0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ditte Valente
Foto: Ditte Valente

Danske soldater gør sig klar til at forlade Afghanistan i 2013 efter 12 års dansk krigsindsats i Afghanistan.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fakta: Her er forskernes konklusioner om dansk krigsdeltagelse

Den danske krigsdeltagelse afspejler en vilje til at imødekomme USA's ønsker, konkluderer forskere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forskere fra Københavns Universitet har kortlagt Folketingets begrundelse for, at Danmark gik i krig i Kosovo, Afghanistan og Irak.

Udredningen fokuserer på forløbet op til, at beslutningen om dansk krigsdeltagelse er blevet truffet.

Forskerne kommer med følgende hovedkonklusioner:

  • Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA’s ønsker om militære bidrag.
  • Der er ikke tale om direkte pres fra USA med trusler om sanktioner eller løfte om gevinster.
  • Både beslutningen om at bidrage og beslutningen om indholdet i det militære bidrag formes snarere end de besluttes af centrale ministre, embedsmænd og repræsentanter for Forsvaret i dialog med alliancepartnere, væsentligst USA.
  • En serie af mindre beslutninger indsnævrer gradvis handlerummet og øger de politiske omkostninger ved at forfølge alternative muligheder.
  • Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringen rådfører sig typisk med Det Udenrigspolitiske Nævn sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver Nævnets inddragelse.
  • Uformelle kontakter mellem regeringen og Folketinget spiller en væsentlig rolle i beslutningsprocessen.

Kilde: 'Uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak'.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden