14. og 15. februar 2015 angreb Omar el-Hussein Krudttønden og senere den jødiske synagoge i København. Fire år senere er flere oplysninger, som var udeladt i Rigspolitiets evaluering af sagen, dukket op.
Foto: Jens Dresling

14. og 15. februar 2015 angreb Omar el-Hussein Krudttønden og senere den jødiske synagoge i København. Fire år senere er flere oplysninger, som var udeladt i Rigspolitiets evaluering af sagen, dukket op.

Danmark

Politiker efter nye oplysninger om Krudttønden-angreb: »Det er ret tankevækkende, at der er foregået mere, end hvad offentligheden ved«

En aktuel bog om terrorangrebene på Krudttønden og synagogen i København afslører, at gerningsmanden var på en såkaldt ’bekymringsliste’ forud for angrebet. En oplysning, som først nu når ud til offentligheden. Det får retsordførere til at kritisere Rigspolitiet for at udelade detaljer i sin evaluering af terrorangrebet.

Danmark

Omar el-Hussein, gerningsmanden bag terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i København, stod som nummer 20 på en såkaldt ’bekymringsliste’, som PET to måneder inden angrebet havde delt med de sjællandske politikredse. I december 2014 indkaldte PET nemlig de sjællandske politikredse til et seminar om truslen fra det militante islamistiske miljø. På mødet blev der delt en liste med navne på omkring 50 personer, som var ’mulige Syrien-relevante’.

I dag udkommer bogen ’Terroristen fra Nørrebro’, som Politiken i går bragte et uddrag fra. Heri beskrives den hemmeligstemplede liste for første gang for offentligheden.

Bogen er skrevet af tre journalister fra DR, som i forbindelse med deres arbejde med sagen tidligere har afsløret flere detaljer. Nemlig at Omar el-Hussein kort tid inden terrorangrebet forsøgte at leje en lejlighed over for Krudttønden via boligportalen Airbnb.

Et år efter terrorangrebet kom det også frem, at Omar el-Hussein bar en koran i lommen, da han efter angrebet blev skudt af politiet.

Fælles for de tre ovenstående oplysninger er, at ingen af dem var nævnt i den evaluering af forløbet, som Rigspolitiet offentliggjorde nogle måneder efter angrebet.

Danskerne har krav på indsigt

Flere retsordførere retter nu kritik mod Rigspolitiet for de udeladte oplysninger i evalueringen.

Peter Kofod (DF) finder sagen problematisk og påpeger, at oplysningerne både er vigtige for politiets arbejde med at forebygge lignende trusler, men lægger også vægt på vigtigheden af, at myndighederne ikke udelader oplysninger for offentligheden.

»Det er vigtigt, at danskerne har indsigt i en så stor sag, som kostede andre mennesker livet. Sådan er det at være borger i et demokrati – så skal man have en indsigt i, hvad der foregår i samfundet. Det er ret tankevækkende, at der er foregået mere, end hvad offentligheden ved«.

De manglende oplysninger i evalueringen overrasker og bekymrer de konservatives retsordfører, Naser Khader. Han savner svar på, hvorfor oplysningerne ikke var en del af rapporten.

»Alle sten skal vendes, så man lærer af de fejl, der bliver begået. Det er simpelthen ikke godt nok, at journalister skal gøre opmærksom på det med et undersøgende baggrundstjek bagefter«.

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere på sagen og henviser til PET. PET har ikke svaret på Politikens henvendelse.

Det må ikke ske igen

Socialdemokratiets Trine Bramsen er enig i, at det ikke var godt nok, at rapporten manglede oplysninger, men vil ikke hænge sig i detaljerne.

»Sket er desværre sket. For mig er det vigtigere, at man fokuserer på, at det ikke kommer til at ske igen, end at alle detaljer skal være udpenslet«.

Både Peter Kofod og Naser Khader har tænkt sig at gå videre med sagen og forhåbentlig få en afklaring på, hvorfor nogle forhold ikke var nævnt i Rigspolitiets rapport, og sørge for, at det ikke sker igen. Peter Kofod vil vende sagen med justitsministeren, mens Naser Khader vil tage sagen op på det kommende møde i justitsministeriet.

»Hvis der er en faglig god grund til, at politiet valgte at undlade de her oplysninger, synes jeg, de skal fortælle det. Men jeg kan ikke umiddelbart komme på noget, hvor jeg tænker, at det ville være en god grund«, siger Peter Kofod (DF).

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce