Denne formodede IS-kriger blev  sidst i januar blev anholdt af De Syriske Demokratiske Styrker i en østlig syrisk provins og kørt til afhøring på ladet af en lastbil.
Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Denne formodede IS-kriger blev sidst i januar blev anholdt af De Syriske Demokratiske Styrker i en østlig syrisk provins og kørt til afhøring på ladet af en lastbil.

Danmark

Juraeksperter: Danmark skal retsforfølge fremmedkrigere

Danske myndigheder må begynde at finde ud af, om der er tilstrækkelige beviser til at rejse sag mod danske fremmedkrigere, siger juraprofessor.

Danmark

Den 24-årige tyrkiskdansker og fremmedkriger SK er på fri fod i Tyrkiet efter at have været fængslet i landet i en periode. Han ønsker at rejse til Danmark og lade sig retsforfølge.

30-årige JA er dansk statsborger og opholder sig i Syrien, hvorfra han ikke kan slippe ud, fordi de tyrkiske myndigheder afviser ham ved grænsen. Han er uden et dansk pas.

Mændene har været fremmedkrigere i Syrien. Danmark har udstedt en international arrestordre på begge grundet mistanke om terrorrelaterede forbrydelser. Mændene ønsker ifølge advokat Mette Grith Stage, som repræsenterer dem, at få gjort op med deres sager her i landet, også selv om 24-årige SK risikerer udvisning.

Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

Henter…

30-årige JA kan imidlertid ikke få udstedt et dansk pas, forklarer Mette Grith Stage.

»Det er afvist af Vestegnens Politi, så nu har jeg klaget til Rigspolitiet«, siger hun.

Men en dansk statsborger har ifølge folkeretten, som handler om en stats rettigheder og pligter, altid ret til at vende tilbage til sit hjemland, fastslår Frederik Harhoff, professor i folkeret ved Syddansk Universitet.

»Man kan ikke udelukke egne statsborgere fra at vende tilbage til eget territorium. Og hvis en dansk statsborger står og banker på ved Kruså, har vi bare at lukke døren op. Det følger af folkerettens almindelige regler«, siger han.

De seneste dage har har flere politiske partier meldt klart ud, at personer, som har været i Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, ikke skal kunne vende tilbage til Danmark. Politikerne har peget på andre løsninger, som eksempelvis i England, hvor en kvindelig syriensfarer er frataget sig statsborgerskab.

Det kan næppe ske i Danmark, påpeger Frederik Harhoff.

»Man må ikke fratage en person dennes statsborgerskab, hvis vedkommende kun har sit danske statsborgerskab. Så bliver vedkommende statsløs, og det er i strid med statsløsekonventionen fra 1961, som Danmark har ratificeret og dermed er forpligtet af«, siger han.

Nogle fremmedkrigere har dobbelt statsborgerskab. Det åbner mulighed for, at Danmark kan fratage dem det danske statsborgerskab, idet de så ikke bliver statsløse. Det kan dog kun ske under særlige betingelser.

»Uden en dansk lovændring kan vi ikke fratage nogen deres statsborgerskab, uden at de fysisk er til stede her i landet. Fratagelse af statsborgerskab kan kun ske som følge af en strafbar handling. Det vil sige, at personen skal dømmes ved en dansk ret for en handling, som har en vis alvorlighed og med en straframme på op til flere år«, siger professoren.

Man må finde et bevisgrundlag

Ifølge Frederik Harhoff er det en folkeretlig regel, at det såkaldte gerningsland, i dette tilfælde Syrien, har førsteretten og pligten til at retsforfølge dem, som begår strafbare handlinger på deres territorium. Er Syrien ikke i stand til det, vil Danmark som statsborgerland være forpligtet til at retsforfølge dem, som er mistænkt for de alvorlige internationale forbrydelser

»Dem vil vi ikke kunne nægte at tage imod«, siger han.

Frederik Harhoff mener, at den rette fremgangsmåde nu er, at danske myndigheder begynder at finde ud af, om der er tilstrækkelige beviser til at rejse en sag mod danske fremmedkrigere.

»Vi må finde ud af, om der er et bevisgrundlag, som de kan dømmes på. En sag kræver beviser. Hvis der er en sag, har vi pligt til at sikre, at de bliver retsforfulgt dernede eller her. Hvis der ikke er tilstrækkelige beviser, er der ikke grundlag for at gennemføre en sag i Danmark, og i så fald er der ikke pligt til at hjemtage dem«.

Fremmedkrigerne har formentlig overtrådt dansk lovgivning alene ved at rejse ud til Syrien, og det kan de straffes for.

»Men det vil være mere strafbart, hvis man kan finde ud af, at de rent faktisk har begået terrorhandlinger dernede. Bevisproblemerne er enorme, men mit svar er, at man i det mindste må prøve at finde beviser. Man kan ikke bare sige: Nej, det vil vi ikke. Vi har en forpligtelse, fordi de er danske statsborgere, og fordi vi efter de internationale terrorkonventioner har påtaget os en forpligtelse til at bekæmpe international terrorisme, herunder også i Syrien. Så der er ingen vej udenom«, siger professoren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frederik Harhoff mener, at en regional krigsforbryderdomstol på syrisk jord næppe vil kunne blive en realitet af politiske grunde.

Strafferetsprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet påpeger, at Danmark grundlæggende har en forpligtelse over for det internationale samfund og de berørte lande til at bidrage med løsninger af problemet.

»Ingen af de allerede hjemvendte er dømt for drab, voldtægt eller alvorlige forbrydelser i den kategori. De er dømt for at have tilsluttet sig en terrororganisation og for at have modtaget våbentræning. Men ikke for direkte aktiv deltagelse i terror- eller krigshandlinger. Det er de typisk idømt 4 års fængsel for«, siger han.

Enkelte er fradømt statsborgerskabet, men ikke alle.

»Det må vel formodes, at der er stor variation i de tilbageværendes andel i ugerningerne. Og der er ingen grund til at tro, at de alle er så radikaliserede og farlige for det danske samfund, at de er uden for rækkevidde«, siger Jørn Vestergaard.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce




Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden