Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Samtlige partier var onsdag repræsenteret, da ÆldreSagen bød på debat om pensionsalder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle vil gøre noget for de nedslidte, men ingen er enige om hvad

Dem, der ikke længere kan arbejde, men som endnu ikke kan gå på pension, er blevet et stort tema på Christiansborg. Onsdag mødtes alle partier til debat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At de ældre er en voksende vælgergruppe, kunne muligvis aflæses ud fra de repræsentanter, der var mødt frem fra hvert parti, da ÆldreSagen onsdag inviterede til debat om blandt andet pensionsalder.

I hvert fald var både Mette Frederiksen (S), Kristian Jensen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Pape Poulsen (K) og Pia Olsen Dyhr (SF) blandt de fremmødte til det, ordstyrer Tine Gøtzsche med lidt tilsnigelse kaldte den første partilederdebat i valgkampen.

Den gode timing kunne ÆldreSagen dog ikke alene tage æren for. Siden Socialdemokratiet for et par uger siden præsenterede et pensionsudpil, har nedslidtes rettigheder været et stort tema på Christiansborg. Siden er politikere fra begge fløje blevet enige om, at der skal gøres noget for dem, der ikke kan holde til at arbejde indtil pensionsalderen.

Det var da også Mette Frederiksen, der som den første politiker fik ordet hos ÆldreSagen. Adspurgt, hvem det præcis er, Socialdemokratiet vil lade gå tidligere på pension, svarede hun:

»Det er dem, der er blevet nedslidt af at gå på arbejde, og som har arbejdet ikke bare år, men årtier på det danske arbejdsmarked«, sagde Frederiksen og nævnte flere eksempler:

Social- og sundhedsassistenter, medarbejdere i fiskeriindustrien, chauffører og slagteriarbejdere. Hvor mange år, de hver især skal have arbejdet for at kunne trække sig tilbage før andre, vil hun dog fortsat ikke lægge sig fast på. Publikum blev således ikke klogere på, om de mon selv kunne være blandt dem, der måtte gå fra før tid, skulle Socialdemokratiet komme til magten.

DF bakker op - og så alligevel ikke

Frederiksen fik hurtigt opbakning fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Står det til ham, skal Socialdemokratiets endnu ikke fremlagte model dog udvides til også at tage højde for typer af job.

»Det skal også være branchespecifikt. Der skal være en definition af, inden for hvilke brancher man typisk er mere nedslidt«, sagde Thulesen Dahl, der svarede klart ja til ønsket om en differentieret pensionsalder.

Ligeså klart var partiets ja dog ikke tirsdag, hvor samme tema var et emne i Folketingssalen. Her ville Dansk Folkeparti ikke stemme for Socialdemokratiets forslag til en vedtagelsestekst, som partier fremsætter for at finde fælles fodslag. Heri kom Socialdemokratiet med en opfordring til Folketinget om, at »dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, og er mest nedslidte, får ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet«.

I stedet lagde Dansk Folkeparti stemmer til regeringens vedtagelsestekst, som kort og godt konstaterede, at »regeringen har indkaldt til forhandlinger om forholdene for nedslidte på arbejdsmarkedet, og Folketinget opfordrer til, at der bliver fundet løsninger, der i højere grad tilgodeser nedslidtes muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen«.

Nogen forklaring kom Kristian Thulesen Dahl ikke med, men for ham er debatten todelt, lod han forstå. Han vil gerne både have en model, der sikrer, at nogle udvalgte kan gå på pension før andre for at veje op for den stigende pensionsalder. Gerne en rettighed, som Mette Frederiksen foreslår. Men han vil også gerne ændre den seniorførtidspension, som er den nuværende ordning for dem, der er nedslidte.

Regeringen vil også gerne gøre noget

Heller ikke de øvrige røde partier ville tirsdag stemme for Socialdemokratiets vedtagelsestekst. Det er sjældent, at Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er enige om ret meget, men ikke desto mindre støttede de radikale ligesom DF også regeringens bud på en tekst.

Partiet har foreslået sin egen pensionsmodel, der indebærer en mere lempelig udgave af seniorførtidspensionen. Hos ÆldreSagen var Martin Lidegaard optimistisk.

»Jeg tror faktisk, at alle 11 politikere her i panelet er enige om, at vi bliver nødt til at gøre mere for de nedslidte ældre. Det er jo en god start til forhåbentlig at kunne mødes på midten, hvor vi nu står i dag, Kristian«, sagde han om den fysiske placering af ham og DF-formanden i panelet.

»Det nye par i dansk politik«, jokede Thulesen Dahl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At seniorførtidspensionen skal ændres, kan regeringen også være med på, bebudede finansminister Kristian Jensen. Han pegede på det problematiske i, at der i øjeblikket er syv forskellige ordninger, som nedslidte kan gøre brug af.

»Vi må også konstatere, at de ikke er gode nok. Seniorførtidspensionen er ikke kendt nok«, sagde han.

Der er da også markant færre, der i dag får seniorførtidspension, end politikerne havde regnet med, da ordningen blev vedtaget i 2011. Dengang forventede VK-regeringen, at 1.780 hvert år ville få tildelt en seniorførtidspension. Siden indførelsen i 2014 har der dog kun været omkring 300, der årligt har modtaget den.

En aftale inden valg

En forbedret seniorførtidspension er dog ikke nok, fastholdt Mette Frederiksen.

»Et problem med seniorførtidspensionen er, at man skal være syg for at få den«, sagde hun og efterlyste en model, hvor nedslidte ikke skal »forbi kommunen med hatten i hånden« for at kunne blive godkendt til at trække sig tilbage.

»Seniorførtidspension er ikke svaret, vi skal have en rettighed, venner«, sagde hun og udløste debattens første, dog sporadiske klapsalve fra det ældre publikum.

Det ville Søren Pape Poulsen dog gerne advare imod.

»Det er uansvarligt bare at sige, at så kan man trække sig tilbage uanset hvad«, sagde han, mens Liberal Alliances Christina Egelund advarede imod, at det ville blive en meget dyr løsning at give ret til en tidligere pension.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sidste ord i debatten om pensionsalderen fik Kristian Jensen, der trods de mange forskelligartede bud på en løsning håber på en hurtig aftale.

»Forhåbentlig har vi også en aftale, inden vi skal ud og møde vælgerne«, sagde han.

Torsdag mødes partierne til drøftelser hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts