Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om ulovlig instruks om adskillelsen af asyl-ægtepar. Her er ministeren på vej til samrådet sammen med sine embedsmænd.
Foto: Jens Dresling

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om ulovlig instruks om adskillelsen af asyl-ægtepar. Her er ministeren på vej til samrådet sammen med sine embedsmænd.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Støjberg om ulovlig tvangsadskillelse: Flere embedsfolk hejste et flag

Udlændingeminister Inger Støjbergs (V) embedsfolk »rejste et flag« under diskussioner med ministeren, inden hun udsendte en ulovlig instruks om at tvangsadskille unge asylpar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender, at hendes embedsværk forsøgte at gøre hende opmærksom på, at man ikke kunne tvangsadskille unge par på landets asylcentre uden undtagelser.

De »rejste et flag« under diskussioner i ministeriet, erkender hun. Alligevel valgte udlændingeministeren af egen drift at udsende en instruks, der var undtagelsesfri og dermed i strid med dansk og international ret.

Det står klart efter et interview med Inger Støjberg efter det fjerde samråd i sagen fredag.

Flere centrale kilder har tidligere oplyst til Politiken, at der i dagene op til udsendelsen af pressemeddelelsen var store sværdslag i ministeriet om juraen. Embedsfolkene lagde endda et udkast til instruksen til godkendelse hos ministeren, som indeholdt de forbehold, som betød, at den ville holde sig inden for lovens rammer. Men Støjberg fjernede selv de nødvendige formuleringer.

Støjberg har dog selv forsvaret sig med, at det på et efterfølgende koncerndirektionsmøde blev »kommunikeret« til Udlændingestyrelsen, som skulle udføre ordren om tvangsadskillelse, at loven skulle overholdes. Men også på dette møde lader det til, at embedsmænd forsøgte at advare hende eller tale hende fra det.

På det koncerndirektionsmøde 10. februar 2016 var der da nogen af dine embedsfolk i Udlændingestyrelsen eller Udlændingeministeriet, som satte spørgsmålstegn ved lovligheden af den pressemeddelelse/instruks?

»Der har hele tiden været netop diskussioner af den her art. Jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, hvor jeg stod i det her. Jeg ønsker ikke barnebrude. Jeg vil ikke understøtte, at vi har barnebrude, og dermed er jeg også villig til at gå ind og adskille parrene, så vidt det overhovedet er muligt. Jeg ønsker at gå så langt som overhovedet muligt. Men ja, hele essensen er jo, at der netop var en diskussion i ministeriet, hvor flere rejste et flag og sagde, at man kan ikke lave det her undtagelsesfrit. Der er nogen, som vi ganske enkelt ikke kan adskille – så de skal have lov til at blive boende sammen«, siger Inger Støjberg.

Hvilke embedsmænd rejste det flag på det møde?

»Jamen, jeg vil selvfølgelig ikke nævne navne her, men der er foregået diskussioner i ministeriet«, siger hun.

Hvorfor fulgte du ikke de advarsler, den rådgivning du fik, inden du udsendte pressemeddelelsen, på det koncerndirektionsmøde der var den 10. februar. Hvorfor fulgte du ikke den i de uger, der fulgte efter det?

»Det var jo netop ikke en undtagelsesfri praksis, der blev sat i værk«.

Det var en undtagelsesfri instruks. Det, du sagde, var undtagelsesfrit i din pressemeddelelse.

»Jeg tror, at hvis man prøver at sammenligne det her med en anden sag; hvis vi nu siger, at der er en justitsminister der på et tidspunkt siger, at stod det til mig, så skulle alle bandemedlemmer låses inde bag lås og slå, og så skulle nøglen smides væk. Tror du så, det ville betyde, at folk i Kriminalforsorgen går op og smider alle nøgler i skraldespanden – det tror jeg ikke«.

Prøv at svare på spørgsmålet i den her sag.

»Jeg svarer lige præcis på spørgsmålet«.

Der kommer en mail fra en direktør i Udlændingestyrelsen. Mangeårig rutineret embedsmand. Da han går ud af et møde med dig, der skriver han, at der er ingen tvivl om din holdning. De asylpar skal adskilles, uanset hvad konventionerne siger. Hvad sagde du, der kunne få ham til at skrive det bagefter?

»Jamen, jeg begiver mig ikke ud i fortolkninger. Det eneste, jeg kan sige, er, at Udlændingestyrelsen klart siger, at den email, han skriver, ikke er grundlag for den retlige praksis«, siger hun og tilføjer:

»Men der er bare ingen, der kan være i tvivl om min holdning: Jeg er så meget imod barnebrude, og jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for, at der ikke er barnebrude i Danmark. Og derfor vil jeg gå lige til grænsen for det, og det har jeg gjort«.

Er du også gået over grænsen?

»Nej, det er jeg ikke«, siger Inger Støjberg, inden hun forlader det korte interview efter det fjerde samråd om sagen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden