Hotelbrand i centrum af New Delhi koster 17 personer livet

En kvinde og et barn er blandt de dræbte, efter at en brand brød ud på et hotel i den indiske storby tirsdag.

Danmark

17 personer har mistet livet i forbindelse med en hotelbrand i det centrale New Delhi.

Det oplyser brandmyndighederne i den indiske storby ifølge nyhedsbureauet AFP.

Branden på Arpit Palace Hotel brød ud tidligt tirsdag morgen. En stor del af hotellet var reserveret af bryllupsgæster, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de dræbte er en kvinde og et barn, der forsøgte at undslippe branden ved at hoppe ud af et vindue.

Det skriver det indiske medie Indian Express ifølge Reuters.

»Vi har af sundhedsmyndighederne fået bekræftet, at dødstallet nu er 17, inklusive et barn«, siger Sunil Choudhary, talsmand for brandvæsenet, ifølge AFP.

En anden talsmand for brandvæsnet oplyser, at 35 personer er reddet ud af bygningen i live.

Hotellet ligger centralt i New Delhis Karol Bagh-distrikt.

Brand under kontrol

De fleste af gæsterne på hotellet sov, da branden brød ud. Myndighederne formoder, at det var en kortslutning i hotellets elinstallation, der udløste branden. Det er dog endnu ikke bekræftet.

Videooptagelser fra stedet viser tyk røg og flammer, der står op langs den fire etager høje bygning.

Branden er tirsdag morgen under kontrol, efter at flere end 25 brandslukningskøretøjer var blevet tilkaldt.

Brandkatastrofer, der koster mange menneskeliv, er ikke noget sjældent fænomen i Indien.

I december mistede otte mennesker således livet, da der opstod brand på et hospital i Mumbai.

Ligeledes i Mumbai blev 14 personer dræbt under en kraftig brand på en restaurant i 2017.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce