Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver fjerde kvindelig præst har følt sig kønsdiskrimineret på jobbet (arkiv)
Foto: Mogens Flindt

Hver fjerde kvindelig præst har følt sig kønsdiskrimineret på jobbet (arkiv)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver fjerde kvindelig præst har følt sig diskrimineret

Rundspørge i Jyllands-Posten har igen åbnet debatten om kvindelige præster i folkekirken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver fjerde kvindelig præst har følt sig kønsdiskrimineret på jobbet.

Det viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget.

I undersøgelsen har 631 kvindelige præster deltaget.

Her har 158 svaret, at de på et tidspunkt har følt sig diskrimineret af en mandlig kollega på baggrund af deres køn.

Lektor i teologi ved Aarhus Universitet, Else Marie Wiberg Pedersen, mener, at der bør kigges på, om det stadig skal være lovligt at være imod kvinder i embedet.

»Undersøgelsen kan jo give anledning til for alvor at diskutere, om man bør blive ved med at give plads, hvis kvindelige præster stadig føler sig krænkede som følge af rummeligheden«, siger Else Marie Wiberg Pedersen til Jyllands Posten.

Det afviser kirkeminister Mette Bock (LA).

»Jeg tror ikke, at det handler om styring og regler, men om at tage en åben diskussion om det. Det er med til at skubbe til tingene«, siger Mette Bock til Jyllands-Posten.

Et hedt emne længe

Hos Præsteforeningen er der som hos kirkeministeren ikke opbakning til, at man giver afkald på rummeligheden i folkekirken.

Formand i foreningen Per Bucholdt Andreassen siger til Jyllands-Posten, at man ikke kan styre, hvad folk tænker og mener.

I en anden del af undersøgelsen svarer 11 procent, at de har oplevet at blive nægtet et håndtryk af en mandlig kollega.

Det kan ske, ifølge Jyllands Posten, når kvinderne bliver indsat.

Kvindelige præster har længe været et debatemne i Danmark.

De første kvinder blev ordineret i 1948. Først i 2007 slog Viborg Stift som det sidste fast, at mandlige præster skal give hånd til alle ved ordinationen.

Det skete under store protester, og den lutherske kirke samt Indre Mission valgte ikke at følge trop.

Jyllands-Postens undersøgelse kommer, efter den kristne friskole Jakobskolen i Risskov ved Aarhus blev kraftigt kritiseret for at have meldt afbud til en julegudstjeneste på det lokale plejehjem, fordi præsten var en kvinde.

I en klage til Jakobskolens bestyrelse skrev Esben Thusgård, der er provst i Risskov, at forløbet for ham 'ene og alene kan karakteriseres som det, det er: simpel kønsdiskrimination'.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden