Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mand fængslet for to voldtægter mod nabokvinde i Brøndby

Relationen mellem formodet voldtægtsmand og hans offer er angiveligt helt overfladisk.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 61-årig mand er blevet varetægtsfængsel i fire uger for i to tilfælde at have voldtaget en nabokvinde i Brøndby. Det oplyser specialanklager Bo Bjerregaard. Den anholdte nægter sig skyldig.

Ifølge sigtelsen skal voldtægterne have fundet sted med knap et halvt års mellemrum i offerets bolig.

Den første forbrydelse skal således være sket i september sidste år, mens manden angiveligt gentog overgrebet i begyndelsen af 2019.

»De to kendte hinanden, som naboer eller genboer nu engang gør. Men der var ingen kæresterelation eller seksuelt forhold mellem dem i øvrigt«, siger specialanklager Bo Bjerregaard.

Han oplyser, at kvinden ligesom manden er i 60'erne. Mere ønsker han på nuværende tidspunkt ikke at sige om sagen.

Det skyldes, at grundlovsforhøret, der fandt sted onsdag eftermiddag i Glostrup, skete bag lukkede døre.

I retsmødet tog den 61-årige forbehold for at kære fængslingen til landsretten.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden