Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Falck-sagen burde få alle danske bestyrelse til at overveje, hvordan de undgår at stå i en lignende situation i fremtiden, mener flere eksperte

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Falck-sag vil forandre landets bestyrelser

Bestyrelser skal gøre det til praksis at undersøge egne rækker. Det mener eksperter, efter det er kommet frem, at Falcks ledelse fik gentagne advarsler om ulden intern adfærd.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Falcks direktion og bestyrelse blev konfronteret med mistanken om, at virksomheden brugte ufine metoder for at sikre, at reddere ikke skiftede til konkurrenten Bios, men undersøgte ikke anklagerne nærmere.

Det er bare ét eksempel på, hvordan bestyrelser har lukket øjnene for blinkende advarselslamper, og det tvinger de danske bestyrelser til at kigge deres arbejdsgange efter i sømmene, mener eksperter i ledelse og bestyrelsesansvar.

»Danske bestyrelser er nødt til fremadrettet at vænne sig til, at man skal til at undersøge flere ting, og at en bestyrelsesformand en gang imellem er nødt til at sige, at når der kommer sådan noget af den her karakter, så er jeg nødt til at undersøge det, selvom jeg stoler på min direktør«, siger Anders Drejer, professor på Institut for Økonomi & Ledelse på Aalborg Universitet.

Man kan simpelthen ikke ende i en sådan situation, som Peter Schütze (Falcks bestyrelsesformand, red.) har været i

»Man kan simpelthen ikke ende i en sådan situation, som Peter Schütze (Falcks bestyrelsesformand, red.) har været i, og det gør, at arbejdsgangene vil blive mere besværlige, og der skal ansættes flere bureaukrater til at kontrollere hinanden, men den her sag viser bare, at det er nødvendigt«, siger Anders Drejer.

Winni Johansen, professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, har forsket i krisekommunikation og ledelse i mange år og oplever, hvordan danske virksomheder ofte står klar med en drejebog for, hvordan de skal reagere i tilfælde af udefrakommende kriser og ulykker, men når det kommer til at granske egne direktører og medarbejdere, står de fuldstændig på bar bund.

De aner ofte ikke, hvad de skal gøre, hvis de oplever dårlig eller uetisk ledelse og opførsel på ledelsesniveau

»De aner ofte ikke, hvad de skal gøre, hvis de oplever dårlig eller uetisk ledelse og opførsel på ledelsesniveau. Men det bliver de nødt til at få sat på dagsordenen fremadrettet, for sådan en sag som Falcks går ud over både virksomheden og bestyrelsens omdømme, og en bestyrelse er jo netop sat i verden for at sikre, at det ikke sker«, siger Winni Johansen.

Brev fra regionen

Opfordringen til selvransagelse kommer, efter at dokumenter fra Region Syddanmark, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, viser, hvordan Falcks ledelse i sommeren 2015 modtog flere advarsler fra regionen om, at Falck blandt andet lagde pres på reddere for ikke at skifte til Bios.

Korrespondancen kulminerede i juli 2015, hvor regionen sendte et skarpt formuleret brev til ledelsen og bestyrelsen, hvor de blandt andet bad dem redegøre for, hvor mange af redderne fra Region Syddanmark de havde opsagt, og hvor mange reddere de reelt havde brug for for at opretholde driften i andre regioner. Samt en redegørelse for, hvordan de havde sikret en så gnidningsfri overdragelse til Bios som muligt. Mens regionen samtidig gjorde det klart, at de havde i sinde at holde Falck erstatningsansvarlige, hvis de ikke levede op til forpligtelsen i kontrakten om loyalt at medvirke til overdragelse af ambulancedriften til en ny operatør.

Bestyrelsen forklarer i dag, at de konfronterede Allan Søgaard med regionens anklager, og at Søgaard afviste alle beskyldninger.

»Det gjorde indtryk at få sådan et brev, og man havde også igennem længere tid en dialog med den daglige ledelse og blev betrygget i, at det hele beroede på en misforståelse. I dag kan man ærgre sig over, at man ikke reagerede anderledes, men det var ud fra den viden, man havde på det tidspunkt«, siger Kaspar Bach Habersaat, der er kommunikationsdirektør i Falck.

Allan Søgaard Larsen blev fyret i december 2016.

Annonce

Sagen har allerede fået virksomheden til at foretage ændringer i sin bestyrelse, som eksperterne efterspørger. Bestyrelsens krav til den ny ledelse er at rydde op og skabe transparens i virksomhedens finanser og drift, og i december 2017 ansatte de en såkaldt ’compliance-ansvarlig’, som har til opgave at undersøge forskellige interne sager af whistleblower-karakter.

»Som bestyrelse har man mulighed for at bede ham undersøge noget, men udgangspunktet må altid være, at man bliver nødt til at have tillid til ledelsen. Men i de yderste tilfælde kan man sætte ham i gang, men det er ikke noget, man skal gøre, hver gang der opstår en mistanke«, siger Kaspar Bach Habersaat.

Eksperterne er enige i, at bestyrelsen burde have handlet anderledes, men giver alle udtryk for, at bestyrelsens reaktion var forståelig.

»Det er så svært at sige, hvordan man skal håndtere den slags advarsler. Vi har en direktør, som virksomheden selv har ansat og stoler på, skal man så undersøge ham? Det er virkelig svært at tage den beslutning. Men det er det, der skal gøres nemmere i fremtiden«, siger Anders Drejer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden