EU kan bane vejen for fridage til omsorg

Pårørende risikerer at slide sig selv op. Et EU-direktiv med omsorgsdage er på vej, men det er længe at vente.

Danmark

Det er hårdt på samme tid at passe et job og pleje et familiemedlem med alvorlig sygdom.

Et nyt EU-direktiv, der skal give pårørende i medlemslandene ret til fem årlige omsorgsdage, skal gøre det nemmere at få tid til begge dele.

Ældre Sagen håber, at det kommer til at gælde alle pårørende, og at det bliver med fuld løn:

»Men som minimum en sats, der svarer til sygedagpenge. Det vigtigste er, at der bliver en eller anden form for økonomisk kompensation«, siger chefkonsulent og faglig koordinator Marie Lilja Jensen.

Hun peger på, at mange ældre og midaldrende har et udbredt ønske om omsorgsdage til at passe eksempelvis en ægtefælle eller syge forældre.

En befolkningsundersøgelse foretaget af KMD i 2018 viser, at flere end hver tredje af de adspurgte pårørende mellem 18 og 70 år, der er erhvervsaktive eller studerende, har brugt ferie eller fridage på at kunne hjælpe.

16 procent har meldt sig syge, fordi deres helbred blev påvirket af deres rolle som pårørende. 17 procent overvejer helt at forlade arbejdsmarkedet.

Danske Patienter, der repræsenterer patient- og pårørendeforeninger, har længe efterlyst omsorgsdage. Og derfor er direktør Morten Freil tilfreds med EU-aftalen.

Uklare betingelser

Han peger på, at det de seneste år er blevet mere krævende at være pårørende.

»Mere behandling rykkes ud i patientens eget hjem, og det er på mange måder en god udvikling. Men det betyder en øget belastning af de pårørende, og det tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til i dag«.

»Mange bliver fysisk syge eller rammes af stress. Derfor er det positivt, at der er et tiltag på vej«, siger Morten Freil.

Direktivet bygger på en aftale mellem Europa-Parlamentet og de 28 medlemslande.

Formelt skal aftalen godkendes i april, og derefter er det op til de enkelte lande at indføre ordningen.

Endnu er det uklart, under hvilke betingelser det sker i Danmark. Men sikkert er det, at det vil tage flere år - mindst to-tre, og det er for længe, mener Danske Patienter.

»EU må ikke blive en sovepude, og derfor opfordrer vi til, at regeringen nu går i gang med at sikre bedre vilkår for pårørende. Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen ligger der allerede«, siger Morten Freil.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce