0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mor fundet skyldig i mishandling af søn efter at have tappet blod fra ham i flere år

Mor tappede blod fra sin søn og skjulte det for lægerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dige. Montage: Rasmus Kamper Vendrup
Foto: Jens Dige. Montage: Rasmus Kamper Vendrup
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 36-årig kvinde fra Skjern er kendt skyldig i mishandling af sin søn ved at have tappet ham for blod over en årrække. Det har Retten i Herning afgjort.

Kvinden var tiltalt for gennem fem år at have tappet en halv liter blod fra drengen om ugen.

Hun har erkendt sig delvist skyldig i anklagen.

Retten finder, at der er tale om et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens paragraf 245.

»Legemsangrebene må henset til systematikken heri betegnes som mishandling«, konkluderer retten i kendelsen.

Lider af personlighedsforstyrrelse

En mentalerklæring viser, at kvinden lider af Münchhausen by proxy.

Det er en personlighedsforstyrrelse, der kan få en omsorgsperson, typisk en mor, til at påføre sit barn symptomer eller skader for derved at få opmærksomhed.

Münchhausen by proxy er ikke en sindssygdom, og eksperterne kan ikke pege på andre former for sanktion, der vil være mere formålstjenlig end en almindelig fængselsstraf.

Kvinden har erkendt at have tappet blod fra sin søn gennem en periode på to til tre år.

Men retten mener, at det er stået på over en længere årrække, som også anklagemyndigheden hævder.

Retten konkluderer, at drengen som følge af blodtapningerne har været igennem utallige hospitalsbesøg og hospitalsindlæggelser »med smerter og ubehag, som de deraf følgende undersøgelser og behandlingsforsøg har medført«.

Anklager kræver ti års fængsel

Nævningetinget mener dog ikke, at der er særligt skærpende omstændigheder, sådan som anklager Pia Koudahl har gjort gældende.

Hun har argumenteret for at bringe paragraf 246 i spil, der har en strafferamme på op til ti års fængsel.

Men det afvises af retten, der mener, at åreladningen alene skal dømmes efter paragraf 245 med en strafferamme på seks års fængsel.

Det skyldes ifølge rettens vurdering, at drengen »alene hypotetisk kan have været i livsfare«.

Efter oplæsning af kendelsen brød kvinden grædende sammen og blev ført ud af retten.

Efter en kort pause skal retten nu tage stilling til, hvilken sanktion der skal fastsættes i sagen.

Der ventes at falde endelig dom senere på dagen.

Ritzau