Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Nyborg Gymnasiums rektor, Henrik Vestergaard Stokholm, har fået myndighedernes ord for, at det er o.k. at lade to somaliske piger fortsætte i 10. klasse. Og det irriterer Dansk Folkeparti.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter sag fra Nyborg: DF kræver nye stramninger af udlændingeloven

Sag om somalisk familie fra Nyborg har afsløret »huller i loven«, mener Dansk Folkeparti.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fremover skal det ikke være muligt for udlændinge at søge asyl, hvis de har mistet deres opholdstilladelse i Danmark og står til udvisning.

Det skal være lovpligtigt at flytte på udrejsecenter, hvis man ikke har opholdsgrundlag. Samtidig skal det være forbudt at gå i almindelig skole eller gymnasium.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, som i dag præsenterer et udspil med en række nye krav til stramninger på udlændingeområdet.

»Det er ikke holdbart, at en udenlandsk familie af én myndighed får at vide: 'I skal rejse hjem', og så agerer andre offentlige myndigheder, som om intet er hændt. Vi må have klare retningslinjer for alle myndigheder«, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), til DR Fyn, med direkte henvisning til en sag fra Nyborg.

Her har familien Hussein, som stammer fra Somalia, fået inddraget deres opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen efter tre år i Danmark.

Udlændingestyrelsen vurderer, at det nu er sikkert for familien at rejse tilbage til hjemlandet, men efter afgørelsen har familiens otte børn søgt asyl.

Derfor kan de nu - helt lovligt - blive boende i Nyborg, mens deres ansøgninger behandles.

Huller i loven

Familien har samtidig taget imod økonomisk hjælp fra lokalsamfundet, som både betaler deres husleje og giver skolebørnene undervisning i privat regi. Det må Nyborg Kommune nemlig ikke, fordi familien formelt ikke længere har lovligt ophold i landet.

»Sagen fra Nyborg løfter sløret for det, som kommer til at ske i fremtiden, nemlig at mange flere skal rejse tilbage til hjemlandet, fordi regeringen og Dansk Folkeparti er enige om et paradigmeskifte. Så det er direkte kontraproduktivt, når private aktører og ledere inden for det offentlige gør, hvad det passer dem, fordi det er muligt at finde huller i loven«, siger Martin Henriksen (DF) til DR Fyn.

Derfor kræver Dansk Folkeparti også, at regeringen gennemgår lovgivningen, så personer »uden et folkeligt mandat« forhindres i at »føre deres egen udlændingepolitik«, som det formuleres.

Dansk Folkeparti vil nu drøfte elementerne i det nye udspil med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Klar til forhandlinger

Ministeren ønsker ikke at kommentere det nye udspil over for DR Fyn.

Men ifølge Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, er partiet klar til at gå i forhandlinger:

»Hvordan vi lige kommer til at gøre det i praksis, det må vi sætte os ned i et forhandlingslokale og kigge på sammen. Der skal vi også have nogle med, som har mulighed for at lave den tekniske gennemgang af de juridiske muligheder på området«, siger han.

Udlændingeordfører for Socialdemokratiet Mathias Tesfaye afviser ikke, at der er behov for at se nærmere på området.

»Den store udfordring lige nu er, at vi ikke har en hjemsendelsesaftale med Somalia. Det er regeringens ansvar. Hvis vi for alvor skal løse problemerne, så kræver det, at regeringen får løst udsendelsesproblematikken«, skriver han i en mail til DR Fyn.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden