Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet anholder 27-årig for drabsforsøg i bandeopgør

Mindst 14 personer sidder allerede varetægtsfængslet i forbindelse konflikten mellem NNV-gruppen og Brothas.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Politi har anholdt en 27-årig mand for drabsforsøg i forbindelse med konflikten mellem banden Brothas og udbryderne i den såkaldte NNV-gruppe.

Manden er sigtet i forbindelse med en episode på Amagerbrogade 17. september sidste år og vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Det oplyser politiet på Twitter.

Kort før klokken 21 den 17. september kørte fire biler op foran en café på Amagerbrogade.

Ud af den ene bil steg tre maskerede mænd, der med trukne våben gik ind i caféen, hvor de ifølge politiet ledte efter flere personer fra NNV-gruppen.

Ifølge politiet var mændenes hensigt at dræbe dem, de ledte efter. Men de var ikke på caféen, og mændene gik tilbage til bilerne, som kørte fra stedet i høj fart.

NNV-gruppen består af personer, som har brudt med banden Brothas. Bruddet har ført til en konflikt med flere skyderier på åben gade.

Siden episoden på Amagerbrogade har politiet siden episoden anholdt og fået fængslet flere medlemmer af Brothas for denne og andre episoder.

Senest blev en 39-årig mand torsdag varetægtsfængslet for episoden på Amagerbrogade og en anden episode på Rentemestervej den 25. september.

Her blev der affyret mindst ti skud mod en bil fra en anden bil. En person blev ramt af skud i skulderen og i baghovedet, men overlevede angrebet.

Politiet fik tilsyneladende et stort gennembrud i efterforskningen af konflikten mellem Brothas og NNV-gruppen natten til den 26. september.

Ved en større politiaktion ved Rødvig på Stevns blev 11 personer anholdt. De blev på kryds og tværs sigtet for fem drabsforsøg, flere våbensager og to røverier begået i perioden fra 5. til 26. september i København.

Med den seneste anholdelse er mindst 15 personer anholdt og sigtet for i alt ni drabsforsøg i forbindelse med konflikten.

ritzau

Annonce