan få’-kampagne, hvor man opfordrer sine velbarberede kunder til at tænke sig om og være ansvarlige i omgangen med andre:

»Gillette, der har brugt 30 år på at fortælle mænd, at de skal fejre deres maskulinitet, vil nu have os til at skamme os over det. Sikke en flok politisk korrekte dydige hyklere«.

(Twitter)

Carl-Mar Møller er ikke imponeret over Gillettes nye mand, og han vil hellere gå en anden vej:

»Det er ikke et problem, at mænd slås med hinanden eller flirter med kvinder, bare det ikke går over gevind. Jeg ville hellere vise den fremtidige mand. Han er mere sjov. Han er vild. Han tager på ture med sine venner og laver ting i naturen, men han har også tid til sine børn«.

(Radio24syv Morgen)

Frederik Lasserre fra tænketanken Cevea, efter at det statsejede energiselskab Ørsted måtte opgive at sælge Radius til private ejere:

»Borgerlige, der påstår, at forbrugerpriserne ikke vil stige, hvis Radius fik en privat ejer, fordi sektoren er reguleret, må samtidig svare på, hvorfor store investorer skulle ville give 26 milliarder kroner for noget, de ikke kan få et afkast på«.

(Twitter)

USA’s præsident, Donald Trump, om mure i al almindelighed:

»Der er nu 77 større iøjnefaldende mure bygget i verden, og 45 lande er netop nu ved at planlægge eller opføre en mur. Omkring 1.300 kilometer mur er blevet bygget alene i Europa siden 2015. De bliver alle anset for at være 100 procent succesfulde. Stop kriminaliteten ved vores sydlige grænse!«.

(Twitter)

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce