Jakob Scharf forlader stillingen som chef for PET. Fotograferet omkring Christiansborg.
Foto: Joachim Adrian

Jakob Scharf forlader stillingen som chef for PET. Fotograferet omkring Christiansborg.

Danmark

»Udtryk for en forkert retstilstand«: Tidligere PET-chef anker fængselsdom

Jakob Scharf vil have sin dom på 4 måneders ubetinget fængsel prøvet i landsretten. Anklagemyndigheden overvejer også at anke.

Danmark

Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, kan ikke leve med sin fængselsdom på 4 måneders ubetinget fængsel for at have medvirket i bogen ’Syv år for PET’. Derfor har han efter små to ugers betænkningstid valgt at anke dommen til landsretten.

I en skriftlig udtalelse forklarer Jakob Scharf:

»Jeg har nu sammen min advokat og andre rådgivere brugt to uger på at gennemgå byrettens afgørelse. Som jeg har sagt helt fra begyndelsen af denne mærkværdige sag, så har jeg udtalt mig til bogen ”Syv år for PET”, fordi der efter min opfattelse er tale om en bog af samfundsmæssig betydning.

Jeg har ligeledes lagt vægt på at udtale mig til citat, for at der ikke skulle være tvivl om mine bidrag til bogen, og af samme grund har jeg naturligvis også været optaget af ikke at udtale mig på en måde, der kunne skade nogen eller noget«

Videre i udtalelsen hedder det:

»Både nu og mens jeg var chef for PET har det været min grundlæggende holdning, at størst mulig åbenhed om PET’s forhold - og ikke det modsatte - er af væsentlig betydning. Det kommer derfor næppe bag på nogen, at jeg er grundlæggende uenig i byrettens afgørelse og præmisserne for denne afgørelse, og når det er tilfældet, er det eneste rigtige at indbringe afgørelsen for en højere retsinstans.

Alligevel har jeg skullet tænke mig grundigt om, og jeg har ikke mindst skullet tænke over, om jeg overhovedet orker at bruge mere tid og ikke mindst flere kræfter og ressourcer på denne sag, som allerede har krævet så meget.

Jeg er overbevist om, at byrettens afgørelse er udtryk for en forkert retstilstand, og jeg er også overbevist om, at man skal stå ved sit ansvar og fortsætte med at kæmpe for det, man mener er rigtigt og vigtigt. Den lette løsning er ikke altid den rigtige, og derfor vil byrettens afgørelse blive indbragt for landsretten«.

Hør podcast: Hvordan Politikens chefredaktør endte i retten
Hør podcast: Hvordan Politikens chefredaktør endte i retten

Henter…

Anklager overvejer også anke

For 2 uger siden blev Jakob Scharf som den første vestlige efterretningschef i nyere historie dømt til at skulle tilbringe 4 måneder i fængsel og til at få konfiskeret små 400.000 kroner for sin medvirken i bogen ’Syv år for PET’.

Københavns Byret valgte helt eller delvis at følge anklagemyndighedens påstand i 24 af 28 tiltalepunkter i det, som de fleste iagttagere betegner som en hård dom. Kun i 4 forhold blev den tidligere PET-chef frifundet, og det udlagde anklagemyndigheden som en klar afgørelse.

I Scharf-dommen lægger Københavns Byret afgørende vægt på vidneforklaringen fra især den nuværende PET-chef, Finn Borch Andersen. Han har i generelle vendinger fortalt, at bogen ’Syv år for PET’ har kunnet skade tjenestens forhold til udenlandske samarbejdspartnere og kilder foruden at afsløre hemmelige arbejdsmetoder og omtale en verserende straffesag.

»Tiltaltes brud på tavshedspligten indebar dermed risiko for en svækkelse af efterretningstjenestens muligheder for at løse sine opgaver«, som der står i byretsdommen.

Sagens anklager, vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen, siger til Politiken, at man nu vil se nærmere på den tidligere PET-chefs anke og på den baggrund beslutte, om anklagemyndigheden også skal anke til landsretten. Det skal ske inden for de næste 14 dage. I byretten var anklagernes påstand mellem 6 til 9 måneders fængsel, men efter dommen var anklageren umiddelbart tilfreds med straffen:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Strafniveauet er udtryk for, at det er en meget alvorlig forbrydelse. Man skal tænke sig godt om, hvis man har været ansat i PET og vil udgive en bog, hvor man videregiver oplysninger«, sagde Jakob Berger Nielsen efter dommen.

Juraprofessor: En tvivlsom dom

Ifølge professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard er det på alle måder godt, at Jakob Scharf har besluttet sig for at anke dommen. For »juridisk set er byrettens dom på flere måder mere end tvivlsom«, udtaler han i en mail:

Grundlæggende er det skammeligt og urimeligt, at Jakob Scharf er blevet sine efterfølgeres skydeskive som følge af, at forlaget tog munden alt for fuld i en bagsidetekst. Det tjener faktisk til Jacob Scharfs ære, at han har delagtiggjort offentligheden i sine erfaringer som tidligere chef for PET gennem en periode med en meget vellykket indsats mod terror«, siger Jørn Vestergaard og tilføjer:

»Han har jo ikke med skæg og blå briller lækket fortrolige oplysninger, men er i god tro stået åbent frem og har efter omhyggelig overvejelse udtalt sig til citat. Nu ønsker systemet at lukke sig om sig selv på en måde, der forekommer helt overdreven og bekymrende«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce