0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mor tiltalt for at tappe sin søns blod stillede beredvilligt op og fortalte om søns sygdomme

36-årig kvinde, der er tiltalt for systematisk blodtapning af søn, gav flere interviews om sjældne sygdomme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dige. Montage: Rasmus Kamper Vendrup
Foto: Jens Dige. Montage: Rasmus Kamper Vendrup
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 36-årig mor fra Skjern, der er tiltalt for over en årrække at have udsat sin søn for systematisk blodtapning, fortalte vidt og bredt om sin søns sjældne sygdomme.

Hun fortæller i retten, at hun beredvilligt stillede op til interviews med blandt andre Danske Hospitalsklovnes fagblad og TV MidtVest.

Hun skrev også et indlæg til en hjemmeside om sjældne diagnose. Indlægget havde overskriften 'Min søn - en helt særlig og sjælden dreng'.

»Jeg ville gerne fortælle hans historie. Det forløb, han har været igennem, fra han var spæd«, fortæller moren.

Der var vitterligt noget at fortælle om.

For da drengen blev født, led han af en ekstremt sjælden tarmsygdom, som betød, at drengen måtte have et særligt venekateter indopereret og have sondemad.

Det første halve år tilbragte han og moren på sygehuset, mens lægerne forsøgte at få styr på tarmsygdommen.

Da han nærmede sig etårsalderen, stødte et nyt problem til: En uforklarlig lav blodprocent.

I en alder af 14 måneder fik han den første af i alt 110 blodtransfusioner.

Interview lød spændende

Kort inden sin anholdelse 25. september 2017 blevet moren kontaktet af en journalist fra TV2, der var i gang med en udsendelse om sjældne diagnoser.

Journalisten ville mødes med moren for at aftale nærmere om udsendelsen, og det var hun helt med på.

»Det lød spændende«, forklarer kvinden i retten.

Mødet blev dog ikke til noget.

For få timer forinden var hun blevet anholdt af Midt- og Vestjyllands Politi, der via videoovervågning havde kvinden under observation.

Her kunne politiet se, at kvinden tappede sin søn for blod, mens han lå i sin seng og så iPad.

Den 36-årige kvinde har ifølge sin forsvarsadvokat erkendt, at hun i en periode udsatte sønnen for blodtapning.

Det skete uden, at der var nogen lægelig begrundelse for det og under påvirkning af lidelsen Münchhausen by proxy.

Moren er dog uenig med anklageren om, hvor længe blodaftapningen stod på.

Ifølge anklagen drejer det sig om fem år, fra drengen var 11 måneder gammel, til han fyldte seks år.

Kvinden mener ifølge sin forsvarsadvokat, at det kun drejer sig om en periode på to til tre år.

Hun bestrider også, at der er tale om grov vold.

Der falder dom i sagen 7. februar.

ritzau

Læs mere: