Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvem føler sig mest nedslidt? Her er tabere og vindere – når de selv skal sige det

I en ny stor undersøgelse kortlægger Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvilke faggrupper der har høje og lave tanker om deres fysiske og psykiske helbredstilstand.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis det står til Mette Frederiksen (S), må det kommende folketingsvalg meget gerne handle om køkkenassistenter som May-Britt, social- og sundhedshjælpere som Lisbeth, murere som Christian og lufthavnsarbejdere som Finn. Kort sagt om almindelige lønmodtagere, der har knoklet i årtier ude på arbejdspladserne.

»Jeg har skrællet gulerødder og stegt frikadeller i storkøkken siden 1979. Det kan mærkes i arme, ben og ryg«, siger køkkenassistenten May-Britt i Socialdemokratiets nye pjece om en tidlig folkepension med de fire arbejdere på forsiden og overskriften »de mest nedslidte fortjener også en værdig pension«.

Men hvornår er man nedslidt, og hvad vil det i virkeligheden sige? Faktisk er det slet ikke så enkelt at gøre op, for ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er nedslidning et forholdsvis diffust begreb uden klar definition og nærmest umuligt at opstille objektive kriterier for.

Verden og teknologien især har udviklet sig, siden ’Jens Vejmand’ i sangen fra begyndelsen af sidste århundrede fik et frønnet bræt på kirkegården som tak for sin indsats som stenhugger. Tag nutidens skraldemand, der triller afsted med affaldscontainere på hjul. I dag omfatter nedslidning fysiske såvel som psykiske forhold, hvor lønmodtagerens selvopfattelse spiller ind.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav forleden sin årlige undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Her er over 50.000 lønmodtagere mellem 18 og 69 år blevet spurgt om alt fra mobning over stress til seksuel chikane og deres egen vurdering af fysisk og psykisk arbejdsevne, der kan få dem til at føle sig pressede og i sidste ende forlade arbejdsmarkedet før tid.

»Undersøgelsen er en del af den nationale overvågning af arbejdsmiljøet. Vi har ikke gravet os ned i materialet endnu og undersøgt forandringerne i de enkelte brancher og aldersgrupper. Men vi tager højde for så mange forhold, som det er muligt i overordnede tendenser«, siger Peter Linde, forsknings- og analysechef i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Til de positive historier i den hurtige overflyvning hører, at færre i dag oplever stress, end da undersøgelsen første gang blev gennemført i 2012. Det samme gælder graden af fysisk hårdt arbejde og tunge løft, hvor der også kan konstateres en udvikling til det bedre. Der er også færre, der bliver mobbet på jobbet, selv om niveauet stadig ligger højt.

Til gengæld oplever betydeligt flere ansatte, at de bliver udsat for seksuel chikane, ligesom flere klager over søvnproblemer og depressive symptomer end i 2012. Lønmodtagerne vurderer samtidig deres fysiske og psykiske helbred og arbejdsevne til at være en smule ringere.

Endelig ligger engagementet i arbejdet på samme høje niveau som tidligere, mens der også har været en stabil udvikling i antallet, der oplever vold og trusler på arbejdspladsen. Det ligger fortsat på et forholdsvis lavt niveau, konkluderer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der også har taget temperaturen på, hvordan de enkelte faggrupper har det med at gå på arbejde.

Mening med arbejdet

Hvis man går efter at få de mest inspirerende opgaver og den største karrieremæssige selvtillid og arbejdsglæde, kan det anbefales at blive leder, læge, tandlæge, dyrlæge, farmaceut, universitetsforsker og dagplejer. Disse faggrupper er med til at trække niveauet op, når det drejer sig om engagement.

Anderledes sløjt står det til med bude og kurerer, lager-og transportarbejdere, håndværkere og ansatte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, der har den laveste arbejdsglæde og selvtillid, når forskningsinstituttet stiller dem de samme spørgsmål på en skala fra 1-5.

Man kan dog ikke uden videre gå ud fra, at åndens arbejde er mere tilfredsstillende end håndens. Når faggrupperne bliver spurgt til, om de har nogle klart definerede arbejdsopgaver, scorer frisører og kosmetologer, dagplejere, chauffører, slagtere, bagere og fiskehandlere højest. I bunden ligger militærpersonale, samfundsvidenskabelige akademikere, journalister, jurister og psykologer.

Går man efter at få et kollegialt klap på skulderen, skal man uddanne sig til butikssælger, elektriker, frisør eller kok, mens montører, psykologer, tekniske tegnere, bude og nydelsesmiddelmedarbejdere oplever den mindste grad af kollegial anerkendelse.

Det er svært for lærere, læger og socialrådgivere at adskille arbejde og privatliv, hvorimod jord- og betonarbejdere, frisører og kasseassistenter er bedst til at holde fri, når de har fri. Hvis målet er mindst mulig bekymring for at blive arbejdsløs, skal man søge ind i forsvaret eller blive politi- og fængselsbetjent, læge, tandlæge, dyrlæge, farmaceut eller sygeplejerske. Mindst sikre i stillingerne føler blandt andre bude og rengøringsassistenter sig.

Vold og sexchikane

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har også spurgt de forskellige faggrupper, hvem der inden for de seneste 12 måneder har været udsat for vold eller trusler. Siden 2012 har tallet ligget nogenlunde stabilt, og sidste år blev næsten 6 procent af lønmodtagerne overfaldet, mens godt 8 procent oplevede trusler om vold.

Episoderne gik i særlig høj grad ud over portører, pædagoger, social- og sundhedsassistenter foruden politi- og fængselsbetjente. Vold er mindst forekommende blandt it-konsulenter, tømrere, snedkere og elektrikere og naturvidenskabelige akademikere og teknikere.

Der er de seneste par år sket et bemærkelsesværdigt fald i mobning, som små 11 procent har været offer for og næsten en fjerdedel har overværet ude på arbejdspladserne. Det går mest ud over jord- og betonarbejdere, montører og bude, mens faggrupper som journalister, revisorer og naturvidenskabelige akademikere kun sjældent lægger ryg til mobning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undersøgelsen har sværere ved at finde en præcis definition på seksuel chikane, fordi »opfattelsen kan være forskellig fra person til person og fra arbejdsplads til arbejdsplads«. Men inden for de seneste år svarer under 4 procent af lønmodtagerne, at de har været udsat for en »uønsket og ubehagelig« seksuel handling på arbejdspladsen.

Især har det ramt sygeplejersker, sosu-assistenter, kokke og tjenere. Til gengæld forekommer sexchikane sjældent blandt it-konsulenter, ledere, smede, ingeniører og arkitekter.

Hvordan har helbredet det?

Socialdemokratiet forslag til en ny ret til tidlig folkepension omtaler mest de faggrupper, der er fysiske nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet. Efter planen skal der afsættes 3 milliarder kroner om året til formålet.

Inden for de seneste par år er der dog sket et markant fald i antallet af lønmodtagere, der anser deres job for at være fysisk hårdt. På en skala fra 1 til 10 lå gennemsnittet sidste år på 3,3 blandt alle fag, med tømrere, snedkere, murere, blikkenslagere, malere, kokke og tjenere som dem, der har det mest fysisk krævende arbejde. I den modsatte ende ligger bogholdere, it-konsulenter og jurister.

Når det gælder ugentlige smerter, der har begrænset arbejdsevnen de seneste tre måneder, kommer jord- og betonarbejdere, tømrere og snedkere og andre med hårdt manuelt arbejde ind på de første pladser. Revisorer, journalister og akademikere rapporterer kun sjældent om fysiske skavanker.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har også spurgte lønmodtagerne, hvordan de selv synes, at deres helbred har det. I 2014 havde flere høje tanker om deres fysiske almentilstand, og også her er der stor forskel mellem de bedste og dårligste grupper.

Læger diagnosticerer sig selv til at ligge i toppen sammen med jurister, revisorer, rådgivere, farmaceuter og naturvidenskabelige akademikere, mens rengøringsassistenter, jord- og betonarbejdere, montører og bus- og taxachauffører går rundt med det dårligt selvvurderede helbred.

Og det mentale helbred?

Det mentale helbred har ligget på samme niveau de seneste par år, og udviklingen i lønmodtagernes psykiske velbefindende er afgørende for langtidssygefravær, arbejdsophør og førtidspension, fastslår arbejdsmiljøundersøgelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De laveste tanker om deres mentale sundhed har køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter, bude og kurerer, der inden for de seneste fire uger har følt sig nervøse, trist til mode og nedslidt. I den modsatte ende finder vi ledere, dagplejere, tømrere og revisorer, der har følt sig veloplagte og fulde af liv og energi.

Men hvor stor en sandhedsværdi har en undersøgelse af lønmodtagernes egen oplevelse af fysisk og psykisk nedslidning på grund af flere forskellige faktorer? Peter Linde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sammenligner det med et lægebesøg, hvor patientens udsagn om sine symptomer også tæller med og bliver brugt til at stille diagnosen.

»Hvis folk har ondt i maven eller føler sig stressede, henvender de sig til lægen. Det er patientens umiddelbare vurdering. Om problemerne skyldes kaffe eller tarmsystemet, må nærmere undersøgelser vise. Langt hovedparten af alle svar i samfundet er selvrapporterede. Vi stiller både umiddelbare og uddybende spørgsmål om arbejdsmiljøet«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden