Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Özlem Cekic vil afskaffe jomfrumyten. Hun mener, at der brug for lægerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Özlem Cekic: »Hvis man skal gøre op med jomfrumyten, skal danske gynækologer og læger lade være med at tage imod blodpenge«

Regeringen vil forbyde konstruktion af kunstige kønskranse. Özlem Cekic vil have politikerne til at åbne øjnene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis det står til regeringen, skal det fremover koste læger, gynækologer og andre fagpersoner 10.000 kroner i bøde at konstruere kunstige kønskranse på kvinder. Et forbud, som debattør og forhenværende folketingsmedlem Özlem Cekic principielt set går ind for, så længe det suppleres med en oplysningskampagne og andre initiativer rettet mod relevante faggrupper. Hun mener, at debatten om jomfrumyten mangler nuancer, hvad angår kvindernes bevæggrunde for at få foretaget indgrebet.

Indgrebet går op i røg, fordi den såkaldte jomfruhinde ikke eksisterer. Det er en myte ifølge Özlem Cekic, som nogle danske læger og gynækologer fastholder ved at udføre indgrebet.

»Når Det Etiske Råd og andre instanser går ud og siger, at hvis vi forbyder konstruktionen af kunstige hymen, og at kvindernes liv af den grund vil komme i fare, overses en vigtig ting i debatten: Det er ikke alle kvinder, som bløder, første gang de har sex«, fortæller hun.

Det Etiske Råd og Lægeforeningen stemplede ind i debatten omkring forbuddet for et par uger siden. Her anførte begge over for Politiken, at et eventuelt forbud vil kunne medføre, at flere af de kvinder, som efterspørger indgrebet, bliver udstødt fra deres familier – og i værste fald bliver slået ihjel. Risici, der er affødt af, at kvinder i visse miljøer skal kunne bevise deres uskyld ved at bløde, efter den første gang de har haft sex.

Regeringens lovforslag mødte bred opbakning i Folketinget den 8. februar, da det blev førstebehandlet.

Afviser du, at der er kvinder, som risikerer at blive udstødt og i værste fald slået ihjel, såfremt forbuddet træder i kraft?

»Nej, det kan jeg ikke – ligesom dem, der er imod et forbud, heller ikke kan afvise, at kvinder kan miste livet eller blive udsat for social kontrol, hvis der ikke kommer et forbud. Problemet er, at indgrebet hjælper få, men skader mange. Hvis status quo hjalp, hvorfor er der så kvinder, som går under jorden? Hvorfor er der kvinder, som er nødt til at skifte identitet på grund af social kontrol og vold?

»Jeg kan stille et modspørgsmål: Dem, der er imod et forbud, kan de garantere, at der ikke vil være social kontrol, vold og udstødelse uden et forbud?«.

»De gør det ikke for de brune øjnes skyld«

Özlem Cekic har kurdiske rødder og har hørt om eksempler fra den kurdiske minister, hvor kvinder i Kurdistan er blevet brændt, hvis ikke de blødte efter at have haft sex første gang. Men selvom debatten raser herhjemme, kommer dem med minoritetsbaggrund, dem der er mest fortvivlede og bange, alligevel ikke til orde, mener hun.

Hvorfor tror du, at et forbud kan løse problemet?

»Jeg tror ikke, at et forbud alene kan løse noget som helst. Ved siden af forbuddet mangler der et gennemgående oplysningsarbejde. Hvis man skal gøre op med jomfrumyten, skal danske gynækologer og læger lade være med at tage imod blodpenge«.

»Når jeg taler med forældre, og når jeg kommer i Grimhøjmoskeen og andre lukkede miljøer, bliver jeg gentagne gange mødt med forundring over, at hvis der ikke er en jomfruhinde, hvad er det så, lægerne syer sammen? Det er godt nok de færreste gynækologer og læger, der laver de her operationer. Men dem der gør det, de gør det altså ikke for de brune øjnes skyld«.

Hvordan skal det forstås?

»Operationerne koster mellem 3.500 og helt op til 17.000 kroner, hvis det kræver fuld narkose«.

De gør det altså for pengenes skyld?

»Selvfølgelig er det da også for pengenes skyld. Ellers ville det jo være gratis. Vi skal ikke glemme, at det her faktisk er en industri. Der er læger og gynækologer, der tjener penge på det her. Blodpenge«.

Men mener du helt alvorligt, at der er læger og gynækologer, som, med dine ord, tjener »blodpenge« på det her?

»Det er faktisk Karen Ellemann, som er ligestillingsminister ((V), red.), der brugte ordet ’blodpenge’ første gang. Men ja, det mener jeg. Hvis lægerne og gynækologerne kun gjorde det for at hjælpe kvinderne, så kunne man jo nøjes med at tage penge for bedøvelsen og så gøre det gratis. Men det er jo ikke tilfældet«.

Hvordan tror du så, at vi stopper myten?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis myten skal afskaffes, har vi brug for lægerne. Man undervurderer betydningen af deres ord. Derfor skal de holde op med at lave de ikke-eksisterende jomfruhindeoperationer. Lægerne er nødt til at tage med ud i de lukkede miljøer, fordi deres troværdighed er utrolig høj«.

Mere end et valg mellem operation eller død

Myten har eksisteret i flere tusinder af år, hvilket især gælder inden for de konservative religiøse miljøer, hvor der hersker et ønske om at undertrykke kvinders seksualitet ifølge Özlem Cekic. Hun indrømmer selv, at det først var for nyligt, hun blev oplyst om, at jomfruhinden ikke eksisterer – til trods for at hun er uddannet sygeplejerske.

Tror du, at det er svært for folk, der ikke lever i et konservativt religiøst miljø, at forstå behovet for at kontrollere kvinders seksualitet?

»Jeg tror netop, det er derfor, at det kan være svært at komme med gode løsningsforslag, hvis ikke man kender miljøet indefra. I debatten lyder det som om, at kvinderne enten kan blive opereret eller vælge døden. Men sådan er det jo ikke. Der findes billigere alternativer – for eksempel ’jomfrupiller’, der afgiver farve, når de kommer i berøring med væske«.

»Et helt andet alternativ er, at kvinderne bliver stærke nok til at sige fra over for undertrykkelsen. Vi tror hele tiden, at frigørelsen skal komme udefra. Men hvis vi skal tage nydanske kvinder seriøst, skal vi stå på deres side – og ikke på den samme side som dem, der gerne vil fastholde idéen om at skulle kontrollere kvinders seksualitet. Det mener jeg er tilfældet med de her operationer«.

Skal det forstås som om, at debatten i virkeligheden er forfejlet, fordi alternativet, der handler om oplysning og en nedbrydning af kontrollen over kvinders seksualitet, ikke bliver repræsenteret?

»Man fokuserer slet ikke nok på, at man faktisk kan ændre myten. Det er opgivende, når man siger, at kvinder vil dø, hvis operationen ikke er en mulighed. Det tror jeg ikke på, fordi der findes et alternativ, hvor man går oplysningens vej og gør kvinderne stærke nok til at sige fra. Og jeg siger ikke, at det er nemt; men det er nødvendigt«.

En lappeløsning og et par lukkede øjne

Özlem Cekic taler for en bred oplysningskampagne, der skal ske på mange niveauer. Det drejer sig først og fremmest om at oplyse forældrene og generelt dem, der befinder sig i det lukkede miljøer. Derudover mener hun også, at man skal sigte efter sundhedspersonaler, faggrupper og hele skolesystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Et forbud alene hjælper ikke noget. Det er en lappeløsning, hvor man lukker øjnene og håber på, at problemet går væk. Men det gør det jo ikke. Det kræver en massiv oplysningskampagne«.

»Men oplysningen dør, hvis der ikke kommer ilt udefra. Ilten kommer, når gynækologerne og lægerne stiller sig sammen med sådan nogle som mig, der insisterer på at stoppe jomfrumyten«.

Tilbage i januar 2018 startede Özlem Cekic kampagnen #StopJomfruMyten i samarbejde med Copenhagen Film. En kampagne, der blandt andet har til formål at mane myten til jorden og afsløre dens konsekvenser.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden