Folketingets åbningsdebat. Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl.
Foto: Jens Dresling

Folketingets åbningsdebat. Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl.

Danmark

Borgen indefra Thulesen smilede størst, da DF fandt sin spidskandidat

Langt om længe har Dansk Folkeparti fundet sin spidskandidat til EU-valget, men det blev ikke ham, der allerhelst ville. De såkaldte barnebrude sætter endnu en gang Inger Støjberg under pres. Og så har politikere diskuteret fortidens krige og fremtidens pensionsalder. Velkommen til Borgen Indefra.

Danmark

DF’s kandidat

EU-valg. Det kunne ligne en subtil dobbeltstraf til to uvorne unge mænd, da Dansk Folkeparti i denne uge som det sidste parti udnævnte en spidskandidat til det kommende valg til Europaparlamentet. Længe har der været spekuleret i, om den nuværende gruppeformand i Bruxelles, Anders Vistisen, fik sit store ønske opfyldt om at blive spidskandidat – eller om han ville blive straffet for i flere omgange at have kritiseret ledelsen for at tøve med udpegningen og sågar true med at gå, hvis han ikke fik sit ønske opfyldt.

Den eneste, der sidste år – offentligt – bakkede op om Vistisens udtalelser, var vennen Peter Kofod Poulsen, der indtil videre har gjort lynkarriere på Borgen som retsordfører for partiet. Der har ganske vist været hvisket om, at Kofod også kunne være en kommende spidskandidat. Men at han bestemt ikke selv ønskede dette, har han ikke lagt skjul på.

Og det er der, spørgsmålet om dobbeltstraf kommer på tale. Ikke nok med, at Thulesen Dahl mandag kunne meddele, at Vistisen kun bliver nummer 2 på listen; samtidig offentliggjorde han også, at nummer 1 bliver Kofod Poulsen, der altså dermed må vinke farvel til Borgen, hvor muligheden for eksponering er mange gange større. Kandidaturerne blev præsenteret i en lille videohilsen, hvor Thulesens smil mildt sagt var bredere end Vistisens og Kofods.

Danmarks krige

Krigsudredning. Efter mange års tilløb blev offentligheden i denne uge klogere på Danmarks krigsdeltagelse i en historisk udredning, som forskere fra Københavns Universitet står bag. Og rapporten er ifølge flere kritiske politikere opsigtsvækkende læsning om Danmarks historie.

Eksempelvis undlod VK-regeringen at give oplysninger videre til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn frem mod beslutningen om at gå i krig i Irak i 2003. Det var ifølge forskerne overraskende få mennesker, der reelt afgjorde, at Danmark skulle gå i krig sammen med USA.

Regeringen tilbageholdt desuden vigtige oplysninger for Folketinget og strammede andre oplysninger, så Folketinget fik et ufuldstændigt billede af situationen, lyder det i gennemgangen af Irak-krigen.

Mens tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen kun svarede igen med ganske få kommentarer, hvor han over for Ritzau afviste at have strammet noget som helst, har daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) været mere meddelsom omkring sin oplevelse af forløbet.

»Det er jo beklageligt, hvis man er kommet til at skride i formuleringerne uden grund og dermed har givet en anden fornemmelse end den, man egentlig ville give. Men vi har ikke talt usandt, og det konkluderer rapporten også«, sagde han til Politiken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pensionsalder

Nedslidte. Hvis det ikke var for de manglende plakater i lygtepælene foran Ældre Sagens domicil på Islands Brygge, skulle man næsten tro, at valgkampen allerede var i gang, da den stemmetunge interesseorganisation i denne uge inviterede til debat om pensionsalder. Samtlige partier var repræsenteret og flere endda med partilederen. Timingen kunne ikke være bedre. Siden Socialdemokratiet for et par uger siden lovede vælgerne, at hvis Frederiksen bliver statsminister, vil nedslidte få ret til at gå tidligere på pension, har netop pensionsalder været et dominerende tema på Christiansborg. Under debatten kunne de fleste da også enes om, at der skal gøres noget for dem, der ikke kan holde til at arbejde, til de når pensionsalderen. De fleste var dog også uenige om, hvad der skulle gøres.

Socialdemokratiet vil lave en rettighed baseret på objektive kriterier såsom antal år på arbejdsmarkedet. Det vil Dansk Folkeparti også, men Thulesen Dahl vil også gerne have branche ind som et kriterium. Det synes regeringen, som i denne sag får støtte af Radikale Venstre, er en dårlig idé. De vil til gengæld gerne se på, hvordan den nuværende ordning for seniorførtidspension kan blive bedre. Og det vil DF sådan set også gerne være med til.

Torsdag mødtes partierne så hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), men om der reelt kommer en større aftale før et valg, er tvivlsomt.

En vigtig mail

Den ulovlige instruks. Sagen om de såkaldte barnebrude tog i denne uge en ny alvorlig drejning. Her kunne Information afsløre en hidtil hemmeligholdt intern mail fra Udlændingestyrelsens tidligere direktør, Henrik Grunnet, der sår kraftig tvivl om Støjbergs forklaringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var 10. februar 2016, Støjberg udstedte sin instruks om, at ingen indkvarterede mindreårige måtte bo med deres ægtefælle. En beslutning, som ombudsmanden sidenhen har kaldt særdeles kritisabel, fordi den ikke efterlod plads til undtagelser. Støjberg har dog vedholdende hævdet, at hun på et lukket møde i sit ministerium på dagen for instruksen havde indskærpet, at der skulle være mulighed for undtagelser. Der blev godt nok ikke taget referat fra mødet, så politiske modstandere måtte tage Støjbergs ord for det. I den nyopdukkede mail bekræfter Grunnet, at ministerens linje på mødet var, at »INGEN barnebrude må bo med ægtefælle«: »Mødet, jeg var til i ministeriet, efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset børnekonventionen, når parret har et fælles barn«, som han skrev til kollegaerne.

Men det må stå for den tidligere direktørs egen regning, lød det fra Støjberg. Ombudsmanden undrer sig igen og kræver nu nye svar. For eksempel på, hvorfor han ikke fik den omtalte mail for længe siden.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce