Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fynsk betjent på ø-ferie får kritik af Østre Landsret

Både dommer og anklager har givet betjent for lang snor i straffesag i Svendborg. Afbud skyldtes ophold på Ærø

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En politiassistents ferie på Ærø førte forleden til, at Retten i Svendborg fandt det på sin plads at aflyse et retsmøde i en straffesag, som ellers skal behandles særligt hurtigt.

Nu har Østre Landsret givet dumpekarakter til den fynske betjents undskyldning.

Han havde ikke såkaldt lovligt forfald, og retten burde ikke have aflyst retsmødet, har landsretten fastslået, oplyser advokat Ulrik Sjølin.

Han er forsvarer for en mand, der i sagen er tiltalt for vold og trusler mod politifolk. Den type hører til i gruppen af såkaldte vvv-sager (sager vedrørende vold, voldtægt og våben), som skal prioriteres højt.

Torsdag formiddag havde byretten planlagt at afgøre sagen. Tre politiassistenter skulle afhøres som vidner, men den ene meldte altså afbud til retsmødet i Svendborg. Han var bortrejst til Ærø, lød det. Turen til Svendborg tager med færgen en time og 15 minutter.

Advokat undrer sig over forløb

Advokat Ulrik Sjølin siger, at han undrer sig over forløbet.

»Det er krænkende for den almindelige retsopfattelse, at en vvv-sag udsættes med denne begrundelse«.

Betjenten burde ikke have meldt afbud. Anklageren burde have stået fast over for betjenten, og retten burde ikke have accepteret den tynde undskyldning, konkluderer advokaten på baggrund af landsrettens kendelse.

»Jeg mener, at sagen viser, at det er oppe over med at få en adskillelse af anklagemyndigheden og politiet - i hvert fald på Fyn«, siger Ulrik Sjølin.

Også tidligere har der været problemer. I september, da sagen oprindeligt var for i retten, viste det sig, at i hvert fald én og muligvis to af politifolkene på forhånd havde læst de forklaringer, som de oprindeligt afgav.

At gengive, hvad man husker

Dette er i strid med en instruks fra Rigsadvokaten. Ingen vidner - og heller ikke politifolk - må forberede sig ved at læse afhøringsrapporter, hedder det.

Baggrunden for reglen er, at vidner i retten skal forklare, hvad de kan huske - og ikke blot gengive, hvad der står i politiet oprindelige rapport.

Imidlertid var hverken betjentene eller anklageren åbenbart bekendt med reglen, viste det sig.

Politidirektør Arne Gram udtrykte beklagelse, og i en mail fik samtlige politifolk og anklagere i Fyns Politi genopfrisket kendskab til Rigsadvokatens instruks.

I øvrigt er der endnu ikke fastsat en ny dato i rettens kalender.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden