Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bogen 'Syv år for PET' om tidligere PET-chef Jakob Scharf blev underlagt fogedforbud og måtte ikke sælges, men Politikens chefredaktør, Christian Jensen,valgte trods forbuddet mod bladhuset at optrykke bogen i en særudgave i Politikens søndagsavis 9. oktober 2016.
Foto: Thomas Borberg (arkivfoto)

Bogen 'Syv år for PET' om tidligere PET-chef Jakob Scharf blev underlagt fogedforbud og måtte ikke sælges, men Politikens chefredaktør, Christian Jensen,valgte trods forbuddet mod bladhuset at optrykke bogen i en særudgave i Politikens søndagsavis 9. oktober 2016.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: PET's krav var »vildt overdrevet«

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, kan godt forstå, at JP/Politikens Hus og Politikens chefredaktør Christian Jensen ikke anker byrettens dom i sagen om udgivelse af teksten i bogen ’Syv år for PET’.

Dommen lød på en bøde på 100.000 kroner til JP/Politikens Hus, fordi Politiken trods et fogedforbud valgte at offentliggøre bogen ’Syv år for PET’ og en bøde på 50.000 kroner til Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen.

Jørn Vestergaard mener dog, at det havde været »nærliggende at få skyldspørgsmålet prøvet under en ankesag«.

Han hæfter sig ved, at byretten i sin dom forudsætter, at JP/Politikens Hus A/S som udgiver var rette adressat for fogedforbuddet.

»Denne konstatering er ikke overraskende, for det mente byretten jo også, da fogedforbuddet oprindeligt blev udstedt, og Højesteret bakkede senere op i en meget speciel afgørelse, selv om forbuddet egentlig ikke var udstedt i god overensstemmelse med retsplejelovens regler. Men byrettens udlægning af reglernes betydning i den aktuelle sag er efter min opfattelse diskutabel. Og rettens antagelse af, at retstilstanden var forudsigelig for de domfældte, kan der godt være delte meninger om«, siger Jørn Vestergaard.

Han konstaterer, at PETs påstand i sagen om, at Christian Jensen skulle i fængsel, og at JP/Politikens Hus skulle idømmes en større millionbøde var »vildt overdreven«.

»Så på det punkt har byretten fundet et mere passende niveau. Derfor er dommen vel til at leve med. Og i mellemtiden har Højesteret jo klargjort reglerne om nedlæggelse af fogedforbud over for medievirksomheder. Så det er da forståeligt, at man tager den til efterretning«, siger han.

Retten var langt fra PET's krav

Professor i medieret ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, kalder dommen for »fornuftig«:

»Retten fastslår, at der var tale om en forsætlig handling, da Politiken udgav bogen som særsektion, og at forbuddet derfor er overtrådt. Og så fastsætter retten en pris for, hvad den slags koster. Her er retten jo langt fra PETs krav men til gengæld i god overensstemmelse med praksis«, siger Sten Schaumburg-Müller.

Han mener ikke, at dommen introducerer nye principper eller retspraksis.

Jørn Vestergaard mener til gengæld, at sagen viser, at reglerne om fogedforbud er helt ude af trit med nutidens virkelighed, når det gælder medievirksomhed.

»Hvis et forbud rettes mod en redaktør, kan udgiveren bare skynde sig at ansætte en anden, som ikke er omfattet af fogedforbuddet. Og andre medier kan ustraffet offentliggøre materialet. Så der kunne være god fornuft i at ændre reglerne, enten sådan at et fogedforbud kunne få generel virkning for alle medier, eller at det i det mindste fik virkning for enhver, der varetog hvervet som ansvarshavende på et givet medie«, siger Jørn Vestergaard.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden