0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henriette Dæhli
Foto: Henriette Dæhli

Regeringen har i denne uge fået opbakning fra et flertal i Folketinget til at øge forsvarsbudgettet med 4,5 milliarder kroner - heraf 1,5 milliarder i nye penge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er langtfra nok: USA kritiserer Danmark trods nye milliarder til forsvaret

Den amerikanske ambassadør i Danmark vil have politikerne til at afsætte endnu flere penge til Forsvaret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et skridt i den rigtige retning, men stadig langt fra godt nok.

Sådan betegner USA's ambassadør i Danmark denne uges beslutning i Folketinget om øge forsvarsbudgettet med yderligere 4,5 milliarder kroner inden 2024.

Det skriver Børsen.

Af beløbet er de 1,5 milliarder kroner nye penge.

Det danske forsvarsbudget forventes i 2023 dermed at udgøre 1,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) mod 1,3 procent i dag.

Og det imponerer ikke ambassadør Carla H. Sands.

Hun henviser til, at Danmark i 2014 forpligtede sig til at arbejde hen mod et niveau svarende til to procent af bnp.

»Der er brug for en diskussion blandt de danske politikere om, hvordan man vil opfylde de mål, som man selv har sat. Hvordan vil vi nå derhen?«, siger hun til Børsen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at lade sig interviewe af Børsen om ambassadørens synspunkter.

Men i en mail til avisen skriver han om de flere forsvarskroner, at »det er en god udvikling, som burde glæde vores allierede«.

Ifølge Børsens oplysninger har det været vigtigt for Danmark at komme op på samme niveau for forsvarsudgifter som eksempelvis Tyskland. Dermed skulle det blive lettere at modstå presset fra USA's præsident, Donald Trump, som holder hårdt på, at alle Nato-lande skal op på to procent af bnp.

Mens Carla H. Sands skoser de danske politikere, så omtaler hun de danske soldater som 'modige og dygtige'. Og deres indsats i konfliktområder, som 'få andre vil engagere sig i', gør Danmark til en 'formidabel allieret'.

Til gengæld blev hun forbavset under et besøg på en dansk fregat, fordi skibet ikke var udstyret med missiler.

»Jeg forstår bare ikke, hvordan Danmark kan forsvare sig selv eller komme de allierede til hjælp - som jo er pointen med Nato«, siger hun om de manglende missiler.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden