Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Mathias Svold
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landbrug & Fødevarer: »Man kan jo ikke tvinge efterafgrøderne til at gro, hvis det regner hver dag«

Dansk landbrug har reduceret udledningen af kvælstof med 12 ud af de 1.451 tons, de var forpligtet til ved udgangen af 2018.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da landbrugspakken blev vedtaget i 2015, fik de danske landmænd lov til at udlede mere kvælstof, når de gødede markerne. Til gengæld skulle landmændene selv bidrage til at mindske den samlede kvælstofudledning.

Helt præcist skulle de ved udgangen af 2018 have reduceret udledningen med 1.451 tons kvælstof ved hjælp af bl.a. efterafgrøder og vådområder. Nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser dog, at landmændene kun har formået at mindske udledningen med 12 tons.

Det er mindre end 1 procent af målet.

»Det er jo ingenting. Jeg vidste godt, at landbruget var bagud med de kompenserende tiltag, men det her er jo helt vildt«, siger professor ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen til Berlingske.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er langtfra tilfreds med resultatet.

»Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet – og det var med en masse bandeord. Det er nok udtryk for den frustration og skuffelse, som jeg føler, i forhold til hvordan der er blevet leveret på de kollektive virkemidler«, siger ministeren til Berlingske.

Ifølge formanden for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, skyldes det ringe udfald en række faktorer, som er svære at modarbejde.

»I 2017 startede det med at regne i august, og høsten blev senere end planlagt. Det gjorde det svært at så efterafgrøderne og vintersæd, der skal samle kvælstoffet op. I år står efterafgrøderne allerede store og flotte og strutter af kvælstof. I februar sidste år var vi i tvivl om, om de overhovedet overlevede vinteren. Det er et dramatisk klimaudsving, der gør, at det er gået så anderledes, end vi havde regnet med«, siger Martin Merrild.

Skyldes det forsømmelse fra landmændenes side?

»Nej, det mener jeg ikke, for langt de fleste efterafgrøder blev sået. Men man kan jo ikke tvinge planterne til at gro, hvis det regner hver dag. Vi er i fuld gang med at få lavet nogle mere permanente løsninger, såsom at etablere vådområder, men det er rimelig kompliceret. Det kan godt være, det lyder som en masse undskyldninger, men det er faktisk nogle rigtig gode forklaringer på, hvorfor det ikke er gået, som politikerne havde forudsat, og som vi havde ønsket og håbet«.

Radikale Venstres miljøordfører, Ida Auken, mener, at landmænd nu skal gøde mindre. Er det ikke en logisk regulering?

»Det lyder som en fuldstændig tåbelig plan. Vi har et landbrug, der i den grad er økonomisk trængt oven på et tørkeår, og vi har netop set i tørkeåret, at det, at afgrøderne var blevet gødet optimalt, gjorde, at tørketabet ikke blev helt så alvorligt, som vi havde frygtet. At sulte vores afgrøder er absolut den dårligste løsning. Vi skal have etableret de vådområder, og så skal vi fortsat være gode til at bruge vores efterafgrøder«, siger Martin Merrild.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden