Det er for farligt for ministerdelegationer at køre rundt i bil i den afghanske hovedstad Kabul. Derfor var Claus Hjort Frederiksen iført skudsikker vest og hjelm, da han i fredags blev fragtet rundt med sin delegation i Kabul. Foto: Kristian Klarskov

Det er for farligt for ministerdelegationer at køre rundt i bil i den afghanske hovedstad Kabul. Derfor var Claus Hjort Frederiksen iført skudsikker vest og hjelm, da han i fredags blev fragtet rundt med sin delegation i Kabul. Foto: Kristian Klarskov

Danmark

Kørsel i bil i Kabul er for farlig for Nato-chefer

Den danske brigadegeneral i Kabul, Wagn Christensen, bærer pistol, når han rådgiver ansatte i afghanske ministerier. Der er ansat ni sikkerhedsfolk til at passe på ham, og han flyver kun i helikopter, når han skal transporteres rundt.

Danmark

Selv om Natos militære indsats i Afghanistan har stået på siden 2002 og for længst har skiftet fokus fra egentlige kamphandlinger til træning, uddannelse og alskens hjælp til den afghanske hær, må alliancens ledende folk arbejde under så alvorlige sikkerhedsforanstaltninger, at kørsel i bil eller rullende transportmidler stort set er udelukket for de øverste officerer.

Det gælder f.eks. den danske brigadegeneral Wagn Christensen, der fredag var vært for forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) første besøg hos de 155 danske soldater i et snedækket, men skyfrit og frostklart Kabul. Egentlig skulle ministeren have været forbi sidste år, men som følge af uroligheder i Kabul måtte besøget aflyses.

»Man kunne ikke få helikoptere. De skulle bruges til andre missioner. Jeg skønnede, at det var ikke nok bare at tage ned i lufthavnen uden at kunne komme andre steder. Derfor blev det aflyst dengang«, fortæller Claus Hjort Frederiksen.

Det gik altså bedre i februar 2019, hvor Wagn Christensen i sin velkomsttale takkede for besøget i den »lidt glemte krig«, som brigadegeneralen betegnede den 17 år gamle Afghanistan-mission. Bortset fra en episode sidste år, hvor danske soldater kørte på en vejsidebombe, er det flere år siden, der er indtruffet alvorlige episoder hos de danske styrker, der under de hårde kampe i Helmand-provinsen for et årti siden mistede mange mand. 43 danske? soldater er i alt omkommet i Afghanistan, men vejsidebomben fra sidste år resulterede kun i overfladiske skrammer.

»Det var et af vores køretøjer, der blev ramt af det. Men der skete heldigvis ikke noget. Der var vist en, der brækkede en arm, og en fik noget med nakken. Men køretøjet holdt jo. Det er nogle supersikrede køretøjer«, siger forsvarsministeren om de kølformede såkaldte M-Rap-køretøjer, som danske soldater bruger til at køre patrulje i konvoj.

Den slags deltager Danmarks øverste officer, Wagn Christensen, imidlertid ikke i. Han forklarer, at han konsekvent flyver helikopter, når han skal fra sted til sted i Kabul – også selv om det kun drejer sig om to-tre kilometer.

»Det er jo sikkerhedssituationen. Der er ikke tvivl om, at det ville være en kæmpe sejr for Taleban, hvis jeg blev taget som gidsel. Det ville kunne rykke hele fredsspørgsmålet, hvis der lige pludselig sad en general som gidsel. Så sikkerhed går forud for rådgivning«, forklarer Wagn Christensen.

Jeg har ni danskere, der passer på mig

Han kalder det »specielt« at skulle flyve over så korte afstande og er ikke helt tilfreds med, at han ikke har samme frihed, som når man råder over sin egen bil.

»Selv om jeg er fin general, skal jeg bestille helikopterne. Jeg savner lidt, at jeg bare kan køre. Jeg ved ikke, om afghanerne har forståelse for det. For dem er det også en stor planlægning. Det kan blive aflyst på grund af vejret, og så har vi måske en afghansk general, der venter på mig. Så kommer jeg ikke på grund af vejret«, forklarer Wagn Christensen.

Men det må være en mærkelig fornemmelse at have så meget sikkerhed på?

»Ja, jeg har ni danskere, der er mine. Det er mine sikkerhedsfolk. De er med kun for mig. Men de laver så også andet. De er altid med«.

Deres primære funktion er at passe på dig?

»De er kun med, fordi Danmark har en general. Jeg har ni danskere, der passer på mig. Men de følger også andre. Jeg kan låne dem ud til at bevogte andre«.

Har man indimellem en fornemmelse af, at det er lidt spild af penge?

»Når du går rundt i f.eks. Indenrigsministeriet, og du kan se en masse afghanere, der går rundt med våben, så er du glad for, at du har dine sikkerhedsfolk med, selv om det er vores venner. Vi ser nogle gange det, der hedder green on blue, hvor afghanere af religiøse eller andre årsager skyder på Nato-folk. Det er sket før. Så er jeg glad for, at jeg har det team med til at passe på mig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så der er et green on blue-fænomen hos afghanske allierede?

»Ja, du skal regne med, at der er omkring 400.000 mennesker i de afghanske sikkerhedsstyrker. Alle de mennesker har et våben. De har ikke adgang alle steder, men det er jo muligt for Taleban at komme ind i sikkerhedsstyrkerne. Der har ikke været noget i meget lang tid med green on blue, men det er en trussel«, siger Wagn Christensen.

Som for de øvrige besætningsmedlemmer var det nødvendigt for Claus Hjort Frederiksen at iføre sig hjelm, skudsikker vest og fragmentbeskyttende handsker, da han under sit besøg i fredags tre gange blev fragtet i helikopter fra lufthavnen til en officersskole for afghanske soldater og videre til det militære hovedkvarter i Natos grønne zone.

I en ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste bliver den generelle angrebstrussel i såvel Kabul som Afghanistan som helhed beskrevet som »høj«. Truslen om angreb mod enkelte højt profilerede institutioner i Kabul beskrives som » meget høj«, ligesom truslen om kidnapning, indirekte skydning og spionage er klassificeret som »høj«. Derfor anses det – trods de mange års militære tilstedeværelse - for usikkert at fragte en ministerdelegation gennem Kabul.

»Det er jo, fordi jeg er minister. Men jeg kan forstå på vores ambassadør, at på den danske ambassade er man ude at køre flere gange om dagen. Man er ikke omgivet af den samme sikkerhed, som når vi som ministre rejser herned. Man kalder det ikke, at ministeren rejser til Afghanistan. Den her tur hedder ’Rikke’, og der er selvfølgelig ikke nogen, der kan regne ud, hvad det er. Som minister vil du være særligt udsat for angreb, men det er ikke beskrivende for, hvordan situationen i øvrigt er«.

Men det er jo ikke almindeligt. Hvis du skal mødes med din franske kollega i Paris, kan du vel godt køre i bil ind i byen?

»Ja, jeg kan jo tage metroen. Men jeg vil bare lige sige, at i de tilfælde bliver jeg hentet i politieskorte ude i lufthavnen og bliver kørt ind«.

Den danske ambassadør i Afghanistan, Nicolaj Petersen, bekræfter, at han i løbet af sit halve år på posten kun har fløjet helikopter en enkelt gang, da udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var på besøg.

»Ellers bevæger jeg mig rundt i bilen med mine sikkerhedsfolk. Det gør jeg nogle gange tre-fire gange om dagen. Vi kører rundt med vores partnere stort set overalt i Kabul«, siger Nicolaj Petersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange sikkerhedsfolk han har til at passe på sig, men siger, at han føler sig tryg, fordi der bliver passet på ham. Han forklarer, at han ikke kan gå sig en tur til fods for sig selv i Kabul.

»Nej, det kan vi ikke. Vi kører rundt i byen«, siger ambassadøren og nævner, at han aldrig selv er bevæbnet:

»Jeg tror aldrig, jeg har holdt en pistol«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden