DF’s kandidat
EU-valg. Det kunne ligne en subtil dobbeltstraf til to uvorne unge mænd, da Dansk Folkeparti i denne uge som det sidste parti udnævnte en spidskandidat til det kommende valg til Europaparlamentet. Længe har der været spekuleret i, om den nuværende gruppeformand i Bruxelles, Anders Vistisen, fik sit store ønske opfyldt om at blive spidskandidat – eller om han ville blive straffet for i flere omgange at have kritiseret ledelsen for at tøve med udpegningen og sågar true med at gå, hvis han ikke fik sit ønske opfyldt.
Den eneste, der sidste år – offentligt – bakkede op om Vistisens udtalelser, var vennen Peter Kofod Poulsen, der indtil videre har gjort lynkarriere på Borgen som retsordfører for partiet. Der har ganske vist været hvisket om, at Kofod også kunne være en kommende spidskandidat. Men at han bestemt ikke selv ønskede dette, har han ikke lagt skjul på.
Og det er der, spørgsmålet om dobbeltstraf kommer på tale. Ikke nok med, at Thulesen Dahl mandag kunne meddele, at Vistisen kun bliver nummer 2 på listen; samtidig offentliggjorde han også, at nummer 1 bliver Kofod Poulsen, der altså dermed må vinke farvel til Borgen, hvor muligheden for eksponering er mange gange større. Kandidaturerne blev præsenteret i en lille videohilsen, hvor Thulesens smil mildt sagt var bredere end Vistisens og Kofods.
Danmarks krige
Krigsudredning. Efter mange års tilløb blev offentligheden i denne uge klogere på Danmarks krigsdeltagelse i en historisk udredning, som forskere fra Københavns Universitet står bag. Og rapporten er ifølge flere kritiske politikere opsigtsvækkende læsning om Danmarks historie.
Eksempelvis undlod VK-regeringen at give oplysninger videre til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn frem mod beslutningen om at gå i krig i Irak i 2003. Det var ifølge forskerne overraskende få mennesker, der reelt afgjorde, at Danmark skulle gå i krig sammen med USA.
Regeringen tilbageholdt desuden vigtige oplysninger for Folketinget og strammede andre oplysninger, så Folketinget fik et ufuldstændigt billede af situationen, lyder det i gennemgangen af Irak-krigen.
Mens tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen kun svarede igen med ganske få kommentarer, hvor han over for Ritzau afviste at have strammet noget som helst, har daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) været mere meddelsom omkring sin oplevelse af forløbet.
»Det er jo beklageligt, hvis man er kommet til at skride i formuleringerne uden grund og dermed har givet en anden fornemmelse end den, man egentlig ville give. Men vi har ikke talt usandt, og det konkluderer rapporten også«, sagde han til Politiken.
