0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frostklar weekend bringer sol og lyse dagtimer

Temperaturerne ligger og rumsterer omkring frysepunktet denne weekend, hvor der er masser af sol i vente.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Weekenden byder på perfekte forhold for lange gåture i frostklart vejr.

Sådan lyder prognosen fra Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

»Det bliver en weekend med vinterligt og lyst vejr, der giver masser af plads til solen«, siger Frank Nielsen.

Efter et par våde dage med regn, slud og sne vågner Danmark op til en skyfri og vindstille fredag morgen.

»Det bliver en frostklar morgen med rigtig kolde temperaturer, der starter ud mellem tre og fem graders frost«, lyder det fra meteorologen.

Midt på fredagen kan temperaturerne svinge sig op lige over frysepunktet, men de lunere temperaturer bliver en kort fornøjelse på et par timer, før det bliver mørkt og koldt igen.

Lørdag kan blive en smule mere skyet, særligt i sydvest. Men der er de fleste steder i landet endnu en solrig dag i møde.

»Det bliver en stille og rolig dag uden meget vind. Og selv om der er lidt lette skyer nogle steder i landet, bliver det igen en ganske lys dag«, siger Frank Nielsen.

Temperaturerne lørdag bliver en smule lunere med omkring to til fem graders varme.

Der bliver nattefrost igen natten til søndag på mellem to og syv minusgrader.

»Natten til søndag skal man være opmærksom på, at der kan blive dannet noget rimfrost og rimtåge, lyder det fra meteorologen.

Og så er der endnu en solrig dag i vente søndag med temperaturer omkring frysepunktet og svag vind.

»Alt i alt går vi en vinterlig weekend af den bedste slags i møde«, siger Frank Nielsen.

Der er over weekenden stedvis risiko for rim- og isglatte veje, som bilister skal være opmærksom på. Men det er især i de områder, hvor der ikke er blevet saltet, at der er grund til at være særlig påpasselig, lyder det.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden