0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

100 daginstitutioner med børn fra socioøkonomisk trængte hjem: »Børnene får meget ud af de ekstra pædagoger«

Børnehuset Stoppestedet er en af de 100 daginstitutioner, der har modtaget tilskud fra staten til ansættelse af flere pædagoger, fordi en stor del af børnene kommer fra socioøkonimisk udfordrede hjem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

De tre ekstra pædagoger i Børnehuset Stoppestedet giver ekstra råderum og tid til relationsarbejde med børnene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ind i legerummet træder en kvindelig pædagog lige tidsnok til at forhindre et af børnehavebørnene i at reagere på sine vredesimpulser over, at hans kammerat ikke vil lege mere.

Hun skaber øjenkontakt med drengen, og han sænker sine knyttede hænder.

»Det var flot, at du stoppede dig selv, inden det gik galt«, siger pædagogen, mens hun roligt placerer sine hænder på skuldrene af drengen og smiler.

Det er en meget typisk situation i Børnehuset Stoppestedet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derfor skal der altid være en voksen i de rum, som børnene opholder sig i, hvilket gør, at der er brug for mange pædagoger.

De ekstra hænder giver et løft

Og siden september sidste år har de også fået flere hænder. Børnehuset Stoppestedet er nemlig en af de 100 daginstitutioner, der har modtaget tilskud fra staten til ansættelse af flere pædagoger.

Det viser tal, som Politiken har fået fra Børne- og Socialministeriet. Som en del af dagtilbudsaftalen fra 2017 har kommunerne kunnet søge en pulje på 254 millioner kroner fordelt over 3 år til ansættelse af flere pædagoger, hvis de levede op til kriteriet om, at institutionen skulle have mindst 47 procent børn, hvis forældrene modtog mindst 80 procent i fripladstilskud eller socialpædagogisk tilskud til en friplads.

Et kriterium, som Børnehuset Stoppestedet lever op til. Derfor har de modtaget over 2,9 millioner kroner, hvilket har gjort det muligt at ansætte yderligere 3 uddannede pædagoger til at passe de 69 børn, der er i vuggestuen og børnehaven.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Siden september har der været flere pædagoger til de 69 børn i Børnehuset Stoppestedet, hvor 47 procent af dem kommer fra økonomisk og socialt trængte hjem.

Det betyder, at bemandingen i vuggestuen er gået fra 6 fuldtidsansatte til 8, mens der nu er 6 i stedet for 5 pædagoger til børnehavebørnene. Og det gør en stor forskel, forklarer Charlotte Wiitanen, der er leder i Børnehuset Stoppestedet.

»De ekstra hænder løfter det generelle niveau. Og børnene får meget ud af de ekstra pædagoger. Vi kan nu dele os i det, vi kalder for de små børnefællesskaber, som er mindre grupper. Det giver mere tid til relationsarbejdet, som er helt afgørende for, at et barn kan rykke sig. Og det kan vi kun gøre, fordi vi har ekstra pædagoger«, siger hun.

Mulighederne, som de flere pædagoger har bragt med sig, har allerede vist sig at være gode for børnene.

»Børnene, der er med i disse små børnefællesskaber, tør mere. De åbner sig mere, og de viser tegn på at udvikle venskaber. Og det er i kraft af tilskuddet. For hvis ikke det var for tilskuddet, kunne vi ikke lave de små børnegrupper, for så var der ikke voksne nok til at gribe opgaven«, siger Charlotte Wiitanen.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Børnene leger med Ninja Turtles i legerummet.

Børnene kræver mere tid

Dagtilbuddet er beliggende i et almennyttigt boligområde, og Charlotte Wiitanen forklarer, at børneprofilen hos dem er »børn i vanskeligheder«. Her har de en blanding af etnisk danske, flygtninge og efterkommere af indvandrere. Deres vision er at bryde den negative sociale arv, og at børnene på linje med andre får et ungdomsjob og går til fritidsaktiviteter, når de bliver ældre. Men de tænker ikke på gruppen af børn som udsat.

Barneskrig og latter kan høres på hele matriklen. Små fødder trasker hen over det grå laminatgulv og gør sig klar til at lege udenfor i det kolde forårsvejr.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Børnehavebørnene leger i træerne udenfor under opsyn af pædagogerne.

Udenfor sidder en pædagog på bænken med en pige på skødet, som er ved at blive trøstet. Indenfor leger to drenge stadig. »Bang bang, nu er du fanget«, fniser en dreng i en grå trøje, mens den anden dreng falder ned på alle fire og lader sig blive taget til fange med to blå legeklodser med hul i midten, så hænderne lige kan blive trukket igennem.

»Skal vi lege mor, far og børn«, spørger en pige i en pink flyverdragt og stribet elefanthue, mens hun får hjælp af en pædagog til at tage sine grå støvler på. Hun står i garderoben under et billede, hvor der med store bogstaver står skrevet velkommen på 27 forskellige sprog: først på dansk og så på engelsk, arabisk, tyrkisk, svensk og en række andre sprog.

»Det er en mangfoldig gruppe af børn, både hvad angår kulturel og social baggrund. Mange af dem er nok ikke så vant til at blive hørt og inddraget. Og det er dejligt, at vi kan give dem de muligheder her, og at vi nu har ekstra tid og hænder til det«, siger Lotte Nielsen, som har været pædagog i børnehaven i Børnehuset Stoppestedet i 30 år.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at de nu kan dele sig op i mindre grupper, hvor der stadig er to pædagoger til stede.

»Vi arbejder med børn, som kræver mere tid. Og nu har vi meget mere råderum, og det giver mange flere muligheder for at tale og få en tæt relation med de børn, hvor det tager lang tid at skabe relation. Og det, synes jeg, er supervigtigt, og det er rigtig dejligt, at vi nu kan nå det«, siger Lotte Nielsen, inden hun tager en tår af sin kaffe.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce