0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er de fire vigtigste krige, Danmark har deltaget i

Historisk udredning om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Afghanistan og Irak offentliggøres i dag. Her er fire af de største krige, Danmark har deltaget i.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kosovo

24. marts-9. juni 1999. Da op mod en million kosovoalbanere begav sig på flugt i vinteren 1999, var det efter, at Nato havde indledt luftbombardementer. Rusland havde blokeret enhver redningsaktion i FN’s Sikkerhedsråd, og derefter besluttede Nato anført af USA’s præsident, Bill Clinton, sig til sidst for at indlede luftangreb mod selve Serbien for at tvinge præsident Slobodan Milosevic til at trække sine styrker ud af krigen. Danske F-16-fly var en del af Nato’s flystyrke.

Afghanistan

Al-Qaedas angreb på USA aktiverede den såkaldte musketered i Nato. I starten var det kun USA, der deltog aktivt i krigen mod Taleban, som også så ud til at blive hurtigt overstået. Danske soldater har konstant været i Afghanistan siden slutningen af december 2001, men kom for alvor i kamp fra 2006, da Anders Fogh Rasmussens (V) regering uden politisk debat sendte danske soldater til Helmand-provinsen. I dag er Taleban tilbage i halvdelen af landet og militært i offensiven, og mange frygter en sejr til de dybt konservative fundamentalister, hvis Donald Trump trækker USA ud, og resten af Nato følger efter.

Irak

I marts 2003 gik Danmark med i koalitionen mod Saddam Hussein i Irak, som USA og andre mente var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Beslutningen skete med det smallest mulige flertal i Folketinget, og der er siden sat spørgsmålstegn ved den. I starten agerede de danske soldater som en slags politi under besættelsen af landet, men i takt med at modstanden voksede, måtte danskerne trække sig tilbage til en britisk base i udkanten af den sydlige storby Basra. Trods erklæringer om sejr fulgte flere års borgerkrig, og til sidst fejede Islamisk Stat hen over Irak og Syrien.

Libyen

Luftkrigen mod Moamar Gaddafi er ikke omfattet af krigsudredningen. Gaddafi tabte efter massive bombardementer fra danske og andre fly krigen til en gruppe militser med stærkt modstridende interne interesser. Oliepenge havde holdt op mod 1,5 millioner afrikanske migranter beskæftiget i landet, men da kaos ramte Libyen, søgte mange migranter og flygtninge til Europa. I dag hersker der fortsat kaos i landet, og EU træner den libyske kystvagt til at redde migranterne og forhindre dem i at nå til Europa.

------------

Rettelse: I en tidligere version fremgik det ved en fejl, at kosovoalbanerne var på flugt inden Natos bombardementer fra luften.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts