Hver fjerde kvindelig præst har følt sig kønsdiskrimineret på jobbet (arkiv)
Foto: Mogens Flindt

Hver fjerde kvindelig præst har følt sig kønsdiskrimineret på jobbet (arkiv)

Danmark

Hver fjerde kvindelig præst har følt sig diskrimineret

Rundspørge i Jyllands-Posten har igen åbnet debatten om kvindelige præster i folkekirken.

Danmark

Hver fjerde kvindelig præst har følt sig kønsdiskrimineret på jobbet.

Det viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget.

I undersøgelsen har 631 kvindelige præster deltaget.

Her har 158 svaret, at de på et tidspunkt har følt sig diskrimineret af en mandlig kollega på baggrund af deres køn.

Lektor i teologi ved Aarhus Universitet, Else Marie Wiberg Pedersen, mener, at der bør kigges på, om det stadig skal være lovligt at være imod kvinder i embedet.

»Undersøgelsen kan jo give anledning til for alvor at diskutere, om man bør blive ved med at give plads, hvis kvindelige præster stadig føler sig krænkede som følge af rummeligheden«, siger Else Marie Wiberg Pedersen til Jyllands Posten.

Det afviser kirkeminister Mette Bock (LA).

»Jeg tror ikke, at det handler om styring og regler, men om at tage en åben diskussion om det. Det er med til at skubbe til tingene«, siger Mette Bock til Jyllands-Posten.

Et hedt emne længe

Hos Præsteforeningen er der som hos kirkeministeren ikke opbakning til, at man giver afkald på rummeligheden i folkekirken.

Formand i foreningen Per Bucholdt Andreassen siger til Jyllands-Posten, at man ikke kan styre, hvad folk tænker og mener.

I en anden del af undersøgelsen svarer 11 procent, at de har oplevet at blive nægtet et håndtryk af en mandlig kollega.

Det kan ske, ifølge Jyllands Posten, når kvinderne bliver indsat.

Kvindelige præster har længe været et debatemne i Danmark.

De første kvinder blev ordineret i 1948. Først i 2007 slog Viborg Stift som det sidste fast, at mandlige præster skal give hånd til alle ved ordinationen.

Det skete under store protester, og den lutherske kirke samt Indre Mission valgte ikke at følge trop.

Jyllands-Postens undersøgelse kommer, efter den kristne friskole Jakobskolen i Risskov ved Aarhus blev kraftigt kritiseret for at have meldt afbud til en julegudstjeneste på det lokale plejehjem, fordi præsten var en kvinde.

I en klage til Jakobskolens bestyrelse skrev Esben Thusgård, der er provst i Risskov, at forløbet for ham 'ene og alene kan karakteriseres som det, det er: simpel kønsdiskrimination'.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce