Ina sendte sin mand, Jonas, og sin storesøster, Dorthe, i forvejen med retning mod barselsafsnittet. Hun havde brug for at være alene. Bare et øjeblik. Alene med sine tanker og følelser. Alene med sin datter, som hun bar inde i maven. Med tunge skridt bevægede hun sig op ad trappen. Hun kunne mærke, at Alma sparkede og tænkte på, at det lille menneske ikke vidste, hvad der snart kom til at ske.
»Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, Alma«, sagde Ina, i takt med at hun nærmede sig afsnittet og den stue, hvor hun, godt halvvejs i graviditeten, lige om lidt skulle føde Alma. Ikke for at leve. Men for at dø. For at blive skånet for de lidelser, som livet formentlig ville byde hende.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
