Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tusindvis af fjernvarmekunder får heftigt prissmæk

Mange tusinde danskere skal have tusindvis af kroner mere op af lommen til varme efter tilskuds bortfald.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

8694 kroner.

Så meget lyder den årlige ekstraregning på til de husstande, der får fjernvarme fra Toftlund fjernvarmeværk ved Toftlund i Sønderjylland.

Det viser en opgørelse over priser på fjernvarme, som Forsyningsstyrelsen har lavet.

Værket er bare ét af 173 fjernvarmeanlæg, der fra 1. januar 2019 ikke længere modtager tilskud fra staten kaldet grundbeløbet.

98 af de 173 værker har offentliggjort deres nye priser, og her er Toftlund Fjernvarme det selskab, der har hævet prisen mest. Men det er langtfra det eneste, der hæver priserne markant.

De resterende 75 værker vil først til sommer kunne ændre priserne.

Kunderne hos 77 af de 98 fjernvarmeværker, der har offentliggjort nye priser, får en større regning. Hos 29 af værkerne stiger prisen med mere end 3000 kroner om året for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter.

10 af de 98 selskaber har holdt prisen konstant, mens 11 værker har sænket priserne.

Hos Dansk Fjernvarme, interesseorganisation for danske fjernvarmeværker, er man bekymret over de store prisstigninger.

»Vi synes, politikerne lader landdistrikterne i stikken. Mens mange fjernvarmekunder i de større byer ser priserne falde, får mange kunder på landet nu stigende priser. Politikerne har vidst, at det her ville ske, men har intet gjort«, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Frygter det vil gå ud over små samfund

Hos Landdistrikternes Fællesråd frygter man, at de højere priser vil gå hårdt ud over de små samfund, hvor langt hovedparten af grundbeløbs-værkerne ligger.

»De her prisstigninger påvirker selvfølgelig bosætningen i en negativ retning, og det er dybt ærgerligt«.

»Der er i forvejen mange af de her områder, hvor udgifterne til varme er høje, og endnu højere udgifter kan sætte boligmarkedet i stå og stavnsbinde folk«, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

For de kunder, der modtager fjernvarme fra et af de 75 værker, der først til sommer fremlægger deres priser, ser det ifølge Dansk Fjernvarme ikke meget lysere ud.

»Vi forventer at se samme prisbillede hos de resterende værker. Derfor bør politikerne gøre det muligt for værkerne selv at vælge mellem brændselstyperne«.

»Og så mener vi, at de bør lave en overgangsordning, hvor afgiften på naturgas sænkes for at imødegå disse prisstigninger«, siger Kim Mortensen.

Ser man på priserne på samtlige fjernvarmeværker, er de i gennemsnit steget med 458 kroner årligt for et parcelhus på 130 kvadratmeter, fra december 2017 til januar 2019, oplyser Forsyningstilsynet.

Tilsynet oplyser endvidere, at varmeproduktionen fra de værker, der tidligere har modtaget grundbeløbet, svarer til 463.298 parcelhuse.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden