Gladsaxe Kommune vil sætte alle kræfter ind for at rette op på de mange datalæk. Men der kan opstå flere, erkender kommunaldirektøren.
Foto: Peter Hove Olesen

Gladsaxe Kommune vil sætte alle kræfter ind for at rette op på de mange datalæk. Men der kan opstå flere, erkender kommunaldirektøren.

Danmark

Gladsaxes kommunaldirektør efter nyt læk: »Der kommer formodentlig mere«

Tre datalæk på kort tid har rystet Gladsaxe Kommune, men der kan være flere læk på vej, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen, som lover fuld åbenhed om processen fremadrettet.

Danmark

Tre alvorlige datalæk på kort tid har skabt forargelse i Gladsaxe Kommune og sendt chokbølger langt ind i byrådet, hvor flere af politikerne selv har fået lækket deres fortrolige personoplysninger.

Mandag fik yderligere 82 borgere besked om, at deres navne, personnumre og adresser har ligget frit tilgængeligt i fire måneder på kommunens hjemmeside.

Gladsaxes kommunaldirektør, Bo Rasmussen, ærgrer sig over endnu en dårlig sag for kommunen. I den konkrete sag var det et system fra en it-leverandør, som viste sig at være usikkert. Og det er næppe sidste gang, det sker.

»Grunden til, at vi opdagede denne fejl, er, at vi er gået i gang med en kæmpe oprydning af vores systemer. Jeg ved ikke, hvad der kommer frem. Men der kommer formodentlig mere. Vi er gået i gang med at feje fra kælder til kvist med den store kost, og vi kigger alle vores registre og hjemmesiden igennem. Det vigtigste for os nu er, at vi er åbne over for de fejl, der har været, og at vi retter op«, siger Bo Rasmussen.

Oven på kommunens læk har flere borgere givet udtryk for, at deres tillid til embedsværket er dalende. Bo Rasmussen forstår godt, hvis de berørte føler sig krænkede.

»Vi sætter alle kræfter ind på at rette op. Blandt andet har vi hyret konsulenthuset Price Waterhouse Coopers til at lave en gennemgribende analyse af vores it-systemer og håndtering af borgernes oplysninger«, siger kommunaldirektøren.

»Det er en proces, der kan koste os flere knubs, hvis der dukker mere op. Men det er vigtigt for os at fastholde, at vi er en organisation, som tør stille os frem og sige, der er sket fejl, så vi kan lære af de fejl. Det lyder måske banalt, men det værste, der kan ske for mig, er, hvis organisationen bliver bange for at melde fejl ind. For så kommer der et usundt klima i kommunen, og det må vi gøre alt for at undgå«, siger han.

Åbenheden om at begå fejl kommer efter, at forvaltningen i Gladsaxe sidste år undlod at orientere byrådet og de berørte borgere om et datalæk i juli. Først da Politiken på baggrund af en aktindsigt gik ind i sagen, valgte forvaltningen at orientere parterne.

Manglende overblik

For nylig fremlagde Datatilsynet statistik over alle anmeldte brud på datasikkerheden i 2018, siden det 25. maj blev lovpligtigt for alle at indrapportere. Og af de i alt 2.780 indrapporterede datasikkerhedsbrud tegner landets kommuner sig for 705, svarende til 25 procent.

Det svarer til, at der i perioden hver eneste dag er sket godt tre kommunale datalæk.

En af borgerne, som er berørt af det seneste læk i Gladsaxe Kommune, er Venstres byrådspolitiker og gruppeformand i Gladsaxe, Pia Skou.

Hun kalder kommunens håndtering af sagen »amatøragtig« og kritiserer blandt andet det orienteringsbrev, som hun modtog, for at være mangelfuldt.

Kommunen skriver blandt andet, at kun »meget få besøgende« har tilgået den del af hjemmesiden, hvor hendes CPR-nummer, adresse og navn har ligget. Det er alt for uklart, siger Pia Skou:

»De skriver, det er ikke så mange, men jeg vil simpelthen vide, præcis hvor mange der har besøgt det arkiv. En person med ondsindede hensigter er jo nok til, at mine oplysninger kan misbruges. Generelt synes jeg, orienteringsbrevet er mangelfuldt, og det frustrerer mig. Det må kommunen rette op på«, siger byrådspolitikeren.

Kommunaldirektør Bo Rasmussen er enig i, at brevet er for uklart. Han ville også godt vide, hvor mange personer, der præcist har tilgået de lækkede oplysninger.

»Vi har spurgt leverandøren af it-systemet, men de kan ikke svare på det. Jeg kan godt forstå, Pia Skou synes, det er problematisk. Det synes vi også. Men leverandøren kan ikke oplyse det, og vi kan heller ikke. Nu arbejder vi med at finde ud af, hvad der kan gøres for at få et præcist overblik«, siger Bo Rasmussen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce