Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Peter Pannula Toft, kontorchef i Kommunernes Landsforening, lover enkel kommunikation i ForældreIntras afløser, der efter planen træder i kraft på landets folkeskoler efter sommerferien.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen knap, der stopper dig, hvis du absolut vil skrive langt i det ny Forældreintra

Regeringens stresspanel vil lukke Forældreintra. Nej, siger Peter Pannula Toft, kontorchef i Kommunernes Landsforening. Han lover, at den kommende digitale afløser, Aula, bliver lettere at bruge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor skal man bruge 350 millioner på et system, der kalder på en lukning fra regeringens stresspanel?

»Jeg undrede mig også over deres anbefaling, for de har aldrig fået præsenteret Aula eller tankerne bag. For pengene får vi et godt og superenkelt system, der vil gøre forældrekommunikationen nemmere«.

Hvad er det, Aula helt konkret skal kunne, som Forældreintra ikke kan?

»Det skal være lettere at tilgå som bruger. Der er mere styr på forskellige typer information. Som forælder kender jeg selv de beskedtråde, hvor det hele pludselig handler om en gummistøvle, der er blevet væk, og man tænker: ’Argh, bare jeg kunne slukke et sted!’. Det kan man på Aula med en mute-funktion. Her kan man sige: Hov, det er ikke relevant for mig. Hvis man har flere børn på samme skole eller i dagtilbud, får man også beskederne samlet. Det er to lavpraktiske eksempler«.

Er de nye lavpraktiske tiltag nok til at mindske den kritiserede meddelelsesforurening, som stresspanelet påpeger?

»Nej, ikke alene. Meningen med Aula har fra starten været at gøre det enklere, så forældrene kan sortere i den information, de får. Men det er klart, at hvis forældregrupper på en skole begynder at overhælde systemet med al mulig information, så er vi lige vidt. Jeg kender forældre, der er glade for Forældreintra, og som gerne vil blande sig i en lang tråd om et kommende skolearrangement. Det skal de også have lov til. Og så er der forældre, der ikke har lyst, og som måske er mindre digitalt vante, og det skal de også have lov til«.

Det er vel de forældre, der er glade for lange beskedtråde, der sætter dagsordenen for systemet?

»Man kan skrue op og ned i systemet. Så hvis man kun vil have den absolut nødvendige viden som tidspunkter for skole-hjem-samtaler, eller hvis skolen får en ny leder, så kan man det. Systemet er skabt til begge formål«.

Godt med debatten

Erkender I, at Forældreintra har været en stressfaktor for forældrene?

»Nogle forældre er glade for at kunne følge med i en lang tråd om det næste skolearrangement, og så er der forældre – mig selv inklusive – der synes, det kan være belastende. Men jeg skal ikke gøre mig klog på, i hvilken grad det stresser«.

Men når et stresspanel fra regeringen, som netop er ansat til at gøre sig klog på det, vurderer, at systemerne er en stressfaktor, kalder det så ikke på en reaktion?

»Jo, og debatten er en god reaktion. Stresspanelets Plan B-forslag om at sætte to tidspunkter om ugen, hvor forældre tjekker systemet, er meget inspirerende, og noget, jeg håber, man vil overveje at bruge lokalt. Aula kan ikke regulere, hvor mange gange vi logger på, eller hvor meget vi bruger systemet. Systemet kan ikke stå alene, og derfor skal vi lokalt tale om, hvad god forældrekommunikation er«.

Har skolelederne ikke et ansvar for at sætte nogle retningslinjer for systemet, som lærere og forældre skal følge?

»Der er flere personer lokalt, der skal forholde sig til det. Det er oplagt, at den lokale skolebestyrelse kan lave nogle principper, og man skal også tage diskussionen i forældregruppen samt med medarbejdere og lærere. Det er fornuftigt at snakke med forældrene om deres kommunikationsbehov og måske få sat nogle benspænd ind. For eksempel hvad der er gode tidspunkter at skrive ud på. Det er måske ikke klokken 24 om aftenen«.

Tror du, at man kan fordele ansvaret hos så mange og stadig få en sund kommunikation uden nogle bestemte retningslinjer?

»Det har jeg stor tillid til. Det er vigtigt, at både forældre, medarbejdere, ledelse og bestyrelse er inde over og diskuterer, at til august kommer der er nyt system, der hedder Aula, og det skal vi bruge bedst muligt«.

Digitale mennesker til digitale tider

Kommer det til at ændre sig, hvilken type information, der er nødvendig nok til at stå på Aula i forhold til Forældreintra?

»Altså, vi har været omhyggelige med, at funktionerne i Aula skulle have tydelige og enkle kommunikationskanaler i forhold til, hvilken information der er nødvendigt for alle«.

Men i bund og grund bliver mængden den samme?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror som sagt, at Aula som redskab vil skabe større opmærksomhed på, hvordan man filtrerer mellem typer af information. På den måde kan man selv sortere i mængden. Men det løser ingenting i sig selv, hvis man hælder en masse information ind i det, som kun meget få i forældrekredsen synes, er relevant. Der er ingen knap, der stopper dig, hvis du absolut vil skrive en lang tråd beskeder. Derfor handler det om at sætte disciplin for systemet lokalt«.

I stedet for at fortsætte med at udvikle en digital platform, der har fået så meget kritik, hvorfor så ikke følge stresspanelets forslag om at gå tilbage til kontaktbøgerne?

»Nej, det er altså helt skørt. Jeg undrer mig over den anbefaling, for vi lever i år 2019, så vi skal selvfølgelig have et moderne system. Men det skal bruges klogt og må aldrig komme til at stå i vejen for lærernes og børnenes vigtigste opgave«.

Er det ikke for nemt at sige, at vi skal have et digitalt system i år 2019, hvis det ikke virker optimalt?

»Vi er digitale, lærerne er digitale, forældre og elever er digitale. Hvis man går tilbage til kontaktbøger, skal en lærer også skrive den samme meddelelse til flere elever. Det, synes jeg ærlig talt, lyder besværligt og upraktisk«.

Forældrene skal udfordres

Er det ikke også besværligt for lærerne at skulle forholde sig til de mange beskeder på Forældreintra?

»Som jeg har sagt før, så handler det om en lokal satsning. Vi har fået en mulighed i Aula, og det skal diskuteres lokalt, så vi sikrer os, at vi får en god samtale, uden at det digitale løber af med os«.

Hvordan bliver lærerne mindre stressede, hvis forældrene fortsat vurderer, at de vil have utallige kommentarspor på Aula?

»Det må være en snak med skoleledelsen, hvor man lytter til de forskellige måder at kommunikere på. Så kan man spørge forældrene: Kære forældre, hvad er grunden til jeres behov for øget kommunikation? Ønsker I blot mere kommunikation om musiktilbud, eller bunder det i en tvivl om skolen? Man skal også kunne udfordre forældrestemmen for at finde den gode vej for kommunikation«.

Er der noget i lærernes rolle, der konkret vil blive nemmere i Aula end i Forældreintra?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Oplevelsen hos lærere vil også være, at det bliver enklere at anvende. Hvis man for eksempel skal bruge samtykke til nogle skolebilleder af eleverne, spørger Aula dig på en smart måde, om du har godkendt samtykke ...«.

Selve mængden af information og forældrebeskeder bliver vel ikke mindre for lærerne af et system, hvor det er nemmere at få samtykke til billeder?

»Det er jeg fuldstændig enig i. Den gode forældrekommunikation via Aula står på to ben. Systemet er enklere, men løser i sig selv ikke et spørgsmål om informationsmængde. Her handler det om, hvor meget man trykker på speederen lokalt, og hvor meget information, man hælder ind i systemet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden