Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterer udspillet "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension" på et pressemøde på Plejecenter Sølund i København, tirsdag den 22. januar 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterer udspillet "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension" på et pressemøde på Plejecenter Sølund i København, tirsdag den 22. januar 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Danmark

Frederiksen om differentieret pensionsalder: »Jeg tror ikke, avisbud skal tælle med, men arbejdsløshedsperioder, mener jeg, er noget andet«

Ifølge S-formanden skal man have arbejdet nogle år mere end 40 år for være berettiget til en lavere pensionsalder.

Danmark

S-formand Mette Frederiksen har endnu ikke den færdige model for, hvor længe man skal have været på arbejdsmarkedet for at kunne få lov at komme på folkepension nogle år tidligere. Det er kommet frem på et pressemøde i dag.

Hvor mange år skal man i dine øjne have været på arbejdsmarkedet for at få ret til den her nye tidligere pension?

»Vi tænker, at du skal op over den anden side af de 40 år«.

Hvor meget på den anden side?

»Ja, nogle år efter. I starten af de 40 år på arbejdsmarkedet«, svarer Frederiksen, som kommer med et par eksempler på, hvilken type arbejdserfaring der skal tælle med:

»Jeg tror ikke, avisbud skal tælle med, men arbejdsløshedsperioder, mener jeg, er noget andet. Og det samme, hvis du går ind i uddannelsessystemet, så er der stor forskel på, om du arbejder som en del af din uddannelse, eller om du ikke gør. Det er noget af det, vi for eksempel forestiller os, skal tælle med«.

Skal de objektive kriterier kun handle om, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, eller skal der også være branchekriterier, så det kun gælder nogle brancher?

»I første omgang har vi øje på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet«, svarer Frederiksen, men tilføjer:

»Jeg vil slet ikke afvise, at det vil være klogt på en eller anden måde at få noget branchebestemt ind, og det er noget af det, vi gerne vil snakke med arbejdsmarkedets parter om. Men udgangspunktet for os er antallet af år på arbejdsmarkedet«.

Tror på finansiering

Giver den her model mening, hvis ikke man netop tæller brancher med? En mand, der som 20-årig starter som it-programmør, bliver jo ikke nedslidt mere end en, der studerer fra sit 20. år. Men vedkommende nedslides jo mindre end en, der er murer fra sit 20. år?

»Det vil altid være sådan, at når du laver nogle regler, så er der nogen, der falder udenfor, og der er nogen, som ikke skulle falde indenfor, der ender med at falde indenfor«.

Og er det prisen, man må betale?

»Ja, det tror jeg. Medmindre du vil lave en visitationsordning med den bagside, at folk så skal hen og blive visiteret og måske igennem et langt forløb, og det vil jeg meget gerne undgå, så bliver du nødt til at bygge det på nogle objektive regler, og der kan du ikke ramme med 100 procents præcision«.

I vil blandt andet finansiere det med en ny skat på »overdreven spekulation« i finanssektoren. Hvis den nye skat får den ’overdrevne spekulation’ til at falde, har I så ikke et finansieringsproblem?

»Der er ikke rigtig noget, der tyder på, at vi har en finansiel sektor, som kommer til at arbejde, uden at der er et spekulativt element i i hvert fald dele af sektorens arbejde. Så jeg tror på, at vi kan finansiere det med det«, svarer Frederiksen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce