Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nye fly, mere biobrændsel og CO2-kompensation er blandt de tiltag, som SAS vil indføre for at reducere CO2-udledningen med 25 procent inden 2030.
Foto: Andreas Haubjerg

Nye fly, mere biobrændsel og CO2-kompensation er blandt de tiltag, som SAS vil indføre for at reducere CO2-udledningen med 25 procent inden 2030.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økologisk Råd: SAS' nye klimastrategi er »utroligt ambitiøs«

Det Økologiske Råd hilser SAS’ nye klimastrategi, der skal gøre dem til verdens mest bæredygtige flyselskab, velkommen. Det er ikke nok til at nå Paris-aftalens mål, men det er et skridt på vejen, mener rådet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Utroligt ambitiøs«.

Sådan beskriver Det Økologiske Råd SAS’ nye klimastrategi, dagen efter at flyselskabet annoncerede, at de for fremtiden vil være verdens mest bæredygtige flyselskab.

Og med deres skridt mod et grønnere SAS er de også godt på vej, lyder det fra Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, som er en uafhængig miljøorganisation. Det er nemlig »meget bedre end det, som den internationale luftfartsindustri har besluttet at gøre«:

»Her (i den internationale luftfartsindustri, red.) er det eneste, man kan blive enige om, at man ikke vil gøre noget før år 2030. Derfor er det positivt, at SAS træder i karakter og går foran det, der er besluttet på internationalt plan«, siger han.

Målet med SAS’ klimastrategi er at reducere CO2-udslippet med 25 procent inden 2030 sammenlignet med 2005 – det til trods for, at der siden 2005 er sket en mærkbar stigning i antallet af passagerer. Sidste år havde SAS alene 30 millioner passagerer.

CO2-reduktionen skal blandt andet blive til virkelighed ved at udskifte flyflåden, bruge mere biobrændstof og med CO2-kompensation, hvor man som passager kan betale en form for aflad for at flyve. Pengene bliver blandt andet brugt på skovrejsning eller projekter med vindenergi.

Ikke nok, men et skridt på vejen

Andre, heriblandt den grønne tænketank Concito, har været mere tilbageholdne med at bruge ordet ’ambitiøs’ om SAS’ nye strategi. Til DR siger seniorkonsulent i Concito Henrik Gudmundsson:

»Det er en strategi, som har nogle gode elementer, men som nok ikke er tilstrækkeligt svar på de udfordringer, vi står overfor«.

Også Kåre Press-Kristensen spørger sig selv, om det er nok i forhold til at bekæmpe global opvarmning, og som han siger:

»Det er ikke helt tilstrækkeligt nok til at være i tråd med Paris-aftalen, hvor man skal holde den globale opvarmning på under 2 grader og helst 1,5 grad«.

SAS kunne da også sagtens have gjort mere. Men når deres klimastrategi begrænser sig til nye fly, CO2-kompensation og mere biobrændstof, skyldes det ifølge Kåre Press-Kristensen, at SAS må gå på kompromis med nogle ting:

»Rent teknisk kunne man godt gøre mere, hvis man havde rigtig mange penge. Men man skal huske på, at det er et selskab, der også er ude i en konkurrencesituation. De kan gå foran, men ikke gå så langt foran, at de går konkurs«, siger han og påpeger, at selskabets udmelding til gengæld kan have en positiv effekt på andre flyselskaber:

»På global plan er SAS et meget lille selskab, og i det store billede hjælper det ikke noget, hvis det kun er et flyselskab, der gør det. Til gengæld har det en stor signalværdi, og det kan have en afsmittende effekt på andre spillere på markedet«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden