Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningKøbenhavns Byret har idømt PET’s tidligere chef Jakob Scharf en fængselsstraf på fire måneders ubetinget fængsel for brud på tavshedspligten. Han pålægges samtidig at betale 397.000 kroner, som han har tjent på bogen.
Hovedpersonen i sagen mødte ikke selv op ved domsafsigelsen.
At en tidligere efterretningschef sidder på anklagebænken for at være for åbenmundet er uden kendte fortilfælde i den vestlige verden.
Jakob Scharf var tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt i 28 tilfælde ved at omtale episoder og procedurer, der ifølge anklagemyndigheden ikke burde være kommet til offentlighedens kendskab. Han blev dømt for de 24 tilfælde. De indgår alle i bogen ’Syv år for PET’, som Politikenjournalisten Morten Skjoldager har skrevet om Scharfs tid i spidsen for den tjeneste, der er ansvarlig for at imødegå terrortruslerne mod danskerne.
Tavshedspligten gjaldt, fastslår retten
Retten konkluderer i sin afgørelse, at den tidligere PET-chef var underlagt fortrolighedsbestemmelserne, da han udtalte sig. Der gælder særlige hensyn til fortrolighed i efterretningstjenestens operative virksomhed. Det gælder ikke kun i aktuelle sager, men også i afsluttede sager, understreger retten.
Ved at sammenstille oplysninger - herunder oplysninger som det isoleret set forekommer ubetænkeligt at videregive - kan man få viden om for eksempel PET’s arbejdsmetoder, samarbejds-partnere og kilder/tredjemænd, hvilket vil kunne skade efterretningstjenestens fremtidige virke, finder retten i sin afgørelse.
En risiko for svækkelse af efterretningstjenestens muligheder for at løse sin opgave i fremtiden vil som udgangspunkt betyde, at hemmeligholdelse af oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed.
Københavns Byret
»Ved vurderingen af de enkelte citater må det lægges til grund, at en risiko for svækkelse af efterretningstjenestens muligheder for at løse sin opgave i fremtiden som udgangspunkt vil betyde, at hemmeligholdelse af oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed«, fremgår det af rettens afgørelse.
Det ændrer ikke ved noget, at nogle af oplysningerne var kendt fra bøger, retssager eller medierne i forvejen. Ved at videregive oplysningerne har den forhenværende efterretningschef bekræftet, at de var rigtige, vurderer retten.
Den lægger i sin afgørelse vægt på, at den tiltalte havde opnået en økonomisk vinding ved at videregive oplysningerne, da han gik med til at samarbejde med forlaget og bogens forfatter om ’Syv år for PET’.
At det ender med en ubetinget fængselsstraf på fire måneders fængsel er ifølge Jakob Scharfs forsvarer »en hård afgørelse«. Om den ankes, vil Scharf tænke over. Han skal beslutte sig inden for to uger.
»Det har været en tung byrde for min klient«, siger advokat Lars Kjeldsen om forløbet.
Terror og samarbejde afsløret
De omstridte passager i bogen handler blandt andet om militante islamisters trusler mod Danmark efter trykningen af muhammedtegningerne i 2005.
Men den tiltalte har også refereret fra sine møder med repræsentanter for den pakistanske efterretningstjeneste og fortalt om nogle af efterretningstjenestens afsluttede operationer. Han har berettet om et forpurret terrorangreb mod Østre Landsret i forbindelse med den såkaldte Vollsmosesag og om en gruppe gerningsmænds bestræbelser på at angribe danske soldater, der vendte hjem fra tjeneste i Afghanistan i 2012.
Dermed har han - mener den nuværende efterretningschef Finn Borch Andersen, der blev afhørt i retten - afsløret, hvordan tjenesten arbejder og skadet dens forhold til udenlandske efterretningsorganisationer.
Scharfs forsvarer, Lars Kjeldsen, har under retssagen udbedt sig dokumentation fra PET og peget på, at mange oplysninger tidligere har været fremme offentligt. PET har imidlertid ikke fremlagt materiale, der underbygger anklagen.
Ønsket fra forsvareren blev afvist. Når der er tale om sager, der drejer sig om statens sikkerhed, så kan den anklagede ikke udbede sig udlevering af oplysninger. Men byretten kan roligt stole på den nuværende PET-chef Finn Borch Andersens udsagn om, at tavshedspligten er overtrådt, erklærede anklageren under sin afsluttende procedure.