Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Revselsesretten gjorde, at forældre ikke kunne straffes for visse former for mild vold over for deres børn. Det kunne være en endefuld eller en lussing.
Foto: Thomas Larsen

Revselsesretten gjorde, at forældre ikke kunne straffes for visse former for mild vold over for deres børn. Det kunne være en endefuld eller en lussing.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børneopdragelse gennem tiderne: I 1997 blev det forbudt at slå egne børn

Et nyt lovforslag har til formål at forbyde psykisk vold. Få overblik over udvikling af vold mod børn her.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Psykisk vold skal være fortid, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der har fremsat et lovforslag, som skal komme psykisk vold mod blandt andre børn til livs.

Hvis forslaget vedtages, kan det eksempelvis blive strafbart at udsætte sine børn for hyppige og langvarige stuearrester, der kan være nedværdigende, forulempende og krænkende.

Få her overblik over, hvordan reglerne om fysisk og psykisk afstraffelse af børn har udviklet sig:

Da der blev indført undervisningspligt i Danmark i 1814, fik lærerne samtidig en instruks for, hvordan eleverne måtte tugtes i skolerne.

Lærere måtte slå børnene med et lille ris eller en såkaldt tamp, der var et kort reb, som senere blev erstattet af spanskrøret.

I 1900-tallet blev det også populært blandt lærere at uddele ørefigner, altså lussinger.

I 1952 blev det forbudt på københavnske skoler at straffe børn fysisk, selv om det skete under skarp protest fra Københavns Kommunelærerforening.

I 1967 skulle skoleledere og -lærere i resten af landet pakke spanskrørene væk og altså stoppe med at straffe børn fysisk.

Det skete med bekendtgørelse 276, populært kaldet spanskrørscirkulæret, der havde virkning fra 1. august samme år. I bekendtgørelsens paragraf 8 står der: 'Legemlig straf må ikke anvendes'.

Indtil 1997 var det en almindelig antagelse i befolkningen, at forældre stadig havde en vis ret til at revse, altså fysisk straffe, deres egne børn. Også selv om revselsesretten egentlig blev ophævet omkring et århundrede forinden.

Revselsesretten gjorde, at forældre ikke kunne straffes for visse former for mild vold over for deres børn. Det kunne være en endefuld eller en lussing.

13. juni 1997 blev revselsesretten endeligt afskaffet af Folketinget.

I den daværende forældremyndighedslovs § 2, stk. 2 stod der: 'Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling'.

Dermed blev også mild vold mod børn gjort strafbart i samme omfang, som hvis volden var begået mod en hvilken som helst anden person.

Interesseorganisationen Børns Vilkår siger lørdag, at den regelmæssigt modtager opkald fra børn, der 'udsættes for stuearrest på en måde, som de ikke forstår meningen med, og som er meget langvarig og invaliderende for dem'.

Børns Vilkår kalder lovforslaget et første skridt mod at få ophævet psykisk revselsesret.

Kilder: Berlingske, familieadvokaten.dk, folkeskolen.dk, Justitsministeriet.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden