Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Thomas Borberg (arkiv)
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske skatteydere lænset for milliarder: Advarsler om udbyttesvindlere blev overhørt i årevis

I dag tager Skattekommissionen hul på undersøgelse. De første vidner kunne have forhindret milliardsvindel, hvis nogen havde fulgt op på deres advarsler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kunne have været heltene i denne historie. Hvis bare nogen havde reageret på deres advarsler, havde der måske slet ikke været en sag om svindel med udbytteskat – sagen, som kostede de danske skatteydere mindst 12,7 milliarder kroner.

I dag får de som de første chancen for at fortælle deres version af historien, når Undersøgelseskommissionen om Skat begynder at afhøre vidner i en proppet retssal på Frederiksberg.

Hør podcast: Kan en kommission overhovedet forklare Skats kollaps?
Hør podcast: Kan en kommission overhovedet forklare Skats kollaps?

Henter…

Sagens fire første vidner hedder Bo Daugaard, Jens Lundgaard, Linda Severinsen og Tina Laustsen. I 2010 arbejdede de alle i Skatteministeriets Interne Revision (SIR). De skulle holde øje med, at alt gik forsvarligt for sig hos styrelserne under Skatteministeriet. Blandt styrelserne var Skat langt den største og vigtigste.

10. maj 2010 lagde de sidste hånd på et 17 sider langt dokument, som de stilede til departementschef Peter Loft, den øverste embedsmand i Skatteministeriet.

Pegede på hullerne

Titlen på forsiden lød udramatisk: ’Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af udlændinge – udbytteskat’, men dokumentet var en bombe. De fire interne revisorer gjorde opmærksom på de vigtigste af de huller, som internationale svindlere kort tid senere også fik øje på. Svindlerne nåede at dræne den danske statskasse for mindst 12,7 milliarder kroner fra 2012 til august 2015, før svindlen blev opdaget og hullerne lukket.

Set i bakspejlet og med viden om, hvad der senere skete, gør det næsten ondt at læse de fire revisorers beskrivelse af, hvordan det gik for sig hos Regnskab 2, som hos Skat havde ansvaret for at godkende tilbagebetaling af udbytteskat til udlændinge, som havde fået trukket kildeskat af udbytte af deres danske aktier, og som havde krav på at få skatten refunderet:

»Regnskab 2 udfører ikke kontrol af, om den pågældende investor reelt er aktionær i det pågældende selskab, eller om pågældende investor reelt er skattepligtig til det pågældende udland. Blanketten gennemses af Regnskab 2 for at kontrollere, om alle oplysninger er med. Herefter udbetales refusion«.

Sådan var det: Skat førte ingen kontrol. Hvis ansøgningsblanketten var udfyldt rigtigt, blev pengene udbetalt.

Milliarder strømmede ud af statskassen på den måde fra 2012 og de næste tre år, ifølge Skat og bagmandspolitiet på følgende måde: Internationale bagmænd oprettede pensionsfonde i lande, for eksempel USA, hvor en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark sikrede, at de kunne få udbytteskat på danske aktier refunderet 100 procent.

Derefter søgte de – igen ifølge bagmandspolitiet og Skat – ved hjælp af forfalskede dokumenter tilbagebetaling af skat på udbytter fra aktier, som de ikke ejede og derfor hverken havde fået udbytte fra eller betalt skat af.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu jagter Skat pengene

Det kunne kun lade sig gøre, fordi ingen hos Skat kontrollerede, om ansøgerne var aktionærer, og om de havde modtaget udbytte og betalt skat af udbyttet.

Derfor fører Skat mere end 400 retssager mod pensionsfonde og selskaber i blandt andet USA, Canada og Malaysia for at få nogle af de 12,7 milliarder kroner tilbage. Og bagmandspolitiet efterforsker på fjerde år sagen i et forsøg på at få de skyldige straffet.

Men hvorfor fik det gabende hul lov til at stå åbent, at det kunne misbruges frem til august 2015? Og hvem – om nogen – bærer ansvaret? Det skal undersøgelseskommissionen forsøge at finde ud af.

Det var ikke, fordi topchefen, departementschef Peter Loft, ikke reagerede på advarslerne: Han nedsatte en arbejdsgruppe til at se på sagen. Den kom der intet ud af. Det kunne Peter Loft måske have fået en forudanelse om, for revisorerne nævnte i samme rapport, at SIR i 2005 undersøgte udbytteskatten og kritiserede, at »det i visse situationer var muligt at få udbetalt udbytteskat, selv om der ikke til Skat er indbetalt den indeholdte udbytteskat«. Det var der også dengang en arbejdsgruppe, som så på. Det kom der heller ikke noget ud af. Årsagen til, at arbejdsgrupperne ikke førte til noget, kunne måske også aflæses i de interne revisorers rapport i 2010: Ansvaret for administration af udbytteskatten var spredt på så mange afdelinger i Skat, at ingen vidste, hvem der havde det overordnede ansvar.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden