Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

46 patienter har fået en forkert dosis af betablokkeren Metroprolol på grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen. Ingen af patienterne er døde eller kommet alvorligt til skade, men 'få patienter har fået forbigående gener'.
Foto: Jens Dresling

46 patienter har fået en forkert dosis af betablokkeren Metroprolol på grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen. Ingen af patienterne er døde eller kommet alvorligt til skade, men 'få patienter har fået forbigående gener'.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

46 fik forkert dosis hjertemedicin på grund af it-fejl

En fejl i Sundhedsplatformen betyder, at indlagte har fået forkert dosis. Ingen er kommet alvorligt til skade.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

46 patienter har fået en forkert dosis af betablokkeren Metroprolol på grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen, der bliver brugt på samtlige hospitaler på Sjælland.

Det fremgår af en orientering til politikerne i Region Hovedstaden, skriver DR P4 København, der har fået indsigt i orienteringen.

Betablokkeren Metroprolol bliver brugt til at nedsætte blodtrykket i forbindelse med hjerte- og kredsløbssygdomme.

Fejlen på it-systemet kom frem kort før jul. Regionen meddelte, at man havde opdaget en mere end to år gammel fejl, der opstod tilbage i Sundhedsplatformens spæde start på Herlev-Gentofte Hospital i maj og juni 2016.

Siden jul har hospitalerne gennemgået alle de 334 patienter, der kunne være ramt af fejlen. Og det viser sig, at 46 patienter har fået en forkert dosis af betablokkeren, mens de var indlagt på et af de to hospitaler.

Samtidig viser gennemgangen, at ingen af patienterne er døde eller kommet alvorligt til skade på grund af fejlen. Men 'få patienter har fået forbigående gener'. Det er ikke nærmere defineret, hvilke gener det drejer sig om.

Utryghed hos patienter og læge

En af Sundhedsplatformens største kritikere - overlæge på Herlev Hospital og medlem af Region Hovedstaden for Liberal Alliance Jacob Rosenberg - er lettet over, at ingen patienter er kommet alvorligt til skade.

Men han mener stadig, det er meget alvorligt, at 46 patienter har vist sig at have fået en forkert dosis medicin af betablokkere på grund af en it-fejl.

»I bund og grund giver det utryghed hos patienter, men også hos personalet. Tænk, at man ordinerer noget som læge, og så kan man ikke være sikker på, at det er det, som patienten har fået«, siger han til DR P4 København.

Fejlen er blot den seneste i en række fejl, der er blevet afsløret hen over efteråret og vinteren 2018. DR P4 København har blandt andet afdækket, hvordan Region Hovedstaden kendte til en alvorlig fejl i fire måneder, før den blev rettet.

De mange fejl har betydet, at personalet på hospitalerne i Region Hovedstaden og Sjælland har skullet ringe til patienter og samlet set gennemgå over 15.000 recepter og lægeordinationer, som kunne være fejlbehæftede.

I orienteringen gør regionen samtidig status over en anden fejl i Sundhedsplatformen, der blev meldt ud samtidig.

Her har man gennemgået 5500 recepter og lægeordinationer, hvor Sundhedsplatformen var mistænkt for at lave fejlbehæftede mærkater på pilleglas eller -æsker.

Ingen personer har fået alvorlige skader eller komplikationer på grund af den fejl, fremgår det af orienteringen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden