0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Narkogæld er måske årsag til dobbelt knivstikkeri i landsby

Nabo blev formentlig et tilfældigt offer for knivstik mandag aften. Fire mænd og en kvinde er anholdt i sagen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er muligvis en ubetalt narkogæld, som mandag aften førte til et knivstikkeri på en adresse i Barde ved Videbæk vest for Herning.

To mænd blev stukket ned i et privat hjem, men ingen af dem har været i livsfare.

Siden er fire mænd og en kvinde blevet anholdt og sigtet i sagen. Det oplyser politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi Henning Præstegaard.

»Vi har endnu ikke fået motivet helt på plads. Vi kender dog flere af parterne i forvejen i narkosammenhæng. Vi kan derfor ikke udelukke, at det måske drejer sig om en narkogæld af en slags«, siger han.

Politiet fik anmeldelse om knivstikkeriet klokken 23.30, da en af de to tilskadekomne slog alarm.

De to mænd, som blev ramt af knivstik, er 37 år og 53 år. De kommer begge fra lokalområdet, og en af dem var muligvis et tilfældigt offer.

»Den ene af de to er en nabo, som er på besøg i huset på den pågældende adresse. Han ved slet ikke noget om det her«, siger Henning Præstegaard.

»Den anden mand har vi endnu ikke kunnet afhøre, fordi han fortsat bliver behandlet på sygehuset«, siger politikommissæren omkring klokken 9.30 tirsdag.

Begge mænd blev bragt til skadestuen i Herning.

Kort efter anmeldelsen om knivstikkeriet blev fem personer anholdt. Der er tale om fire mænd og en kvinde, som alle vil blive sigtet for grov vold.

De anholdte er mellem 26 og 42 år. De er også alle fra lokalområdet.

I løbet af efterforskningen har politiet fundet flere slag- og stikvåben. Våbnene er fundet både i en bil, som de fem anholdte personer sad i, og på personernes rute væk fra gerningsstedet.

Der er også blevet fundet andre genstande af interesse.

De fem anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen. Det vil formentlig ske omkring klokken 12.

Ingen af dem har i løbet af afhøringer haft lyst til at fortælle politiet noget om episoden.

ritzau

Annonce

Annonce