Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Om natten har 63-årige Susanne Krudtå blandt andet til opgave at vaske beboernes tøj på Plejecenter Hellevadlund i Brønderslev Kommune.
   
Foto Claus Bjørn Larsen
Foto: Claus Bjørn Larsen

Om natten har 63-årige Susanne Krudtå blandt andet til opgave at vaske beboernes tøj på Plejecenter Hellevadlund i Brønderslev Kommune. Foto Claus Bjørn Larsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Susanne fandt en genvej til at fortsætte med at arbejde: Løsningen var at vende op og ned på nat og dag

Om natten er der ro og mindre stress. Derfor foretrækker 63-årige Susanne Krudtå at arbejde, når andre sover. Natarbejdet har givet hende en ny mulighed for at blive i jobbet som sosu-assistent i flere år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Susanne Krudtå kigger på sit kaldeapparat.

»Så er der bud«, siger hun.

Klokken er 1 om natten, og en af beboerne i Plejecentret Hellevadlund i Klokkerholm i Brønderslev Kommune ringer efter hjælp.

63-årige Susanne Krudtå banker på beboerens dør og kigger ind. Han sidder på kanten af sin seng og ser søvndrukkent frem for sig. Han er tørstig og beder om et glas vand.

Selv om det er midt om natten, er der høj musik i den dunkle lejlighed.

»Jeg hører altid radio. Nat og dag«, siger han.

Da Susanne Krudtå fortæller ham, at hun har en journalist fra avisen med på arbejde, siger han:

»Jeg er så glad for at være her. For maden, for damerne, for det hele. Det må du gerne skrive«.

Susanne Krudtå rækker ham et glas køligt vand og tømmer hans kateterpose.

»Så må du sove rigtig godt«, siger hun, da vi lister ud igen.

Det er det her, hun bedst kan lide ved sit arbejde: omsorgen, at række ud til et ældre medmenneske, at skabe ro og tryghed, når de kalder på hende.

Jeg nyder at pakke dem under en dyne, give dem en tør ble, noget at drikke

Susanne Krudtå er uddannet social- og sundhedsassistent. De seneste tre år har hun udelukkende arbejdet om natten. Hun har været i faget siden 1977, først som sygehjælper og siden 2001, hvor hun blev omskolet, som assistent. Nu magter hun ikke længere at arbejde i dag- og aftentimerne. Natarbejde er den eneste måde, hun kan se sig selv fortsætte i sit fag på.

»Dagvagterne giver et helt enormt flow at forholde sig til hele tiden: borgerkontakt, plejeomsorg, dokumentation, lægekontakt, pårørendekontakt, rengøring og spisetid med borgerne. Jeg kunne ikke tåle det mere. Jeg fik ondt i kroppen og alt for lidt hvile i løbet af en vagt. Man bestemmer jo ikke selv, hvornår der er tid til at sætte sig ned og få lidt at drikke, fordi der er så mange opgaver«, forklarer hun.

Så da muligheden uventet bød sig for en stilling som fast nattevagt, slog hun til. Og blev overrasket over, hvor anderledes det er.

»Der er færre mennesker at forholde sig til, og så er der ro. Jeg laver de samme ting som om dagen, men der er mindre pres, fordi mine borgere ligger og sover«.

Flere af Susanne Krudtås veninder går på efterløn i disse år. Og selv havde hun alderen til at gå fra allerede for et år siden. Men hun har valgt efterlønnen fra. Dels har hun brug for pengene – hendes mand er nordmand og har ikke sparet nogen stor pension op i Danmark. Men pengene er nu ikke den vigtigste årsag til, at hun gerne vil blive ved med at arbejde.

»Jeg har et stort behov for at være sammen med andre. Da jeg arbejdede om dagen, nød jeg meget samværet med de ældre. I dag foregår omsorgen om natten og i lidt mindre skala og består i at sørge for, at de har det varmt og godt og sover trygt. Jeg nyder at pakke dem under en dyne, give dem en tør ble, noget at drikke og sørge for, at de er smertedækket«.

Og noget af det bedste, der kan ske på en nattevagt, er, når en af de ældre hvisker fra sin seng »Hvor er det dejligt, du er her«.

»Det rører mig virkelig«, siger hun.

Især de demente beboere har en særlig plads i Susanne Krudtås hjerte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nogle gange futler de rundt på gangene om natten. Så kan jeg godt lide at tage dem med ned på kontoret, så de kan sidde hos os og falde til ro. Demente kan være uforudsigelige, og nogle kan have svært ved at aflæse deres behov. Det synes jeg selv, jeg er ret god til, og som regel kan jeg hjælpe dem med at finde ro. Det er ret fantastisk at opleve«.

Olga, Gert og Svend

På Hellevadlund er der i øjeblikket 15 beboere. De fleste af dem er mellem 90 og 100 år og hedder for eksempel Kamma, Olga, Hans Jørgen, Gert og Svend. Beboerne har hver sin lejlighed, og langs væggene i alle fællesområder er der opsat gelænder, som de ældre kan støtte sig til for ikke at falde. Møblementet bærer også præg af, at det er ældre mennesker, der bor her. Plejecentret har arvet møbler fra tidligere beboere, så i kroge på fællesarealerne står tunge egetræsborde, bornholmerure, plyssofaer og kongelige porcelænsfigurer.

Når Susanne Krudtå møder ind på nattevagt klokken 23, kan der stadig være beboere, der er oppe. De bestemmer selv, hvornår de vil i seng, og hvornår de vil op, så ofte starter hun en vagt med at hjælpe de sidste i seng, når de kalder.

Om natten er hun i vagt med en enkelt kollega, og i nat er det 59-årige Aase Winther, der har arbejdet som social- og sundhedshjælper siden 2002. Sammen skal de to sørge for, at der bliver gjort rent på en del af centrets fællesarealer. I nat gælder det dagligstuen, et toilet og et trappeareal.

»Jeg kan godt få noget sved i nakken, når jeg svinger den her«, siger Susanne Krudtå og løfter op i moppen. »Så kan jeg finde på at åbne et vindue«.

Hun hiver ud i stolene omkring spisebordene, bøjer sig og stikker moppen ind og trækker den ud igen i store svingende bevægelser. Hun fortæller, at dagligstuen snart skal renoveres, og det glæder hun sig til, for linoleumsgulvene er godt slidt, og så glider moppen ikke så let.

Der var også en del moppevask forrige nat. Og det sætter sig i kroppen, siger hun.

Ingen gammel sur mokke

Allerede da Susanne Krudtå var i 40’erne, fik hun så voldsomme smerter i ryg og ben, at hun blev sygemeldt – og blev omskolet til assistent. I dag træner Susanne Krudtå flere gange om ugen med vandgymnastik og spinning.

»Så kan jeg godt holde til at gøre rent. Det bliver ikke rengøringen, der kommer til at vælte mig af pinden her. Man kan da godt spørge, hvor sjovt det er at gå rundt med en fornuftig uddannelse i bagagen og gøre rent. Men jeg vil ikke være en gammel sur mokke«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det handler om livsindstilling, siger hun. Og hun har altid været sådan en, der har været optaget af at finde løsninger og kompromiser. Hun er gift med en nordmand og har boet med sin familie i Norge ad flere omgange.

»Vi har haft en del skift og har været nødt til at få det til at fungere hver gang. Jeg har valgt at se på de gode ting ved at være nattevagt og nyder at sætte mig ud i min bil om morgenen efter en vagt, tænde for P4, høre nyheder og musik. Og nattevagterne giver mig nogle skønne eftermiddage hjemme sammen med min mand«.

Men en enkelt ting bekymrer hende: Hun har ikke god forstand på computere og computerprogrammer, og mere og mere dokumentation foregår i dag digitalt.

»Det er svært for mig. Alle de kommandoer, man skal huske, sætter sig ikke fast. I mine tidligere ansættelser har jeg stort set ikke haft brug for at kunne betjene en computer, så jeg er bagud i forhold til andre kolleger. Og jeg kæmper. Og snart vil jeg blive lært intensivt op i vores systemer. Jeg håber ikke, det bliver det, der ender med at skubbe mig ud. Jeg vil gerne fortsætte«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden