Her er  måneformørkelsen fotograferet på Møn klokken 04.45, mandag morgen.
Foto: Per Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er måneformørkelsen fotograferet på Møn klokken 04.45, mandag morgen.

Danmark

Gik du også glip af blodmånen? Skyet vejr gjorde total måneformørkelse svær at se

For de fleste danskere var nattens måneformørkelse en skuffelse på grund af skyet vejr.

Danmark

For de fleste danskere, der var stået tidligt op mandag morgen for at se en fuld måneformørkelse, blev oplevelsen ødelagt af skyet vejr.

Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, så måneformørkelsen i Københavnsområdet.

Han så et lille glimt af fænomenet, hvor månen bevæger sig ind i Jordens skygge og bliver formørket.

»Oplevelsen var ikke helt så god, som man kunne have håbet på«.

»Desværre var der en del skyer forskellige steder i landet, så det blev ikke muligt at se den totale fase, men det gav da et lille glimt af den delvise fase«, siger Michael Linden-Vørnle.

Her til morgen havde Brorfelde Observatorium inviteret til ’Morgenkaffe og måneformørkelse’. De morgenfriske fik ca. fem minutter af den totale måneformørkelse. Thomas Mørkeberg var en af dem, og han tog dette billede kl. 5.41.
Foto: Thomas D. Mørkeberg.
Foto: Thomas Mørkeberg

Her til morgen havde Brorfelde Observatorium inviteret til ’Morgenkaffe og måneformørkelse’. De morgenfriske fik ca. fem minutter af den totale måneformørkelse. Thomas Mørkeberg var en af dem, og han tog dette billede kl. 5.41. Foto: Thomas D. Mørkeberg.

Klaus Larsen, der er vagtchef hos DMI, fortæller, at der var bedst mulighed for at se måneformørkelsen i den nordvestlige del af Jylland samt på Lolland.

Den totale fase begyndte klokken 5.41, hvor månen stod 20 grader over horisonten mod vest.

Den totale del varede til klokken 6.44. Herefter gled månen over i Jordens halvskygge, og det røde skær forsvandt.

Michael Linden-Vørnle forklarer, at det lille glimt af måneformørkelsen gav et flot billede af Jordens udseende.

»Man ser Jordens runde skygge, som langsomt kravler ind og dækker fuldmånen, og på den måde kan man overbevise sig selv om, at Jorden rent faktisk er rund«, siger han.

Her kan man se det forskellige faser Månen antog, da den gled ind in skyggen af Jorden og blev formørket for til sidst at antage den rustrøde farve. Billederne er taget fra Panama City i Florida, USA. Foto: Luis ACOSTA / AFP)
Foto: Luis Acosta/Ritzau Scanpix

Her kan man se det forskellige faser Månen antog, da den gled ind in skyggen af Jorden og blev formørket for til sidst at antage den rustrøde farve. Billederne er taget fra Panama City i Florida, USA. Foto: Luis ACOSTA / AFP)

Der går ni år, før det igen bliver muligt at opleve den totale fase af en total måneformørkelse i Danmark. Det sker nytårsaften i 2028.

Det er dog inden da muligt at få de sidste syv minutter med af en totalformørket fuldmåne 7. september 2025.

Desuden vil der for de interesserede være et lille plaster på såret 16. juli i år, hvor man vil kunne opleve en delvis måneformørkelse.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce