0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Elever i indskolingen (0.-3. klasse) kan se frem til en skoleuge, der bliver to timer og et kvarter kortere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ministeren er tilfreds, selv om hun kun fik 90 af de 480 ekstra fagtimer, regeringen havde krævet

Et bredt flertal af Folketingets partier fremlagde onsdag morgen en aftale om justeringer af folkeskolen. Trods kompromis på antal fagtimer fra regeringen, efterlader aftalen om kortere skoledage og mere frihed til skolerne stor tilfredshed hos partierne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det er ikke nogen hemmelighed, at resultatet ikke ligner det, vi startede med fra regeringens side. Sådan er politik, og vi er alligevel nået frem til en aftale om justering, som vi er tilfredse med. Derfor er det vigtigt at sige, at det er en justering og ikke en reform«, sagde finansminister Kristian Jensen (V) onsdag morgen, da et flertal af Folketingets partier kunne præsentere en ny aftale om justeringer af folkeskolen. Der sker efter mere end fire måneders forhandling.

Partierne bag folkeskolereformen er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF. Justeringen af reformen betyder i praksis, at de yngste elever i 0.-3. klasse får en skoleuge på 2 timer og et kvarter mindre. Samtidig giver aftalen kommunerne mulighed for at vælge, om de vil forkorte skoleugen for mellemtrinnet og udskolingen ved at omlægge to timer af den understøttende undervisning. Her kan eleverne få en kortere skoleuge og til gengæld få to lærere i én time.

Derudover bliver der tilført 90 ekstra fagtimer årligt til blandt andet tysk eller fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og ekstra historie i 9. klasse. Regeringen havde oprindeligt foreslået 480 ekstra fagtimer, hvor ekstra naturfag blandt andet var på programmet.

»Vi har lagt vægt på at respektere det signal, vi har fået fra borgerne om at forkorte skoledagen. Det gælder især for de mindste, og så har vi givet mere frihed til skoler og kommuner«, siger Merete Riisager til Politiken.

Men 90 fagtimer fremfor de 480, som jeres oplæg lød på - er I virkelig tilfredse med det?

»Ja, sådan er en forhandling. For et par år siden var jeg alene om at synes, at man skulle give mere frihed til børnene og skolerne, og nu står vi i en samlet forligskreds og er enige om, at det er godt, at børnene har mere fritid, og skolerne har mere frihed til at tilrettelægge skoledagene«.

Også selvom du har måttet gå på kompromis med antal fagtimer og naturfag?

»Ja. Det er en anden løsning end den, vi lagde fra land med. Men det er en god løsning«.

Kortere skoledage og konfirmationsforberedelse

For Dansk Folkeparti har især kortere skoledage og mulighed for konfirmationsforberedelse været vigtig.

»Det har været lidt op ad bakke at overbevise alle parter om, at det var nødvendigt at forkorte skoledagene. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti at kunne give kommunerne mulighed for selv at vælge. Det er lykkedes fast i indskolingen, og så har kommunerne fået mulighed for det på mellemtrinnet og i udskolingen. Det var det, vi kunne opnå, selvom jeg selvfølgelig gerne ville have gjort skoledagene kortere for alle«, siger uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen (DF).

De understøttende undervisningstimer er læringsaktiviteter, der ligger ud over folkeskolens faste fag og emner. Det kan for eksempel være en lektiecafe. Hos Dansk Folkeparti så man gerne, at flere af disse timer var blevet konverteret til fagtimer.

»Vi nåede ikke helt i mål med fagene, men jeg er glad for, at vi styrker fag som tysk/fransk, billedkunst og historie. Og nu bliver det gjort permanent, at man kan konvertere understøttende undervisningstimer til konfirmationsforberedelse, og det er jeg meget glad for. Det løser et kæmpe problem i kommunerne, hvor man har haft svært ved at finde plads til det«, lyder det fra Alex Ahrendtsen.

Frihed tilbage til skolerne

Folkeskolereformen blev indført i 2013, og for et lille halvt år siden fremlagde regeringen en række forslag til justeringer.

Annonce

Uddannelsesordfører Jakob Mark (SF) er meget glad for den nye aftale.

»Vi har villet give skolerne et frihedsbrev, så de selv kan tilrettelægge, hvordan skoledagene skal se ud. Regeringen lagde jo op til at indskrænke skolernes frihed, og nu kan vi faktisk sige til skolerne, at de kan gøre skoledagene kortere på mellemtrin og udskoling, hvis de vil.«

»Det har været en lang og sej kamp, for det har været svært at gøre op med den tankegang om, at man skulle styre alting inde fra Christiansborg. Jeg mener jo, at folkeskolereformen på mange måder var et jerngreb over for skolen, og man havde en idé om, at Christiansborg bedst vidste, hvordan man skulle styre skolerne lokalt. Med den her aftale bryder vi det jerngreb og giver skolerne deres frihed tilbage«.

Bifalder I aftalen om de 90 fagtimer?

»Vi synes ikke, at det var nødvendigt med flere fagtimer. Regeringen lagde op til 480, og man er endt på 90. Det lyder blandt andet på at styrke sprog for de mindste, når de skal lære tysk/fransk samt at have en ekstra historietime i udskolingen. Så hvis der endelig skulle flere fagtimer ind, så er det et rigtigt sted at sætte dem«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?